Note fra Dansk Mønt: For bedre at illustrere artiklens behandling af de forskellige stempler til denne specie, har vi gjort de anførte Schou-numre klikbare med henvisninger til mønter fra Zinck-samlingen.
Glyckstadspecierne fra perioden 1623-1630 (Hede 156) hører til nogle af de smukkeste mønter fra Christian IV's regeringsperiode. Specielt forsiden med den rustningsklædte konge stående med det kronede danske våben er imponerende, men bagsidens motiv med lykkens gudinde balancerende på en kugle er også potentielt smuk.
På de fleste af disse speciedalere er fremstillingen af kvindeskikkelsen imidlertid meget klodset, men netop denne bagside rummer en variation, som ikke er særlig veldokumenteret. I de gængse kataloger er der dog indikationer på en stor variation inden for disse specier. De hidtige beskrivelser af variationen indenfor de tidlige Glyckstadspecier.
Knudsen og Nielsen opdeler specietypen i 7 varianter. Disse varianter er hovedsagelig baseret på variation i inskriptionen (Chr. IIII kontra Chr. 4, antal cifre i årstallet og møntmestermærket), men det nævnes selvfølgelig også, at løverne vender mod venstre på årgangene 1629 og 1630. Desuden fremgår det af tegningerne, at bagsidens fremstilling af lykkens gudinde - Fortuna - er meget afvigende på specien fra 1629. Endelig nævnes det i en fodnote, at sejlet, som Fortuna holder, blæser mod højre på specien fra 1630. Dette sidste er i modstrid med Hedes oplysning om, at 1630-specien har et bagsidestempel fra 1629 med rettet årstal, idet det netop fremgår af tegningerne hos Knudsen og Nielsen, at 1629-specien har sejlet blæsende mod venstre.
Med denne baggrund er det klart, at der er en stor variation indenfor Specierne beskrevet under dette katalognummer. Knudsen og Nielsen har været meget konsekvente, idet variationen primært er beskrevet med baggrund i inskriptionen, og hvad der nævnes om den øvrige variation er korrekt. Hedes bemærkninger skaber nogen forvirring, idet den for 1630-specien er forkert, og bemærkningen om løverne burde nok fremhæve, at løverne vender korrekt på specierne fra 1629 og 1630, medens våbnet er fremstillet fejlagtigt på de tidligere årstal. (Dette gælder også for halvspecien Hede 160). Det kan undre, at denne fejl har fået lov til at overleve på mønter i hele fem år.
I 1592 er man i rigsrådet meget fortrydelig over placeringen af de enkelte provinsskjolde i det store rigsvåben på enkedronning Sofies tidlige mønter fra Haderslev (se Wilcke p. 12-20), så det burde have interesseret myndighederne, at det danske hovedvåben er fremstillet forkert. Dette er en fejl, som efter min mening burde være medtaget i Knudsen og Nielsens oversigt over fejlpræg.
Forside: Løverne vender mod højre (forkert). Kongens højre hånd hviler på skjoldet.
Bagside: Fortuna er meget klodset fremstillet. Benene er ikke krydsede. Sejlet blæser mod højre.
Forside: Løverne vender mod højre (forkert). Kongens højre hånd hviler på skjoldet.
Bagside: Fortuna er fremstillet mere graciøst som på de mindre mønter. Benene er krydsede. Sejlet blæser mod højre.
Forside: Løverne vender mod venstre. Kongens højre hånd ses ikke.
Bagside: Fortuna står med samlede ben. Sejlet blæser mod venstre.
Forside: Løverne vender mod venstre. Kongens højre hånd ses ikke.
Bagside: Fortuna står med samlede ben. Sejlet blæser mod højre.
Af disse typer er det kun Type A, som jævnligt ses afbilledet. Type B er ikke omtalt nogen steder. Type C kan ses hos Knudsen og Nielsen. Type D er kun omtalt i en note hos Knudsen og Nielsen, og Hedes bemærkning om 1630-specien er forvirrende.
Hvorvidt niveauerne her er rimelige er et åbent spørgsmål. Jeg vil nok mene, at forskellen mellem Chr. 4 og Chr. IIII er mere væsentlig end antallet af cifre i årstallet eller forskellene i møntmestermærket, hvorfor forskellen mellem romertal og arabertal nok bør synliggøres mere.
Desuden mener jeg, at forskellen på løvernes orientering i skjoldet er historisk interessant og altså meget væsentlig. Derfor skulle der nok oprettes to hovedtyper på basis af denne forskel.
Et yderligere argument for denne hovedtypeopdeling er den store visuelle forskel på bagsidemotivet, hvor Fortuna står med samlede ben på mønterne med løverne vendt mod venstre. Hvis den hidtil velbeskrevne variation kombineres med de fire ovenstående typer, som jeg kalder den oversete variation, vil jeg foreslå en katalogopdeling som følger:
1.2. Fortunas ben ikke krydsede. Christianus 4. (Type A. ovenfor)
1.3. Fortuna med krydsede ben. Christianus 4. (Type B. ovenfor)
2.2. Fortunas sejl blæser mod højre. (Type D. ovenfor)
Af disse er det kun typerne 1.1 og 1.2, som jævnligt ses i handelen. De øvrige typer er overordentlig sjældne, hvorfor der i sagens natur kun kendes meget få stempler. En stempelanalyse af type 1.3 og hovedtype 2 har givet følgende resultat:
Den graciøse fremstilling på type 1.3 er det heldigvis muligt at erhverve i mindre format på halvspecien (Hede 160), og med andet forsidemotiv på kvartspecien (Hede 161) eller på den lille seksskilling (Hede 170), medens det nok må anses for vanskeligt at erhverve denne fremstilling af Fortuna på ottendedelsspecien (Hede 162).
For fuldstændighedens skyld skal det endelig nævnes, at dobbelt-specien (Hede 158) altid har den klodsede fremstilling af Fortuna på bagsiden og omskriften CHRISTIANUS 4 på forsiden. Det vil sige, at de svarer til type 1.2. Guldafslag findes både svarende til type 1.1. - kendes dog ikke længere, da de er bortkommet fra Mønt- og Medaillesamlingen - og type 1.2.
(Numismatisk Rapport 77 (2003), side 11-16)