Frederiksborg Slot set fra syd med det lille lystslot "Sparepenge" til højre. I forgrunden Frederik III til hest. Olie på lærred af Laurens Baratta, 1652. 206x206. Gripsholm.
I 1622 blev der oprettet et møntværksted på Frederiksborg Slot med Johan Engelbrecht som møntmester. Mønterne fra dette værksted virker meget primitive. Blanketterne er ikke jævnt tykke, og de er meget skæve, så møntbilledet sjældent kan ses i sin helhed. Af mønter fra dette værksted kender vi 6, 8 og 12 Skilling (Hede 123, 122 og 121). Variationen i møntbilledet på disse mønter er meget dårligt beskrevet hvorfor en lille oversigt gives nedenfor.
Frederiksborg Slot set fra syd med det lille lystslot "Sparepenge" til højre. I forgrunden Frederik III til hest. Olie på lærred af Laurens Baratta, 1652. 206x206. Gripsholm.
 1.1 På monogramsiden er der spidser mellem kronens blade. 1622 Schou 14. |
 1.2 På monogramsiden er der ingen spidser mellem kronens blade. 1622 Schou 14. |
 2.1 Kronen har to små blade indsat mellem de tre hovedblade. C'ets ender noget udtrukket. 1622 Schou 12, 1623 Schou 52-53. |
 2.2 Kronen har buerne mellem de tre blade trukket op i to spidser. C'ets ender er delt i to store lapper. På bagsiden: * 8 * eller · 8 · . 1622 Schou 10 og 11. |
 2.3 Kronen har buerne mellem de tre blade trukket op i to spidser. C'ets ender ikke delt i lapper, men nedre ende kløftet. 1622 Schou 12. |
 2.4 Kronen har små blade mellem de tre hovedblade. C'ets ender helt lige afskåret. Punkter under R og P. På bagsiden er årstallet angivet 16ZZ. 1622 Schou 13. |
 2.5 Kronen har fine spidser mellem de tre blade. C'ets ender noget udtrukket. 1622 Schou 12, 1623 Schou 52. |
|
1622 Schou 2-9, 1623 Schou 50-51.
På figuren af 12 Skillingen er vist en mønt med fine spidser mellem kronens blade på begge sider af mønten. 12 Skillingen findes med krone som på 8 Skillingen beskrevet som type 2. l. Men da jeg ikke har set tegneværdigt materiale, og fordi kronen sjældent ses særlig tydeligt, har jeg ikke medtaget undertyper. Følgende kan dog nævnes:
I figur 1 er vist to kroner fra Johan Engelbrechts Skilling (H. 119D). De to typer kan beskrives som følger:
Tilsvarende er i figur 2 vist nogle kronetyper fra Johan Post (H. 119A, B), og her er billedet helt det samme med de samme to hovedtyper:
I figur 3 er endelig vist nogle kronetyper fra N. Schwabe (H. 119C). Her er kronerne helt anderledes, men igen er der to hovedtyper:
Det bemærkes dog, at hos Schwabe er spidserne mellem bladene ikke en del af kronens stel. Her er spidserne selvstændige elementer, som er sat på mellem kronens blade.
I figur 4 er der vist typiske monogram C'er fra de tre møntmestre, og det ses, at disse er forsynet med store lapper både hos Post og Engelbrecht, mens de fra Schwabe er simple eller med en kløftet nedre ende.
Der er således en meget stor lighed mellem mønter fra Post og Engelbrecht i modsætning til mønter fra Schwabe. Denne lighed antyder, at den samme stempelskærer har leveret stempler til Post og Engelbrecht, medens Schwabe har haft egen stempelskærer. Dette indikeres også af det faktum, at spejlvendte N'er er meget almindelige på mønter fra både Post og Engelbrecht (Hede 114B, C, D, E; 115B, C, D og 119B, D) medens sådanne ikke observeres på mønter fra Schwabe.
Vender vi nu tilbage til Frederiksborg-mønterne ser vi for både kronen og C'et en skøn blanding af karaktertræk fra alle møntmestre i de foregående år. Det synes altså som om møntværkstedet på Frederiksborg har anvendt begge "typer" stempelskærere. Dette synes sådan set ikke urimeligt, eftersom der ikke slås mønt på de gamle værksteder i den aktuelle periode, og derfor har alle stempelskærere været ledige. Efter nu at have studeret mønterne fra Frederiksborg springer det i øjnene, at 16-Skillingen 1625 (Hede 138) har en meget uregelmæssig blanket i lighed med Frederiksborgmønterne (se figur 5).
J. Sømod (Sømod 1999) har på baggrund af manglende bøjler på kronen foreslået, at denne mønt er slået i Glyckstad. Ser vi på småmønt fra Glyckstad fra perioden 1623 til 1625 (Hede 170, 171 og 172) ser vi en åben krone som vist i figur 6. Kronen er så ensartet, at der for alle mønttyper kan være tale om en enkelt punsel indeholdende hele kronemotivet. Det ses, at kronen afviger stærkt fra de to kroner, som ses på den ovennævnte 16 Skilling. Kronerne på denne 16 Skilling er typiske Post-Engelbrecht-kroner. Studeres yderligere samtlige Glyckstad-mønter fra 1620'erne vil man ikke finde afrundede totaller. Sådanne ses først fra Glyckstad i 1642.
16-Skillingen knytter sig altså klart til de Københavnske mønter og i særdeleshed til mønter af Post- eller Engelbrecht-typerne. Studerer man de enkelte dele af møntbilledet, viser der sig en meget nøje overensstemmelse mellem 16-Skillingen og Frederiksborg 8-Skillingen vist som type 2.2 ovenfor.
I figur 7 er vist overlejring af kronen, et-tallet, to-tallet, S'et og K'et fra figur 5 og denne 8-Skilling, hvor begge mønttegninger er lavet ud fra afbildningerne i Sieg's katalog (1997). Det fremgår, at der er meget fin overensstemmelse, og der er grund til at antage, at der er anvendt samme punsler til de to mønters stempler.
Dette betyder så, at 16-Skillingen må være slået på Frederiksborg. Møntstedet på Frederiksborg var imidlertid ikke aktivt i 1625, så hvis tolkningen er rigtig må årstallet på mønten være forkert.
Da den omtalte mønt kun kendes i et enkelt eksemplar, er der formodentlig tale om en prøvemønt, og derfor har man måske ikke taget det så nøje med årstallet. Desuden er der talrige eksempler på fejldaterede mønter fra 1600-tallet, og derfor mener jeg ikke, at årstallet 1625 er tilstrækkeligt til at afvise hypotesen om, at 16 Skillingen er slået af Engelbrecht på Frederiksborg.
Et eksempel på problemet med fejldaterede mønter ses på Johan Posts Skilling 1623 (Hede 119B), som er dateret efter, at Johan Post ifølge regnskaberne er fratrådt som møntmester d. 18. januar 1622 (se Hede p. 161).
(Numismatisk Rapport 76, 2003 side 7-12)