På Thomas Høilands auktion d. 25/10 - 99 opnåedes den fantastiske hammerslagspris på kr. 8.000,- for en Christian d. 4 fire skilling fra 1620 (Hede Nr. 115B). Umiddelbart er dette ikke så bemærkelsesværdigt, eftersom der er tale om en uhyre sjælden mønt (RRR ifølge H. Hede). Møntens forside med det interessante møntmestermærke er vist i figur 1. i form af en tegning lavet efter billedet i auktionskataloget.
Møntmestermærket, som består af to korslagte køller: , brugtes af J. Post frem til 1620. Af for mig ukendte grunde udskifter J. Post i 1620 sit mærke med en due: , og hans fire skilling fra 1620 med dette mærke (Hede Nr. 115C) er ikke nogen sjældenhed og findes nok i de fleste samlinger med blot en smule specialisering i Christian d. 4. Forsiden af en sådan mønt er gengivet i figur 2.
På nogle af mønterne er duen imidlertid ikke blevet så køn som vist i figur 2., men ser nærmest ud som om den har brækket ryggen og tabt næbbet (Schou Nr. 177-181).
En forside af en sådan mønt er vist i figur 3. Betragter man duen på denne mønt, er det meget nærliggende at antage, at den har fået sit forkrøblede udseende fordi den er lavet ved at duepunslen er slået ind oven i de korslagte køller på et stempel fra en mønt af type Hede Nr. 115B. Denne hypotese kan verificeres ved overlejring af de to tegninger i figur 1. og figur 3. Dette er gjort i figur 4., og der er ikke grund til at antage, at der er tale om to forskellige stempler.
En undersøgelse af de på Nationalmuseet opbevarede staniolaftryk af de ovenfor anførte Schou-numre viser, at disse alle er slået med det samme stempel og ligeledes er Schou nr. 170 (Hede Nr. 115B) slået med dette stempel. Yderligere er exemplarerne fra auktionen over H. Hedes samling (Hede III 1/10 1994 lot 284 og 285) også slået med dette stempel (det ene lot er en 4 skilling Hede Nr. 115 type B - det andet type C). Disse stempelundersøgelser viser, at J. Post har haft et stempel med korslagte køller, som han blot har rettet til det nye møntmestermærke bestående af en due. Herefter har han fortsat brugen af dette stempel.
På denne baggrund er det for mig naturligt at opdele Christian d. 4's fire skillinge beskrevet under Hede Nr. 115 på følgende måde:
Min opdeling af Hede Nr. 115D har ikke noget med møntmestermærket at gøre, men da der er tale om et markant forskelligt møntbillede finder jeg det naturligt med en sådan opdeling og nævner det blot for at præsentere min opfattelse af den væsentlige variation inden for dette Hedenummer (1).
Set i forhold til denne opdeling af disse fire-skillinge er der tale om en fantastisk pris på Høilands auktion. Den opnåede pris viser nemlig, at selv de mindste detaljer (blot en rettelse i et stempels møntmestermærke) indenfor Christian d. 4's mønter har en enorm betydning for prisen, når blot der foreligger en beskrivelse af disse detaljer.
Indførelsen af duen som møntmestermærke for J. Post har tilsvarende sat sig spor i 8 skilling (Hede Nr. 114E ibskal) og krone (Hede Nr. 106D). Ved disse mønter er der dog ikke tale om rettelser i stempler, som også er brugt med et veldefineret mærke, men om brug af ubestemmelige møntmestermærker på særskilte stempler. Ved et eftersyn af staniolaftryk i Schous arkiv er mærket efter min mening klart en bortradering af korslagte køller for kronens vedkommende (1620 S. 31 og 34), mens der ikke kan ses rester af køller på 8 Skilling (1620 S. 133 - 135). (Med hensyn til observationerne på kronerne er jeg uenig med kommentaren i Hedes bog, hvor det anføres, at det ikke ser ud som en ændring af stemplerne.) Disse stempler med udefinerede møntmestermærker kan imidlertid med sikkerhed henføres til J. Post, idet der er stempelkoblinger til stempler med Posts møntmærke (1620 S. 31 har samme forsidestempel som 1620 S. 32, 33 og 36; 1620 S. 34 har samme forsidestempel som 1620 S. 35, 54 - 56; 1620 S. 133 har samme forsidestempel som 1620 S. 120 - 123 og 125, medens 1620 S. 134 og 135 kun kobler indbyrdes samt til S. 133).
De mere eller mindre ubestemmelige møntmestermærker på mønterne beskrevet som H. 106D og H. 114E opfatter jeg som nogle rester af bortgraverede korslagte køller. Den samlede konklusion er derfor, at Johan Post på de større mønter ikke har følt, at en ændring af møntmestermærket har været passende, idet ændringen her ville fremstå som en meget fortegnet fugl. Han har derfor valgt at bortgravere mærket, hvorfor mønterne i princippet fremstår uden mærke. På fire skillingen har han ment, at det hele er så småt, at fuglen har dækket rimeligt, men et omhyggeligt eftersyn viser tydelige rester af de korslagte køller.
Efter disse iagttagelser finder jeg, at "ibskal-mysteriet" har fundet sin helt naturlige forklaring, og jeg mener naturligvis, at opdelingen af Hedenumrene 106 og 114 bør revideres i analogi med ovenstående opdeling for fire skilling.