I historiske Værker ser man ofte Mønter anvendt som Illustrationsmateriale vedrørende de ældste Tider. For Oldtidens Vedkommende finder man paa Mønterne en fremragende Portrætkunst med Billeder af regerende Kejsere, Konger m.v. navnlig vedrørende Roms Historie, man kan her ved at se paa en Mønt danne sig et indtryk af, hvorledes Regenten har set ud og herved supplere og uddybe det Indtryk, Tidens Billedhuggerkunst gav.
De skandinaviske Lande begyndte først i det niende Aarhundrede e. Kr. at slaa egne Mønter, og hurtigt fandt man paa at anbringe Regentens Billede paa Mønterne (i Danmark fra Svend Tveskægs og Knud den Stores Tid), og Skikken holdt sig op gennem de følgende Aarhundreder, men modsat Mønterne fra Romertiden kan man ikke ved at se paa en dansk Mønt fra 900 Tallet til Begyndelsen af 1500 Tallet faa Indtryk af, hvordan en Konge eller Biskop har set ud, for Møntbillederne var, som det var almindeligt i Middelalderen, kun symbolske, der var ikke gjort noget forsøg paa at skabe Portrætlighed. Forklaringen herpaa er til en vis Grad den, at Mønterne i disse ca. 500-600 Aar kun var smaa tynde Stykker; kaldet Penninge - ca. paa Størrelse med vore Dages Tiører. Muligheden for at udfolde sig rent portrætsmæssigt var ikke store, og det blev da ogsaa kun til nogle Streger og Buer, der antydede et Ansigt, en Krone og f.Eks et Scepter.
Omkring Aar 1500 skete der i Europa en Ændring af Møntvæsenet, idet man nu begyndte at slaa store Sølvmønter (Sølvgylden) til delvis Afløsning af Guldgyldenen, som ellers hidtil havde været Grundlaget for den større Handelsvirksomhed. Anledningen hertil var dels, at der da i Tyrol blev fundet rige Forekomster af Sølv, dels at Amerikas Opdagelse i 1492 medførte, at store Mængder af Sølv herfra fandt Vej til Europa. Ærkehertug Sigismund af Tyrol lod udmønte halve og hele Sigismundgylden i Aarene 1484 og 1486, og Greve Schlick fra Joachimsthal i Böhmen udmøntede fra 1518 de saakaldte "Joachimsthalere" eller "Thalere", et Navn der er bevaret i tysk "Thaler", dansk "Daler" og amerikansk "Dollar".
I Danmark kom man særdeles hurtigt med, idet Kong Christian den Anden lod udmønte store Sølvgylden i Aarene 1516, 1518 og 1523 med Billede af Kongen siddende paa en Trone, men disse var stadig med det middelalderlige, symbolske Billede af en Konge uden nogen Portrætlighed, selvom Mønternes store Sølvflade (med ca. 4 cm i Diameter) nu aabnede Mulighed for at skabe et virkeligt kunstnerisk Portræt. Der blev med gode Billeder af Kong Christian den Anden skabt to Mønter, en stor Prøvemønt uden Aarstal (Sølvgylden) vistnok forarbejdet i Flandern og en Skilling med Aarstal 1515, men disse to Mønter kendes i Dag kun fra Billeder og fint udførte Rekonstruktioner.
Den ældste i Dag kendte Mønt med et virkeligt Fyrsteportræt blev skabt af Frederik den Første Aaret før han blev dansk Konge, det er en Sølvgylden slaaet i Aaret 1522 af Frederik, medens han endnu blot var Hertug af Schleswig-Holstein. I over en Menneskealder fra 1490 til 1523 sad Hertug Frederik paa Gottorp som Regent over den gottorpske Del af Hertugdømmerne, medens hans Broder Hans og Brodersøn Christian var Konger i Danmark. Hertug Frederik hørte hjemme paa Gottorp, ogsaa senere da han blev Konge, og han døde her i 1533. I den lange Tid paa Gottorp tog han ofte den korte Vej til Vestkysten til sit Slot i Husum for at glæde sig over Samværet med den frisiske Befolkning. I Husum boede hans Veninde og hans Svigersøn Herman Hoyer, en fremstaaende Husumborger, i hvis Hus Hertugen i 1523 af den danske Adels Udsending Mogens Munk modtog Tilbudet om den danske Krone. Hertugen gav Hoyer og Byens Møntmester Jürgen Drewes Skattefrihed i Husum. I "Das Herrenhaus", et rødt Dobbelthus, der formentlig stammer fra Kong Christian den Førstes Tid, og som - nærved Slottet - stadig ligger der med sine to takkede Gavle ud mod Husum Torv, var Byens Mønt indrettet, og her boede Jürgen Drewes og skabte i Aaret 1522 den fornemme Sølvgylden, der benævnes "Husumdaleren". Naar denne Mønt er blevet saa anset, skyldes det ikke alene, at det er den ældste kendte Mønt med et vellignende Portræt af en dansk Konge, men ogsaa, at Mønten rent teknisk, reliefmæssigt og kunstnerisk er af en enestaaende Kvalitet. Betragter man Malerier og andre Gengivelser af Frederik den Førstes Ansigtstræk og Udtryk bl.a. Bordesholm-Figuren, staar det klart, at Jürgen Drewes har ramt det helt rigtige med sin Profil paa Mønten. Alle senere danske Konger har deres Profil paa Mønterne fra deres Tid, men faa naar i Kvalitet op paa Siden af Husumdaleren, der danner en smuk Indledning til en Kongerække paa Mønter. Den er ikke almindelig, men der kendes Afstøbninger af den og i den numismatiske Litteratur kan man møde Udtrykket "den almindelige Husumdaler", men dette maa ikke misforstaas, det staar i sin Sammenhæng i Modsætning til "den sjældne" - en Dobbeltmark (formentlig Prøvemønt) med samme Portræt, der kun kendes i eet Eksemplar. Selve Husumdaleren kendes i Dag i ca. 11 Eksemplarer, nemlig 3 i private Samlinger og 8 i offentlige Samlinger, Musæer eller Biblioteker, mest udenlandske.
(Møntstuens salgsliste nr. ??, ca. 1975)