Det kgl. Myntcabinet udgjorde en særlig del af kunstkamret, som skabtes af Frederik III ved drejerkamret på Københavns slot. I 1670'erne overflyttedes myntcabinettet sammen med kunstkamret til tredje stokværk i den nye bibliotheksbygning (det nuværende rigsarkiv). Christian V lod slå medailler til forherligelse af sin regering og lod Holger Jacobæus udarbejde en beskrivelse af kunstkamret, hvori mønter og medailler fyldte tre fjerdedele (Museum Regium 1696, Auctarium (1703) og Museum regium (1710) ved Johs. Lauerentzen). Ved siden af de usagkyndige kunstkammerforvaltere Bendix Grodtschilling (d.æ. 1680-90, d.y. 1690-1707 og den yngste 1707-37) stod Villum Worm, Holger Jacobæus, Johs. Latierentzen og Hans Gram.
Efter den sidste Grodtschillings død blev hofmaleren Johan Salomon Wahl beskikket til kunstkammerforvalter. Købet af etatsråd Foss' store møntsamling foranledigede Christian VI's fortrolige rådgiver, geheimeconferensråd Johan Ludvig Holstein til at foreslå oprettelsen af en Commission, der kunde ordne og katalogisere det kgl. Myntcabinet. Og så blev der ved kongens brev af 27. maj 1739 nedsat en sådan, bestående af Holstein, kgl. historiograf Hans Gram og J. S. Wahl. Den unge cancellisekretær Henrik Henriksen skulde gå Kommissionen til hænde som sekretær, og det var ham, der gjorde det egentlige arbejde; til hans bekvemmelighed blev de danske mønter og medailler overført til det danske cancellis arkiv; der lå i stueetagen af den røde bygning i hjørneværelset ud mod Slotspladsen og Slotsholmsgade. Da møntkabinettet var ordnet i løbet af et par års tid, indkaldte Holstein Kommissionen, der 1740 var suppleret med hofprædikanten Erik Pontoppidan, til ugentlige møder i sit palais, Stormgade nuv. nr. 10, hvor man i enkeltheder drøftede, hvorledes Beskrivelsen over Mønter og Medailler skulde være. Commissionen omdannedes i nov. 1742 til Videnskabernes Selskab, og bestyrelsen af det kgl. Myntcabinet påhvilede faktisk Henriksen alene. 1744 blev han adlet med navnet Hielmstierne. Han fik efterhånden så mange embeder og hverv, at der ikke blev levnet ham megen tid til at passe Mynteabinettet, og arbejdet gik nærmest i stå.
18. juli 1780 døde Hielmstierne. Der blev nedsat en Kommission til at overtage mønterne i Danske cancelli efter ham. Den bestod af Konferensråd Georg Nielsen, etatsråd Frederik Adam Müller, justitsråd Ole Peter Kølle og kunstkammerforvalter Lorenz Spengler. Cabinetssekretæren Ove Høegh Guldberg var meget interesseret i det kgl. myntcabinets tilblivelse og fremgang. Ifølge en række cabinetsordrer (af 16. dec. 1780, 19. febr. og 28. marts 1781) blev det anbragt på Rosenborg i tre sale, der nu er viet minderne om Christian VII, Frederik VI og Christian VIII. De blev indrettet efter Wiedewelts planer og med møntskabe efter hans tegninger; de bruges, omend omarbejdede, den dag idag. Foruden myntcabinettets anbringelse fik commissionen (ved registrator i geheimearkivet Jens Jacob Weber) befordret den store Beskrivelse over danske Mynter og Medailler i trykken (1791, tillæg 1794). Commissionen nedlagde sit hverv 1796. Guldberg havde udset den unge lærde Georg Zoega til myntcabinettets bestyrer og sendte ham 1782 på en toårig udenlandsrejse for at studere numismatik efter en minutiøs udarbejdet instruks. Ulykkeligvis blev Zoega hængende i Rom, hvor han giftede sig og gik over til katolicismen. Efter årelang ventetid blev magister Chr. Ramus, bibliothekar ved det nystiftede Classenske bibliothek, ansat (1799, inspecteur 1801). På opfordring af chefen, overhofmarskal Hauch, udarbejdede Ramus katalog over de græske og romerske mønter (udkom 1816). Derefter fik han ordre til at udarbejde en beskrivelse af de danske mønter før 1448, det år da den oldenborgske kongestamme kom på tronen. Beskrivelsen af 1791, der især byggede på Hielmstiernes arbejde, var her forældet. Ramus fik til medarbejder sin assistent ved det Classenske bibliothek, Ole Devegge, der var samler og dygtig nok til at tegne mønter. Desværre blev Ramus lidende af epilepsi og døde 1832. Værket var da langt fremskredet: teksten til ca. 1250 og alle mønttavlerne var færdigtrykt, og resten af teksten var skrevet. Først i 1867 blev publikationen af værket endeligt opgivet.
I 1832 blev den ansete arkæolog P. O. Brøndsted direktør med C. J. Thomsen og Ole Devegge som inspektører og L. Læssøe som kopist. Møntkabinettet blev gjort åbent for publikum en eller to dage om ugen; der blev udarbejdet vejledning og skabt en stor afstøbningssamling af antikke mønter i udenlandske samlinger.
1842 døde Brøndsted efter et fald med hesten. Chr. Jürgensen Thomsen blev direktør med en ret stor medhjælperstab: Ole Devegge, C. L. Müller, Chr. Tuxen Falbe, J. C. Lindberg og C. F. Herbst samt Læssøe. Med grundloven 1849 fulgte nødvendigvis adskillelse af kongens og statens ejendom. Det kgl. Møntkabinet og andre samlinger, det kgl. theater, flere slotte m.m. overgik til staten, idet kongehusets store gæld blev slettet. I stedet for at være underlagt en hofembedsmand kom møntkabinettet nu under kultus- (undervisnings-) ministeriet. Det medførte tillige, at møntkabinettet måtte flytte fra sine prægtige lokaler på Rosenborg. Beslutningen herom blev taget i 1857, men først efter gamle Thomsens død (1865) blev flytningen 1867 til Prinsens palæ virkeliggjort, og samtidig ændredes navnet til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Direktør (1865-91) var nu Ludvig Müller med Herbst som inspektør. Müller, der blev internationalt kendt gennem sine fremragende arbejder over Alexander den Stores og Lysimachos' mønter samt det store trebindsværk »Numismatique de l'ancienne Afrique« (1862), bestyrede samtidig Antiksamlingen, ligesom Herbst også gjorde tjeneste ved Oldnordisk Museum. Det var en sørgelig nedgang for den gamle kongelige samling at få sine prægtige skabe opstillet efter pulterkammerprincippet. De stod således til Nationalmuseets ombygning i 1930'erne, så blev det noget bedre, omend ikke helt godt.
Efter etatsråd Müllers død blev Herbst direktør, men Samlingen blev lagt ind under Nationalmuseet ved ordningen 1892. 1898 afgik Herbst i sin høje alder og efterfulgtes af P. Hauberg som administrerende inspektør. Samlingen blev nu et vedhæng til Nationalmuseets anden afdeling. Hauberg var 1885 blevet ansat ved Møntsamlingen. Han skrev de banebrydende værker om dansk mønthistorie før 1481, som er uundværlige den dag idag. Dr. C. Jørgensen, der blev ansat 1888, arbejdede i mange år på en katalog over de græske mønter, der forblev ufuldendt og overflødig ved den store Sylloge Nummorum Graecorum, The Royal Collection of Coins and Medals, hvoraf der siden 1942 er udkommet 40 hefter.
1920 afgik Hauberg, 76 år gammel, og efterfulgtes af Georg Galster. Ved nyordningen kort efter blev Samlingen indordnet i Nationalmuseet som dets 6. afdeling. Dette odiøse nummer lettede sandsynligvis bibeholdelsen af det ærværdige navn: Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.
G.
-----
Gennem sin lange periode som leder af Møntsamlingen, fra 1920 til 1959, udfoldede Galster en stor og alsidig virksomhed trods vanskelige personalemæssige og bevillingsmæssige forhold. Først under den økonomiske opgangsperiode i 1960'erne lykkedes det at udvide Samlingens stab, således at den nu omfatter syv personer, heraf fire videnskabelige medarbejdere.
I 1920'erne blev Møntsamlingens bibliotek anerkendt som den danske stats hovedbibliotek på det numismatiske område. Det videnskabelige apparat, som Samlingen råder over, omfatter foruden biblioteket de uvurderlige fundprotokoller med oplysninger om alle møntfund fra dansk område siden 1801. Desuden den store generelle samling af mønter, medailler, pengesedler m.m., hvis samlede antal nu overstiger 300.000 stykker, hvortil kommer det omfattende fundarkiv.
Foruden gennem fundene forøges samlingerne ved køb, selv om bevillingerne hertil er ganske utilstrækkelige. Heldigvis har Møntsamlingen i de sidste år modtaget betydelige gaver, hvorved mange historisk interessante og kunstnerisk værdifulde mønter er blevet sikret. Blandt Samlingens mæcener må især fremhæves Ny Carlsbergfondet og Selskabet Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings Venner, stiftet i 1945 med det udtrykkelige formål gennem sine gaver at bidrage til, at Møntsamlingen bevarer sin internationale position. Også "Ernst's Legat" har i flere tilfælde hjulpet Samlingen til vigtige erhvervelser. Alt i alt står Samlingen vel rustet til at klare sine forpligtelser.
Dersom drastiske nedskæringer af bevillingerne kan undgås, skulle Møntsamlingen med sit nuværende personale og udstyr være i stand til fortsat at udfylde sin opgave som det naturlige centrum for møntforskning i Danmark.
O.M.