Initialerne JP
For et par år siden afholdt Odsherreds Møntklub en foredragsaften, hvor medaljør Jan Petersen var indbudt som foredragsholder. Efter foredraget fulgtes vi hjem med tog fra Nykøbing Sjælland til København. Her fortalte Jan Petersen "at det var en skæbnens ironi, at han, der aldrig ejede mønter, kom til at lave dem". Jeg spurgte ham; hvordan bliver man medaljør på Den kgl. Mønt? Svaret på dette spørgsmål kan sikkert interessere flere, derfor denne artikel.
For Jan Petersen gik vejen til Den Kgl. Mønt ad livets tilfældige sti. Uddannet som typograf og pædagog. Han lærte tegning og grafik hos kunstmaler Harald Leth. Som maler og tegner var den danske natur en vigtig inspirationskilde for ham. Et af de smukkeste landskaber, hvor skov, strand og vore vilde dyr har trivsel, er i Odsherred. I dette område og i Hareskoven har Jan Petersen hentet megen inspiration til sine tegninger af dyr. Specielt var ræven et yndet emne på tegneblokken.
Et arbejde i Kunstindustrimuseet fik museets direktør til at interessere sig for Jan Petersens tegninger. Faktisk mente direktøren, at det ville være en god idé straks at søge ind på Kunstakademiet. Det blev dog Skolen for Brugskunst på H. C. Andersens Boulevard i København, som Jan Petersen frekventerede. Her skulle det vise sig, at hans interesse for design, kombineret med evnerne for tegning, endte med en ansættelse på Den kgl. Mønt.
Medaljør Frode Bahnsen var død, og Harald Salomon var pensioneret. Designer Johan Alkjær var i gang med at tegne en ny møntserie. Der behøvedes en ny medaljør. Det blev Den kgl. Mønts direktør Jens Nørgaard Rasmussen, som også var chef for seddeltrykkeriet i Nationalbanken, der i 1985 ansatte Jan Petersen som medaljør. Da ansættelsen var i orden, spurgte Jan Petersen om en opgave. Den fik han så, han skulle sidde og kopiere et græsk hoved! Nu kom det ham til gode, at han flittigt havde tegnet kvindelige nøgenmodeller på Skolen for Brugskunst. Hans første arbejdsår var på kontoret i Nationalbanken, Bremerholm. Her blev medaljerne over Stavnsbåndets Ophævelse og Tordenskjold tegnet, og her blev den nye møntserie modelleret efter Johan Alkjærs tegninger.
Initialerne JP
Nogle af modellerne til denne møntserie var sendt til The Royal Mint i Birmingham. De prøvemønter, som kom fra England, manglede en smule i at være præcist det resultat, der ønskedes. Det blev herefter Jan Petersen, som skar stemplerne til Johan Alkjærs møntserie. Da mønterne udkom, fik serien megen ros i dagbladene. Mønterne havde rødder tilbage til Danmarks tidlige historie og blev Jan Petersens første arbejde med mønter.
Kort før Harald Salomons død aflagde Jan Petersen et besøg hos Salomon. Han havde fået besked af dir. Rasmussen om at aflægge dette besøg. Med sig havde han sin medalje over Stavnsbåndets ophævelse 1788. Da Harald Salomon så medaljen, sagde han, "at den var god nok." Med disse ord mente Harald Salomon, at Jan Petersen kunne designe en medalje.
En af de største gengivelser af en kongekrone ses på taget af Hotel Astoria indviet d. 6. april 1935 og af københavnerne døbt "Penalhuset". På toppen af bygningen er D.S.B.'s vingehjul med en krone. Denne velkomponerede figur ses måske bedst når neonlysene er tændt. Den burde, sammen med hotellet, fredes af bygningstilsynet. I 1988 skulle D.S.B. have designet en ny krone, og dette arbejde blev overladt til Jan Petersen.
Jan Petersens D. S. B. Krone
Han ville se kongekronen på Rosenborg Slot. I nogle dage, før åbningstiden, blev der udført tegninger af Christian 5's kongekrone. Resultatet af dette arbejde ses ved indgangen til Hovedbanegården til højre for hovedindgangen.
Medaljen over Tordenskjold er meget vellykket. Skibet set ovenfra med havet er et fortræffeligt set motiv. Idéen til havet opstod tilfældigt ved at se en matteret råglasrude. Bogstaverne til medaljen er fra Hammermøllen i Lyngby. Her kan man se bogstaver på bygninger fra 1700 årene.
Med 200-kronen fra 1990 til Dronning Margrethe 2.s fødselsdag ses ræven for første gang på en mønt. Mærket, rævehovedet i den brudte ramme, var en fornyelse, der fik megen omtale i dagspressen.
JP og ræven
Det er her lykkedes medaljøren at skabe en moderne mønt, i tidens stil, med rødder tilbage i historien. Portrættet af Dronningen med "den spanske hat" er meget vellykket. Her ses en person, der ved, hvordan en hat skal sidde.
Under arbejdet med denne mindemønt skulle Jan Petersen til Amalienborg for at vise Dronningen sine skitser. Dronningen så tegningerne, og siger så "Sådan bæres en hat ikke, nu skal De se, hvordan det skal se ud". Herefter rejser dronningen sig, går rundt i gemakket med hat, henvender sig til Jan Petersen og siger "Se sådan skal det se ud". Det blev det så!
20 kr. og 200 kr. 1990. Margrethe 2. Danmarks Dronning 50-års fødselsdag
En række 200-kr. jubilæumsmønter, hvor motivet og kronen nu ses i en ny moderne stil, er skåret af Jan Petersen. Sidste gang en lignende fornyelse af kronemotivet på mønter skete, var i 1799, hvor den engelske medaljør Conrad Heinrich Küchler, Birmingham, England, skar stemplerne til prøvemønterne Hede nr. 16-20.
20 kr. og 200 kr. 1992. Dronning Margrethe II Prins Henrik sølvbryllup
En 200-krone, som fejrer Dronningen og Prinsens sølvbryllup 1992 bliver, som andre nye mønter, forevist Dronningen inden prægningen. Især lysthusets detaljerigdom er blevet studeret af punkt & prik-studerende møntsamlere.
1000-års mønten. Kronen på bagsiden er inspireret af motivet fra en Erik af Pommern hvid. Denne udgave af kronen må være temmelig bekendt for brugere af hjemmesiden: http://www.gladsaxegymnasium.dk/2/.
20 kr. og 200 kr. 1995. 1000-årsmønten
20 kr. og 200 kr. 1995. Prins Joachims bryllup 18. november 1995
20 kr. og 200 kr. 1997. Margrethe II Danmarks Dronning 25 års regeringsjubilæum 1997
Med 200-kronemønten til Dronningens regeringsjubilæum fik vi igen en helt ny type krone på mønterne. Denne mønt fremstår nærmest, som en "minimedalje". Ved et tilfælde så jeg et prøveafslag af forsiden uden tekst, med dronningen i helfigur. At denne mønt ville blive vel modtaget af samlere var jeg ikke i tvivl om. Efter Jan Petersen forlod Mønten, udkom en 200-krone udgivet til minde om Dronningens fødselsdag år 2000. Margueritterne er godt komponeret. Kronen er ikke ny - det er en Gunner Jensen krone og den fås ikke bedre. Denne mønt mangler initialer for direktør og medaljør. Dette kan næppe kaldes en fornyelse, snarere en forglemmelse.
Jan Petersens projekterede mønt år 2000.
Tak til Michael Fornitz og fotograf Andrew Daneman, Thomas Høiland Auktioner for foto.
Til Dronningens 60-års fødselsdag havde Jan Petersen modelleret en mindemønt. Her ses et portræt af Dronningen, hvor tankerne går til de historiske billeder, som huskes af ægyptiske dronninger.
Var der ikke noget med en prinsesse som gravede i Ægypten? Revyskuespilleren Osvald Helmuth sang om dette i 1950'erne.
Denne projekterede mønt har et portræt af Dronningen som er ovenud vellykket. Her ses, efter mit skøn, et af de allerbedste portrætter af Dronningen. Løven der holder det kristne kors skal minde os om kristendommens indførelse i Danmark. At det var blevet en helt usædvanlig flot mindemønt mønt, er sikkert. Det blev så den flotteste mindemønt vor dronning IKKE fik af Den Kgl. Mønt.
At Jan Petersen ikke mere arbejder på Den kgl. Mønt er kun at beklage. At have en kunstmedaljør er et held for en prægeanstalt. Sådanne har vi tidligere haft på Den kgl. Mønt. Harald Salomon, Frode Bahnsen, Gunnar Jensen og Sophus Lindahl var fremragende eksempler på medaljører, ansat ved Den Kongelige Mønt. Harald Salomons støbte medaljer må regnes for nogle af de fineste portrætmedaljer fra denne periode. Mange af disse arbejder ligger sent i karrieren. At lege med tanken om, hvad der kunnet være kommet af mønter og medaljer fra Jan Petersen, er spændende.
Privatisering er blevet en højst yndet metode til at opnå øjeblikkelige besparelser. Mange ansatte inden for stat og kommune vil nikke genkendende til dette modelune. Går Den Kgl. Mønt samme skæbne i møde som Den Kgl. Mynt i Norge, og Statens Myntværk i Finland? De er blevet solgt/privatiseret. Måske skal man i dette H. C. Andersens år sige: Se nu godt på den danske mønt, thi om føje år kommer den måske fra en fabrik i Kina, og dér har man ikke brug for danske medaljør, teknisk personale eller - direktører.
På møntsættene fra 1989-2001 fra Den kgl. Mønt findes JP initialer. Ræven som logo for Jan Petersen ses på 20- og 200-kroner erindringsmønter fra 1990, 1992, 1995, 1996 og 1997.
(Numismatisk Rapport 86, 2005 side 5-10)