Kong Frederik 3 har, under et ophold på Frederiksborg Slot i 1660, lige efter Københavns belejring i 1659, haft en hændelse, hvori indgår en tabt guldmønt, og en sort snog. Denne hændelse har været så vigtig, at genstandene havner i kunstkammeret.
De Danske kongers Kronologiske samling på Roseborg, K.K.
Snogehoved Gruppe/inv. Nr. KeOrc 3-131
Beskrivelse:
Naturlig tørret snogehoved. I dets gab fastnaglet en rund mønt af guld ("Gylden fra Salzburg" Broch: Regalieregister side 19). Langs kanten på begge sider, en indskrift, dækket delvis af snogehovedet. - Grønt silkebånd bundet om snogekroppen ved afskæringens kant og bundet i en løkke til ophængning.
Denne fortælling er fra en tid, hvor Danmark i aller yderste øjeblik fik afvist den svenske kong Carl Gustavs forsøg på at indlemme Danmark i Sverige. Et af de populæreste numismatiske minder herom, findes på Kronen fra 1659 H 98. Her ses en hånd der, rækkende efter den danske krone, bliver afhugget af et sværd, som kommer fra en sky. Symbolikken er ganske klar: tronraneren (Carl Gustav) afstraffes af "Gud i det høje".
På Rosenborg Slot findes mange skønne sager. For møntinteresserede er der mønter og medailler at se, de fleste er indfattet i sølvkrus eller i store flotte pokaler. Om disse har Galster skrevet i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad.
En morsom guldmønt ligger i en montre i stuetagen. Under inventar nr. 3-131 gemmer sig en: Natrix Natrix, Natrix sp.en sort snog, der har en guldmønt i munden.
Historien om hvorledes denne mønt endte der er - som gode historier nu engang er - spændende. Historien om mønten er fortalt af mange historikere.
De få heldige, hvis daglige arbejde det er at komme på Rosenborg Slot blandt de gamle kongers skatte, kan på stille morgener, i det klare morgenlys, hvor man er ene og uforstyrret, opleve, at tidsbarrieren forsvinder, når inventaret betragtes. Så sker det pludseligt, at en detaille, som ofte er set, pludselig vækker interesse. Som møntsamler var jeg betaget af et afhugget sort snogehoved med en guldmønt i gabet. Snogens kæber havde just lukket sig så præcist om mønten, at et brændende hjerte var lige ud for snogens næse. At dette kunne lade sig gøre, var en pudsighed, som en dag vakte undren hos mig.
Sorte snoge er sjældne dyr i dag. En snog er hurtig, meget hurtig i forhold til tobenede langsomme mennesker. I Odsherreds dejlige sommerland kan hugorme og snoge ses mange steder. På den første rigtige solskinsdag i april ligger de og varmer sig i solen. Jeg har taget mange fotos af dem, men blot en udløser på et fotoapparat får dem hurtigt til at forsvinde. At drage kniv, og være så heldig at få kappet hovedet af dyret (der formodentlig var i flugt) er en hændelse som kan ske. Sandsynligheden for at denne hændelse er sket er derfor til stede! Men af en tilfældig årsag er denne begivenhed henlagt under Christian 4., hvilket historien viser, at det ikke var.
Det, som hændte kongen, er nedskrevet af personer, der, fra andre, havde hørt om historien og derfor har kunnet berette følgende:
Da kongen fredeligt spadserede, kom en sort snog pludselig mod kongen, der sprang til side. Herved tabte han en guldmønt, en portugaløser, den huggede snogen gabet om, kongen trak sin kniv og huggede hovedet af snogen, hvor mønten nu sad fastklemt i snogens kæber!
Dr. P. Brock
I Rosenborgs Haandkatalog af Dr. P. Brock fra 1888 til vejledning for de besøgende på Rosenborg står følgende på side 18:
Et snogehoved med en guldgylden i munden. Da Christian 4. på en spadseretur ved Frederiksborg vilde springe til side for en snog, tabte han en gylden fra Satzburg, som snogen snappede. Hovedet blev hugget af den og gemt tilligemed mønten, som den havde bidt sig fast i. For mange år siden blev mønten stjålet af en besøgende i Kunstkammeret, men den blev dog skaffet tilbage igen, og for at det ikke skulle ske oftere, blev mønten naglet fast til snogehovedet.
H. Bering Liisberg
En fører gennem De Danske Kongers Kronologiske Samling 1932 side 32 nr. 631 står følgende: Snogehovedet. Da Christian 4. engang spadserede ved Frederiksborg tabte han en Salzburgergylden, som en sort snog snappede. Kongen huggede hovedet af den, men den havde bidt sig fast i mønten.
H. Bering Liisbergs Vejledning : Rosenborg Samlingen i Kjøbenhavn illustrerede udgave u.å. er snogen afbildet på s. 31. et Snogehoved med en Gylden i Gabet. Kongen havde i Haven ved Frederiksborg tabt Mønten, som blev snappet af en Snog, hvorpaa Kongen huggede Hovedet af. Dyret er afbildet på side 31 pp. r. Et snogehoved m. en Gylden i gabet.
Gudmund Boisen
Rosenborg vejledning gennem de Danske Kongers Kronologiske Samling 1968 nr. 631, samme beskrivelse som i 1932.
Rosenborg Vejledning 1987 s. 16 325. Snogehovedet. Da Christian IV engang spadserede ved Frederiksborg, tabte han en salzburgergylden, som en snog snappede. Kongen huggede hovedet af den, men den havde bidt sig fast i mønten.
Snogehovedet er tilkommet fra Christian Jürgensen Thomsens bo 1867-68.
Historisk Realregister, CIV-58:
Snogehoved med en Guldgylden i Munden. Foræret af Konferensraad Thomsens Dødsbo. Hermed fulgte en af Kammerraad Strunk efter Thomsens Diktat nedskreven Beretning saalydende: Da Christian 4. paa en spadseretur ved Frederiksborg vilde springe tilside for en Snog, tabte han en gylden fra Salzburg, som Snogen snappede. Hovedet blev hugget af den og glemt tilligemed Mønten, som den havde bidt sig fast i. For endel Aar siden blev mønten stjaalen af en, der besaa Kunstkammeret. Den blev skaffet tilbage, og for at det ikke skulde ske oftere, naglede man Gyldenen fast til Hovedet. (Efter mundtlig Overlevering fra Etatsraad Spengler)." T. 368. Broch, Rosenborg Slot 1884 S. 56, Haandkataloger 1886 ff. Liisberg, Kunstkammeret S. 882-83 C.4.,S. 299, Afb.
I Johann Daniel Majors rejsebeskrivelse, udg. Berlin 1693 (169. ny kgl., Saml. føl. 365 s. 73 ) omtales, at der i Kunstkammeret i 4 skab i Naturalieskab. findes "Ein Schlangen Kopf" med en spansk dukat funden af FIII ved Frederiksborg efter belejringen. Historiens tilknytning til FIII har en undertone af symbolik: betyder snogen/slangen videnskaben, så griber slangen om guldet: symbol på alkymi? (N. J. april 1988)
Brock HR C4 58 med snogehoved fra C. J. Thomsens dødsbo fulgte "en af kammerråd Strunk efter Thomsens diktat nedskrevne beretning ... For endel Aar siden blev Mønten Stjaalen af en, der besaa Kunstkamineret. Den blev skaffet tilbage"(!) 1988 april studeres mønten af Bente Gundestrup (Kunstkammerprojektet) og Kirsten Bendixen (Møntsamlingen). KB kunne bekræfte at den i Kunstkammerfortegnelsen omtalte guldmønt i snogens mund måtte være "en rigtig portugisisk portugaløser", som vejer 39g. Majors rejsebeskrivelse omtaler mønten som "en spansk dukat." I ovennævnte brev kaldes mønten en "Gylden fra Salzburg", hvilket bedre stemmer med en mønt, som nu sidder i snogens mund. Den stjålne mønt blev altså ikke skaffet tilbage.
Det af Thomsen til Strunk dikterede brev slutter i Brocks citat med "Efter mundtlig overlevering af Etatsråd Spengler". J. C. Spengler død 1837. Thomsen død 1856. Thomsen, som selv var møntsamler, havde sin gang hos kunstkammerforvalter Spengler fra 1807. Efter kunstkammerets opløsning 1824.
Under bønnebog inv. nr. 3-95 finder museumsinspektør Jørgen Hein i 1988 et brev fra Spengler: "Snogehovedet med Christian den 4'des Gylden"
Da Christian den 4'de paa en Spadseretour ved Frederiksborg vilde springe tilside for en snog, tabte han en Gylden fra Salzburg, som Snogen snappede. Hovedet blev hugget af den og gjemt tillige med Mynten som den havde bidet sig fast i. For endeel Aar siden blev Mynten stjaalen af en der besaae Kunstkammeret. Den blev skaffet tilbage, og for at det ikke skulde skee oftere, naglede man Gyldenen fast tilhovedet.
Efter mundtlig overlevering af Etatsraad Spengler.
Chr. Jürgensen Thomsens gravsten på familiegraven på Assistens kirkegård, Nørrebro, København. Christian Jürgensen født 29. december 1788 død 1. maj 1863. En simpel sten over en af damarks store sønner.
Dele af kirkegården er brugt som park.
Historien om guldmønten i den sorte snogs gab starter med Majors rejsebeskrivelse, hvor slangehovedet ligger i naturalieskab nr. 4. Her findes et slangehoved med en spansk dukat fundet af Frederik 3. ved Frederiksborg efter belejringen i 1659.
Vi har ikke den oprindelige mønt, den forsvandt jo ved tyveriet i kunstkammeret. Den Salzburgske guldmønt er plantet i slangen mund, og anbragt således: at bispemønten fra Salzburg, der har Jesu brændende hjerte i omskriften af mønten, nu er lige ud for snogens næse, således at den nu "æder" Jesu hjerte. Måske skal en tolkning af den sorte snog (symbol på det "onde selv") være den, at det er svenskekongen, Carl Gustav, der rækker efter guld (Danmarks krone).
I det håndskrevne katalog over udenlandske mønter i den kgl. møntsamling fra 1793 nævnes to portugaløsere, den mønt som oprindelig sad i snogehovedets mund - men da katalogen attesteredes i 1799 manglede den ene. Var årstallene på disse guldmønter noteret, kunne de jo give oplysning om disse portugaløsere er før eller efter 1670, unægtelig et godt argument for hændelsens ægthed!
Guldmønten undersøges i april 1988 af Bente Gundestrup og Kirsten Bendixen. KB kunne bekræfte at den i Kunstkammerfortegnelsen omtalte guldmønt i snogen mund måtte være en rigtig portugisisk portugaløser, som vejer 39g.
Majors rejsebeskrivelse omtaler mønten som "en spansk dukat". I ovennævnte brev kaldes mønten en "Gylden fra Salzburg, hvilket bedre stemmer med en mønt, som nu sidder i snogens mund.
Bente Gundestrup Det kongelige danske Kunstkammer 1737 s. 119 682/153 Hovedet af een Vipera eller Odder, holdende een Ducat i munden med denne opskrift: IN HOC SIGNO VINCES, hvilcken Odder blef fanged Ao 1660 ved Friderichborg. Red.: Af beskrivelsen i MR. 1710 fremgår det, at mønten er en portugisisk gulddukat, måske en 500 reis, slået i Sebastians regeringstid 1557 - 78. Mønten er skiftet ud med en anden, knap så sjælden, formodentlig i beg. af 1800-årene - måske i forbindelse med et tyveri af snogehovedet.
Foto af de to mønter: Til venstre en 500 Reis, tilhøjre en Salzburger mønt fra 1500-19 af ærkebiskop Leonhard i Salzburg (1485-1519). (Den kgl. Mønt- og Medailleamling, Thomsens samling no. 2915 & 4921)
Christian Jürgensen Thomsen var møntsamler, Han havde sin gang hos kunstkammerforvalter Spengler fra 1807-1824. Han får snogehovedet og mønten af Spengler. C. J. Thomsen dikterer så Spenglers historie til Strunk, som nedskriver den. Han skriver at kongen er Christian 4. Da Major ser snogen og mønten, dateres episoden til kort efter belejringen, altså er det Frederik III denne historie gælder. Historien gemmes i Christian 4's bønneborg, et noget usædvanligt sted tør vel antydes. Tilbage står nu, at finde den person som skabte denne historie - og fik den på Kunstkammeret.