Blandt de mange klenodier i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling i København er der en unik Kongsbergkrone 1687 (H. 66, NM 180, Sch. 6) (figur 1), som på bagsiden bærer det kronede rigsvåben i stedet for den venstrevendte norske løve i et kronet skjold (H. 67). En stempelundersøgelse af Kongsberg kroner 1686-1688 (1) gør det nu muligt at fastlægge denne enestående mønts præcise kronologi.
Kongsbergs første møntmester var Henning Christoph Meyer, som havde erfaring fra møntvirksomhed i Goslar (Tyskland) (2). Henning Christoph Meyer ankom til Kongsberg i august 1686, men fik først sin bestalling 8. februar 1687 (3). Indtil da fungerede berghauptmand Henrik Schlanbusch formelt som møntmester. Mønter uden Henning Christoph Meyers møntmesterinitialer HCM må derfor antages at være slået før 8. februar 1687.
Fra København blev det forlangt, at mønterne i Kongsberg - med nødvendige tilpasninger - skulle have samme præg som de københavnske kronemønter slået efter forordningen af 17. april 1686 (4). Bagsiden på disse kroner (H. 82, Sieg 43) viser et kronet rigsvåben omgivet af elefantordenen og bærer omskriften IIII MARCK DANSKE 1686.
Stemplerne i Kongsberg skulle skæres af stempelskærer Caspar Barth (5). Da behovet var presserende for at få fremstillet mønt til at dække de voksende udgifter ved Møntens etablering i Kongsberg, valgte Caspar Barth i første instans at skære mere enkle stempler end de fremsendte forlæg (jfr. Rønning 115) (fig. 2).
I oktober 1686 gav Christian V i et brev til Henrik Schlanbusch udtryk for sin utilfredshed med rnønternes grove præg, som øgede risikoen for falskneri (6). Sidst i 1686 optræder i koblingsforløbet et enligt forsidestempel med et mere snørklet dobbeltmonogram, som må antages at være skåret efter modtagelsen af kongens brev (figur 3).
Stemplet er i 1686 anvendt til en meget begrænset udmøntning (NM 178B, Rønning 115a, Sch. 16), men er derefter genbrugt i 1687 i kombination med (mindst) 11 bagsidestempler. Blandt disse er netop bagsidestemplet til H. 66, samt fire andre stempler (jfr. Rønning 115b), som i modsætning til øvrige (senere) kroner fra 1687 alle mangler møntmesterinitialerne HCM. Tre ud af de fire stempelkombinationer findes repræsenteret i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling (fig. 4), hvilket har givet mulighed for en detaljeret sammenligning af det fælles forsidestempel.
Herved er påvist to stempelrevner, som findes henholdsvis ved det første E i PIETATE og over det sidste I i IUSTITIA, og som går igen på alle fire mønter. Arrangeres stemplerne efter stempelrevnernes størrelse (= stemplets tiltagende alder) som vist på figur 5, ses det umiddelbart, at H. 66 - ikke ganske overraskende - er slået som den allerførste krone i 1687. Da mønten som nævnt deler forsidestempel med (mindst) 10 andre bagsidestempler fra 1687, er den ikke en isoleret prøvemønt, men integrerer i princippet blot et specielt bagsidestempel (= prøvestempel), som ikke vandt indpas, antagelig fordi det motivmæssigt lå for tæt ved det danske forlæg.
Mønten i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling er indgået fra Devegges samling (7). Stykket er ikke stempelfriskt, og må antages at have været i cirkulation. Det kan derfor ikke udelukkes, at H. 66 er slået i normalt antal (8) for så at sige at opbruge prøvestemplet, som det kendes bl.a. for forsidestemplet til den københavnske krone 1684 (H. 79, Sieg 40.1 og 40.2) (9) og for de to stempler anvendt til den "sande" Michaelsordenkrone (H. 91A, Sieg 46, Sch. 37) (10). At H. 66 nu om dage fremstår som enestående skyldes i vid udstrækning, at mønter fra 1600-tallet traditionelt opfattes som samlerobjekter og ikke som sporadiske reminiscenser fra en udmøntningsproces, hvor hver enkel stempelkombination - fraregnet stempelkombinationer slået af kortlivede, fejlbehæftede stempler - har være produceret i hundredvis, ja undertiden endog tusindvis af eksemplarer. Af 64 registrerede stempelkombinationer af Kongsbergkroner 1686-1687 er hele 24 kombinationer (= ca. 40%) kun kendt i ét og samme eksemplar. På stempelniveau er unikke kroner fra 1600-tallet således langt fra noget særsyn!
Denne undersøgelse illustrerer, hvorledes stempelrevneanalyser kan anvendes til fastlæggelse af stempelkombinationers kronologi inden for en relativt begrænset udmøntning. For store udmøntninger med mange stempler, hvor møntstedet har anvendt stempelpuljer, må metoden anvendes med forsigtighed og nødvendigvis inddrage flere eksemplarer af de respektive stempelkombinationer for korrekt at kunne fastlægge mønternes sande kronologi.
(NNUM 1-2, februar 2003 side 20-23)