Prøvemønten 8 skilling Kongsberg 1712 - en upåagtet mærkværdighed

af Sven Aagaard

Ahström, Brekke & Hemmingsson opstiller i katalogværket "Norges Mynter" (Stockholm 1976) ud fra forskelle i møntteksten to undertyper af Frederik IV's 8 skilling Kongsberg 1712 (S.4-6), hvoraf den ene - S.6, benævnt type IIB - på portrætsiden bærer omskriften FRID · IIII · DEI · GRAT · (type IIB) i stedet for som normalt FRID · IIII · D · G · REX · DAN · NOR · V · G · (type IIA). Type IIB anføres som særdeles sjælden (XR).

Møntens store sjældenhed bekræftes af optegnelserne i H. H. Schous aftryksamling på Kgl. Mønt- og Medaillesamling (KM), der kun anfører et enkelt eksemplar af S.6 beliggende i museets egen samling. Stykket stammer fra Devegge (Dev. 3849), der i 1827 skal have erhvervet det på Frosts auktion (Frost 616). I kataloget herfra beskrives mønten som: 1712 dito, noget forskjellig. Aarstallet utydeligt, maaskee Mispraeg (Typ. T XXVII No. 12. rar). Tavlenummeret henviser til afbildningen af normaltypen (= ovennævnte type IIA) i "Beskrivelsen af 1791".

Gennem mere end 100 år har således både kyndige samlere og museumsfolk ladet dette unike stykke passere gennem hænderne tilsyneladende uden at opfatte det som andet end en tilfældig stempelvariant af den iøvrigt sjældne prøvemønt 1712 type IIA.

End ikke det store forbillede H. H. Schou, som ellers havde et formidabelt blik for detaljer i møntstemplerne, har bemærket sig forsidestemplets slående lighed med danske parykotteskillinge fra perioden 1700 til 1705.

Umiddelbart synes der således at være tale om et hidtil upåagtet tvepræg af ret speciel karakter. En rutinemæssig kontrolundersøgelse af eksemplaret på KM afslørede imidlertid, at mønten ikke er noget tvepræg i gængs forstand, men at den nærmest må opfattes som et eensidigt stempelafslag, hvor et originalt norsk bagsidestempel med årstallet 1712 er indslået på bagsiden af en dansk 8 skilling uden at dennes portrætside er væsentligt beskadiget.

At dette er tilfældet ses ved, at "blankettens" kongekrone og møntmærke (hjerte) tydeligt aftegner sig i bagsidens møntbillede.

Spørgsmålet er nu: hvorledes fremstilles en sådan mønt?

For at kunne indslå et nyt bagsidestempel i en eksisterende mønt, må denne i overensstemmelse med normal udmøntningsteknik placeres mod et plant, hårdt underlag f.eks. en ambolt.

Ved anslaget vil underlagets modtryk derfor være af en sådan størrelse, at møntens forside totalt afflades (jfr. NNUM 1967, 3 s. 75-76). En tilsvarende affladning optræder ved kontramarkeringer.

Da portrætsiden på det foreliggende prøveafslag som nævnt er rimelig velbevaret, må man på møntstedet i Kongsberg have benyttet sig af et eller andet kunstgreb - men hvilket?

Spørgsmålet blev forelagt numismatikeren Jørgen Sømod, som med stor velvilje påtog sig opgaven og i løbet af kort tid fremlagde et sandt misfoster af en mønt bestående af en dansk 8 skilling 1704, hvor der på bagsiden er indslået forsidestemplet af souvenirudgaven af DVI token 10 cent Beretta (Sieg 1979 s. 75). Ligesom på prøveafslaget fra 1712 skimtes konturerne afdet oprindelige bagsidestempel i det nye præg.

"Mønten" er fremstillet i en svingpresse hos firmaet MEKA i København. Den anvendte teknik kombinerer en forudgående smidiggørelse af "møntblanketten" (glødning, momentan afkøling) med et passende valgt "understempel", som i det foreliggende tilfælde var en blyplade. Det blødere underlag gør, at forsidepræget bevares. Glødningen, at indslaget kan foretages ved et mindre tryk og dermed mindre mekanisk belastning af blanketten.

Tilbage bliver spørgsmålet, hvorfor lod man i Kongsberg fremstille en sådan mærkværdighed? Svaret må vi gætte os til. Enten repræsenterer den resultatet af et prægeteknisk forsøg; eller også kan den tænkes at være fremstillet inden det rigtige forsidestempel forelå, hvor man så har benyttet førnævnte kunstgreb for at lå et prøveafslag så nær det projekterede resultat som muligt.

(NNUM 1979/2 side 30-31)


Tilbage til Dansk Mønt