Christian VII's københavnske Gianelli-specie 1799 (H.13D) er populær blandt samlere. Men egentlig sjælden er den ikke, og den sælges da også jævnligt på de større møntauktioner.
Ahlström i Stockholm udbød på sin auktion 35 i 1986 hele to eksemplarer (nr.1300 & 1301). Begge i kvalitet 1+ og til en vurderingspris på skr. 1.600. Hammerslagsprisen blev også den samme, skr. 1.650, og det var der jo umiddelbart intet mærkeligt i.
Og dog..? For nr.1300 har - hvad Ahlström havde overset - spejlvendt D i RIGSDALER, og en sådan mønt var en hidtil ukendt fejlvariant af Gianelli-specien, og burde som konsekvens heraf have indbragt en langt højere salgspris end normaludgaven.
Tre år senere dukkede endnu et eksemplar op på Kunsthallens auktion 376 (nr.464, fejlbeskrevet i kataloget som H.39), men ellers er undertegnede ikke bekendt med flere eksemplarer af denne fejlvariant, som var ukendt for H.H.Schou, og som ej heller er repræsenteret i KMMS.
For danske mønter efter 1500-tallet er den mest udbredte tekstfejl spejlvendte N'er. Endvidere forekommer relativt hyppigt bortfald af bogstaver (f.eks.FRIDEIC i stedet for FRIDERIC på flere 2 skillinge fra Fr.III) eller - mere sjældent - ombytning af bogstaver (f.eks. DNASKE på 1 skillingen 1771).
Spejlvendte D'er er derimod en højst usædvanlig tekstfejl, og optræder såvidt det kan vurderes ud fra H. H. Schou ikke på nogen anden dansk mønt efter Chr.IV's 1 marck 1607 S.14, som forøvrigt er unik. Hvilket samtidigt antyder, at spejlvendte D'er falder nemmere i øjnene end de mere "normale" tekstfejl.
Man kan derfor undre sig over, at stemplet med det spejlvendte D i RIGSDALER har kunnet passere kontrollen i 1799, som bedømt udfra bevarede mønter fra Chr.VII har været væsentligt strengere end i 1600-tallet.
Alt i alt en spændende og morsom fejlvariant, som fortjener samme bevågenhed hos samlere af Chr.VII som de velkendte fejlvarianter af de nu så populære 1 skillinge 1771.
(Numismatisk Rapport 38, 1993/3 side 158)