Moderne fremstilling af prægestempler er en lang og kompliceret proces. Det indledende gravørarbejde sker i en voksskabelon af stemplet i overstørrelse. Når skabelonen er færdig, finpudses relieffet i en gipsafstøbning, hvorefter der fremstilles en afstøbning i hård plast, ud fra hvilken stemplet automatisk skæres ved brug af en reduktionsmaskine.
Før reduktionsmaskinerne holdt deres indtog, graveredes stemplet direkte i stålet, hvilket stillede anderledes store krav til stempelskærerens tekniske kunnen og evne til at placere mønttekst og billede korrekt i forhold til stemplets omrids.
For at kunne styre processen benyttede stempelskæreren sig ofte af hjælpelinier eller -punkter, som blev indridset eller indslået i stempelfladen, før arbejdet med stemplet for alvor gik i gang.
Det første skridt var at få centreret møntbilledet i forhold til stempelfladen, og det skete ved at indslå en såkaldt centerprik ved hjælp af en kørner (fig. 1).
Centerprik kendes fra flere danske mønter bl.a. Chr. VII's 1 skilling 1771, om hvilken Frank Petersen skriver, at centerprikken anvendtes af stempelskæreren for nemmere at disponere møntbilledet.
Dette var dog ikke centerprikkens hovedfunktion, idet den først og fremmest skulle tjene som støttepunkt for den passer, hvormed stempelskæreren afridsede stemplets omrids på stempelfladen.
I sit udmærkede foredrag den 4. oktober 1995 i DNF viste Miss Marion M. Archibald fra British Museum en engelsk mønt fra 1200-tallet med 4 prikker placeret med 90 graders intervaller i møntens rand. Tilsvarende centerprikken markerer disse prikker støttepunkter for en passer, hvormed stempelskæreren eksempelvis kan have afmærket et midterfelt på stempelfladen til afgrænsning af et centralt møntmotiv eller vandrette tekstlinier.
Andre støttepunkter end centerprikken hører dog ikke kun Middelalderen til. Således forekommer de hyppigt på Frederiks IV's norske 8 skillinge og i særdeleshed på 24 skillingen 1714 (fig. 2).
Når præget var færdigt, blev hjælperidserne fjernet ved afpudsning af stemplet.
Centerprikken og andre støttepunkter i stemplet, som ikke var skrabet væk ved graveringen, lå derimod så dybt i præget, at de ikke lod sig fjerne ved afpudsning. De indgår derfor som utilsigtede sekundære punkter i møntbilledet, som nu om dage - hvor de færreste er opmærksomme på deres oprindelse - ofte fejlagtigt udlægges som ægte dele af møntteksten.
(Numismatisk Rapport 46, 1995/4 side 175-177)
Noter: