En typesamling - hvad er det?

af Sven Aagaard

"Saml på Typer. Det er mere befrugtende i historisk henseende end at samle på Smaavarianter. Det sidste er kun Samlermani". Med denne formaning afsluttede Wilcke i 1926 (1) en iøvrigt påfaldende negativ anmeldelse af H.H. Schous livsværk "Beskrivelse af danske og norske Mønter 1448-1814 og danske Mønter 1813-1923".

Men hvad forstår vi egentlig ved typemønten og ud fra hvilke kriterier lader de sig opstille?

Drejer det sig om moderne, maskinprægede mønter, poletter m.v. er opgaven enkel, og løses af alle danske årgangssamlere på rygmarven. Bevæger vi os derimod tilbage til tiden før 1800-tallet, hvor møntstedernes forbrug af prægestempler relativt betragtet var langt større end i dag, stiller sagen sig ganske anderledes. For her dækker typemønter - særligt for store udmøntninger - ofte mange stempelkombinationer, og det kan da være vanskeligt præcist at afgøre, hvor grænsen mellem to typer bedst skal lægges.

I en artikel i NNUM fremkom Holger Hede i 1927 (2) med en række forslag til, hvornår en mønts sjældenhed skal angives med R eller r. Som kriterier for benyttelse af R nævnes: type, aarstal, møntsted, møntmester og stempelskærer. Forslaget uddybes med en række eksempler f.eks. forskellig form af skjolde, væsentlige forskelle i kongens titel m.v. Artiklen når dog ikke frem til nogen konklusion, og Hede slutter af med en opfordring til, at spørgsmålet tages op til principiel diskussion i Dansk Numismatisk Forening.

Det er uvist, om en sådan diskussion har fundet sted.

I hvert fald synes Hede ikke selv at være nået til nogen afklaring. I indledningen til sit møntværk "Danmarks og Norges Mønter 1541-1814-1977 (3. udgave 1978) skriver han ganske vist, at hovedvægten i fortegnelsen omfatter mønttyperne, men hvad der forstås herved, bliver ikke nærmere beskrevet. Derimod siges det, at mønttyperne, hvor det er fundet nødvendigt, er opdelt i undertyper (kaldet underafdelinger) og kun for såkaldte "mindre stempelvarianter" er der valgt at henvise til Schou. Selvom det ikke siges lige ud, er det således underforstået, at møntbeskrivelsen i værket er så detaljeret, at kun ligegyldige stempelforskelle er udeladt.

Desværre er dette langt fra tilfældet.

Det er Hedes store fortjeneste, at han ved sit overskuelige møntværk har gjort ældre danske og norske mønter kendte uden for kredsen af Schou-samlere, men det er samtidigt en svaghed, at han ikke åbent gør rede for møntværkets begrænsninger. For værket er på ingen måde nogen komplet typeoversigt, men udgør i realiteten blot et forenklet - og mange steder direkte fejlagtigt - sammenkog af den typeopstilling, som kan udledes af Schous værk.

De fleste brugere af Hedes møntværk nøjes med at samle Hedenumre. Forståelsen og interessen for stempelforskelle inden for den enkelte "type" er dermed gået tabt, og samleren opdager ikke længere de motivmæssige lighedspunkter mellem "typerne", som er altafgørende for en videreudvikling af det arbejde, H.H. Schou lagde grunden til i 1926.

Et godt eksempel til anskueliggørelse af problemstillingen er Fr. Ill's københavnske kroner 1655-57 uden ring omkring skjoldet på bagsiden, som af Hede samles under eet i "typen" 95B.

En stempelundersøgelse viser (3), at alle mønter i denne gruppe er slået med samme bagsidestempel d.v.s.at forskellene mellem Schou-numrene alene ligger i udformningen af forsidestemplet, hvoraf der kendes hele 33 stykker (tabel 1):

År	Schou  	Antal	Hovedtype
		forside-
		stempler
1655	S.26	3	(A)
	S.27	7	(A,B)
	S.28	14	(A,B,C,D,E)
	S.29	1	(D)
	S.ej	3	(A,E)
1656	S.20	1	(A)
	S.21	1	(B)
1657	S.33	1	(F)
	S.34	1	(A)
	S.35	1	(B)
Tabel 1: Schou-numre og antal anvendte forsidestempler til Fr. III's københavnske kroner 1655-57 (H. 95B). Hovedtyperne henviser til fig. 1 og 2.

Fig. 1: Hovedgrupper af forsidestempler af Fr. III's krone 1655 S. 28 (H. 95B). Tallene i parantes angiver antallet af fundne stempelkombinationer.

Af tabel 1 fremgår det, at 6 ud af de 9 Schou-numre hver kun dækker over een stempelkombination (d.v.s. med eet forsidestempel), hvilket primært skyldes, at udmøntningerne fra 1656 og 1657 var meget beskedne. For store udmøntninger viser erfaringen, at et Schou-nummer oftest dækker over flere stempelkombinationer, som det f.eks. er tilfældet for kronerne 1655 S. 26-28.

Ser vi nu på 1655 S. 28, fordeler de 14 stempelkombinationer sig på 5 hovedgrupper A-E fastlagt ud fra forskelle i forsidestemplernes udformning som vist fig. 1.

Det ses umiddelbart, at hovedgruppe A skiller sig klart ud fra de øvrige 4 hovedgrupper, der er bestemt af mindre forskelle i kongekronens udformning på forsiden. Kongekronen på B,C,D - der varierer m.h.t. kronebåndets udformning - har samme kompakte udseende, hvorimod kongekronen på E har mere opadstræbende sideflige og dermed virker mere åben.

Vælges en grovere opdeling fås således 3 hovedgrupper/typer A, B-D og E.

Nogle samlere vil måske finde, at forskellen i udformningen af kongekronen hos B-D~og E er så uvæsentlig at en opdeling i to typer nærmer sig "knappologi", og vi ender da med 2 hovedgrupper af kroner, som efter min vurdering bør kunne karakteriseres som to selvstændige typer I (= A) og II (= B-E) med den tilføjelse, at kongekronen på forsiden af type II er noget varierende.

Ved en sådan typeopdeling ses bort fra forskelle i omskriftens punktering, som var baggrund for Schous variantopdeling, ud fra den grundantagelse, at stempelskærerens valg eller fravalg af punktum, kolon m.v. har været bestemt af tilfældigheder. Igangværende stempelundersøgelser af Christian IV's 1 og 2 marck 1644-47 (Hebræermønter) synes at bekræfte en sådan antagelse (4).

Anderledes gælder det for stempelforskelle som de beskrevne forskelle i udformningen af kronebåndet inden for hovedgruppe BD, hvor det ikke på forhånd kan udelukkes, at stempelskærerens valg heraf er dikteret af en forud fastlagt systematik. Her bør samlere/museer være opmærksomme på sådanne forskelle, indtil det gennem undersøgelser af stempelkoblinger er godtgjort, om forskellene er tilfældige eller ej.

For kroner 1655-57 H. 95B har det således vist sig, at hovedgruppe A - som vi har kaldt type I - og hovedgruppe B, men ikke øvrige hovedgrupper, videreføres i 1656 og 1657. Disse senere mønter er alle særdeles sjældne, og de to forsidestempler til 1657 S. 34 og S. 35 er de eneste blandt 33 forsidestempler anvendt i 1657, som ikke blot er variationer over den fig. 2 viste normaludformning.

Fig. 2: Normaludformning (F) af forsidestemplet til kroner 1657.

Selv en Hedesamler, der søger en mønt fra alle udgivelsesår af hver "type" og "undertype" vil aldrig opdage sådanne sammenhænge. Det samme vil med stor sandsynlighed gælde den Schou-samler, som blot stiller sig tilfreds med den første den bedste stempelkombination af de mange stempelkombinationer af henholdsvis S. 27 og S. 28.

Ser vi på de københavnske kroner 1653-61 med ring omkring skjoldet på bagsiden, som Hede sammenfatter under "typen" 95A, er der ved udmøntningen heraf opbrugt mindst 38 forskellige bagsidestempler og over 200 forsidestempler. Resultatet er så mange åbenlyst forskellige stempelkombinationer, at Hede retteligen burde have opdelt sin "type" i flere selvstændige typer/undertyper.

Lignende forenklinger gør sig gældende for Fr. III's danske 2 skillinge, hvor Hede f.eks. forbigår den kendte "kejserkrone"-variant fra 1654 (S. 72-75) (5), ligesom 2 skillinge fra 1654-55 med ovalt skjold uden videre slås sammen med mønter fra 1651 af helt andet udseende i "typen" 126B. Mønterne er alle afbildet i Schou, så Hede kan ikke have været uvidende om sin forenklende beskrivelse. Sådan kunne man blive ved.

Hvordan skal man da samle, vil mange så spørge? Og hvad forstår man da ved typemønter?

For at tage det sidste først, viser ovennævnte eksempler, at vi står over for typemønter, hvis den eller de karakterer, vi bruger som kriterier for udskilning er faste elemente i møntbilledet. Altså en bestemt udformning af kongekroner, løver, skjolde og andre dele af stemplet.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at mønterne umiddelbart betragtet er forskellige fra hinanden, idet der kan være tale om en total usystematisk variation i møntbilledet, som det f.eks. gælder for størstedelen af Fr. III's Gluckstadt-kroner 1659-60 (fig. 3).

Fig. 3. Udvalg af forsidestempler af Fr. III's kroner 1659-60 Glückstadt (H. 153A-B)

Som supplerende karakter - eventuelt til udskilning af undertyper - kan anvendes den generelle udformning af møntteksten f.eks. 2 SKIL DANS eller 2 SKILI NGDA NSK, som det kendes fra Fr. III's 2 skillinge. Den præcise stavemåde og punktering er derimod af underordnet betydning. Undtaget er stavefejl, spejlvendte bogstaver, manglende møntmesterbetegnelser o.lign., der dog mere er af kuriøs interesse.

Mit råd er derfor, at man som samler frigør sig fra typeopstillingen i Hede - eller for den sags skyld i Sieg - og ikke automatisk afviser en mønt som uinteressant ("det Hedenummer har jeg i forvejen"), før man er helt sikker på, at mønten typemæssigt er lig den i bankboksen, eller hvor man nu opbevarer sine mønter.

Mange samlere vil utvivlsomt fortsat søge at opbygge Hede-samlinger, og det er der selvfølgelig intet kritisabelt i.

Det er dog min personlige erfaring bl.a. gennem stempelstudier af museumssamlinger, at det giver en særlig glæde at få overblik over sammenhængen i møntgrupper, som andre har opgivet at finde rede i. Og et sådant overblik fås kun gennem opbygning af typesamlinger.

Det, der primært er af interesse for typesamleren, er rigtige brugsmønter som skillingsmønt og kronemønt, og her er mulighederne store, også for samleren med den mere normale pengepung.

Eksempelvis kan nævnes Chr. IV's 1 og 2 skillinge (H. 79-80) og 1 marck (H. 99), Fr. III's og Chr. V's danske 1- og 2 skillinge, Fr. III's 3 skilling lybsk (H. 152), Fr. IV's småmønt, Fr. V's og Chr. VI 24 skillinge og Chr. VII's 2 skillinge (H. 33).

I Sieg's nyeste katalog (årgang 1995) er der taget de første skridt til at typeopdele mønter, som hidtil har været opfattet som een-tydige størrelser, nemlig Chr. IV's 4 og 2 skilling lybsk (H. 167 og 168). Det er et positivt intiativ, som medredaktøren Børge R. Juul fortjener ros for. Og som forhåbentlig vil blive efterfulgt af nye typer i kommende udgaver af kataloget, så vi måske ad åre nærmer os den komplette typebeskrivelse af danske mønter, i det mindste tilbage til Fr. II.

Med disse ord ønskes Møntsamlerens redaktion tillykke med de 10 år med håb om, at Møntsamleren vil udvikle sig til det tidsskrift, hvor nye typemønter præsenteres af danske typesamlere til glæde og inspiration for samlerkolleger rundt om i foreningerne.

(fra: Møntsamleren nr. 2, 1994 side 16-20)



Tilbage til Dansk Mønt