Johan Post, har foreningen valgt som emne til udstillingen "Mønter på Børsen 79". I Nordisk Numismatisk Arsskrift 1949 har Axel Ernst skrevet en fyldig monografi om Johan Post, men lad os blot gentage nogle af oplysningerne her og tilføje nogle nye.
I 1596, Christian 4.'s kroningsår, skar Johan Post forsidestemplerne til den smukke speciedaler (Hede 44), der bærer dette årstal. Et meget smukt arbejde, udført af guldsmeden, der bl.a. lavede arbejder for kongen samt dennes onkel hertug Hans d. Yngre.
Efter Hans Flemmings oprettelse af mønten i Helsingør 1607, blev Post knyttet til møntstedet som guardein, den embedsmand der skulle prøve mønternes lødighed. Et arbejde Post dog måtte stoppe 1610, da han blev oldermand for guldsmedelauget i København.
I 1615 blev Johan Post møntmester af en forpagtningsmønt, dvs. han skaffede selv sølvet og foretog udmøntningen, med den fortjeneste der måtte ligge heri, mod at svare kongen en afgift. Posts tid som møntmester kan deles i to perioder: tiden før 5. april 1618, hvor kronemønten blev indført, og tiden efter med udmøntning af kronemønt og anden småmønt. I den første periode var det især udmøntning af 4 skilling og markstykker, der blev foretaget, men også 1- og 2 skilling blev slået. På disse mønter findes møntmærket "køller", der kan have noget forskelligt udseende. Mærket findes også på en mark fra 1614, men den er slået med et gammelt forsidestempel.
Der fandt efterhånden en nedskrivning sted af småmønten i forhold til daleren, således at nogle af disse ikke mere kunne udmøntes med fortjeneste (Hede side 165). Dette forhold rådede Christian 4. dog bod på: han indførte nemlig en ny møntsort, kronemønten. CORONA DANICA som der så smukt står på dobbeltkronen, der skulle gælde for 1 1/2 daler, men som i virkeligheden kun havde en værdi af 1 1/3 daler. Dette var naturligvis en hemmelighed, men i længden kunne det ikke skjules og i 1625 skete en justering af kronen, hvorefter 1 krone = 2/3 daler. De første kronemønter bærer samme møntmærke, køller, som den gamle mønt. H. Hede nævner et ubestemmeligt mærke, der også tilskrives Post (Hede 106D og side 169). I noterne gøres der opmærksom på, at der sandsynligvis er tale om en stempelfejl. Mærket ligner nærmest en "skilpadde".
Et andet møntmærke, "ibskal" på en 8 skilling1620 tilskrives også Post. De to mærker er sandsynligvis køller, som er forvandsket eller forsøgt rettet ved en stempelskærerfejl, som nævnt af H. Hede.
Et nyt mærke, en fugl, fremkommer i 1620 og findes i årene frem til 1622 på de møntstørrelser Post udmøntede, medens køllerne kun forekommer i enkelte meget sjældne tilfælde. Ernst har gjort så godt rede for forekomsten af møntmærkerne, køller og fugl, at der ikke kan være tvivl om, at fuglen også er Posts mærke. Som yderligere bekræftelse på dette, er der fremkommet 4 skillingstykker 1620, med et møntmærke, der godt kan tolkes som køller, der er rettet til en fugl. Denne variant har ikke før været omtalt, men der kendes mindst to eksemplarer af mønten.
Endelig bør det nævnes, at Johan Post slog denninge (Hede 104) med kyrillisk (russisk) skrift. Disse har på forsiden et M under rytteren, men det må antages, at det er anbragt for at øge ligheden med de russiske mønter. Denningen må derfor betegnes som værende uden møntmærke. Ligeledes bør de hvid der er uden årstal og uden møntmærke (Hede 102E og F) måske også tilskrives Post, idet han i 1622 udmøntede hvid (J. Wilcke: Christian IV's Møntpolitik 1588-1625 side 214 og Hede side 29). Der kendes dog ikke hvid med dette årstal, lige så lidt som der kendes hvid med en fugl som møntmærke, hvorfor ovennævnte konklusion synes rimelig.
I 1622 ophørte Johan Post med at være møntmester, alligevel kendes en 1 skilling med årstallet 1623. Dette må dog skyldes en tilfældighed ligesom årstallet 1614!
Ud over den her omtalte virksomhed, havde Johan gang i andre foretagender.
Med udstillingen og i foreningens medlemsblad vil vi forsøge at give et
billede af disse sider af personen Johan Post.
God fornøjelse!
(Mønt-Avisen 11,1979 side 8)