Inden for de sidste ca. 100 år ses andre eksempler på privat propaganda på mønter. Som et særligt eksempel på propaganda kan nævnes den af det Konservative Folkeparti 1933 fremstillede Stauningkrone, der som privat fremstillet objekt naturligvis ikke havde nogen pengemæssig værdi i omsætningen.
På et tidspunkt i 1940'erne cirkulerede 5 ører 1941, hvor kommunister havde indslået en hammer i 5-tallet og derved skabt en illusion af det kommunistiske symbol: hammer og segl. 1941 var året, hvor Tyskland angreb Sovjetunionen og de danske kommunister fængsledes eller måtte gå under jorden. Måske er mønterne ikke tilvirkede så tidligt som 1941, men fremstillet som propaganda for Danmarks Kommunistiske Parti i forbindelse med det første folketingsvalg efter besættelsen.
Måske kaster den kendte sexolog Sten Hegeler lys over sagen i sine erindringer (2015). Her hedder det – først med medforfatter Gitte Løkkegaards ord og derefter Steen Hegeler selv – således:
”På et tidspunkt, formentlig i slutningen af 1943, kunne man i det nazistiske tidsskrift "National-Socialisten" læse en notits om nogle forargelige danske femører, som på mystisk vis var kommet i omløb. Mønterne lignede de rigtige femører, men en hammer var præget ind i overfladen oven på femtallet, så det kommunistiske symbol hammer og segl stod tydeligt frem. Beskrivelsen af mønterne blev efterfulgt af en bandbulle mod den undergravende sovjetiske propaganda, som inficerede den danske befolkning. Vi tillader os at fortælle historien uden præcis kildehenvisning, for det var kun en ganske lille notits, men den er til gengæld præget ind i Sten Hegelers hjerte som hammeren i femøren.
"Det er jo trods alt ikke alle, der har haft den ære at blive nævnt i National-Socialisten". Jeg var meget stolt af det. At det var blevet bemærket. Det var jo ikke nogen større produktion. Jeg tog en almindelig femøre og så et stort søm. Derefter satte jeg mønten i en skruestik og prægede hammeren i mønten, så det blev til hammer og segl. Det var let nok. Til sidst gik jeg ned med en stak til tobakshandleren i stueetagen, gav ham dem og fik almindelige femører tilbage. Sådan kom de i omløb. Det var meget tilfredsstillende." "
(Sten Hegeler: Dobbeltbastarden. Erindringer 2015 side 75)
Hertil er at sige: Illustrationer af propagandamønten udviser forskellige karakteristika, ligesom ikke alle (måske i virkeligheden ikke ret mange) forekommer at være fremstillet med et søm. Det afbildede eksemplar, der beror i Møntsamlingen i Odense, synes af et mere pertentligt fabrikat. Måske har kommunistiske celler haft hver deres produktion af mønten, hvoraf Sten Hegelers er den ene.
Litteratur: