KLIK for forstørrelse!

Erindringsfemkroner 1960 og 1964

af Jørgen Sømod

I forbindelse med den lille møntreform i 1960, hvor de gule mønter af aluminiumbronce skulle erstattes af mønter af kobbernikkel og hvor der som en ny møntstørrelse skulle være en mønt med værdien 5 kroner, blev udseendet på alle mønterne i den nye møntserie ændret i forhold til den hidtidige serie. Frederik IX's portræt blev også ændret, så det blev mere tidssvarende end det efterhånden 13 år gamle billede, som det kendes fra de gule mønter.

Da Den kongelige Mønts medaillør Harald Salomon var oppe på Amalienborg for at præsentere det nye portræt, rynkede kongen panden et par gange og beklagede sig over det ældede udseende, medailløren havde givet ham og hvor han især bemærkede hage- og halspartiet. Så trådte dronning Ingrid til, trak Harald Salomon lidt til siden og sagde til ham, at sådan så han virkelig ud. Derved blev det. Et par dage efter kom kongens godkendelse, nok efter at dronningen havde belært ham (1).

Oprindelig havde det været meningen, at den nye dagligdags femkrone skulle præges i sølv med lødigheden 800, så blev det til 400, men det endte som bekendt med kobbernikkel. Mens vi gik og ventede på den nye femkrone, kom nogle dage før kongeparrets sølvbryllup den 24. maj 1960 meddelelsen om, at der blev præget særlige sølvbryllupsmønter af sølv og med værdien 5 kroner, hvilke i pengeinstitutterne skulle sælges for 10 kroner og hvor overprisen skulle gå til velgørende formål. Derved blev den første femkrone alligevel af sølv.

På forsiden ses sølvbrudeparret, kongen i den nye modellering, som siden sås på dagligdagsmønterne, dronningen i en til lejligheden udført modellering. På bagsiden et nykomponeret kronet dobbeltmonogram visende kongens og dronningens navnebogstaver. Derunder to bygaks.

Dagen den 24. maj 1960 blev i anledningen officiel skolefridag og fra samme dag kunne mønten købes i pengeinstitutterne for de ti kroner. Den særlige udgave uden værdiangivelse blev præget i 250 eksemplarer og kunne efter forudbestilling købes for 100 kroner til fordel for Vanførefonden i porten på Den kongelige Mønt, hvor man også for pålydendet kunne købe dagligdags mønter i medaillepræg. Som de foregående og efterfølgende erindringsmønter uden værdiangivelse leveredes de i etuier fremstillet af firmaet W. Pfeiffer's Etuifabrik. Udgaven uden værdiangivelse prægedes i guld til sølvbrudeparret. Af den ordinære udgave prægedes 409.838 stk., hvoraf ca. 8.000 var beregnet på salg til udlandet. De sidstnævnte solgtes for 2 $ og hvor overskuddet tilfaldt Dansk Ekspeditionsfond.

Af kongeparrets tre døtre var prinsesse Anne-Marie den yngste, kønneste og i hele folkets øjne mest charmerende. Man erindrede hende som den lille pige, der altid stod og græd, når der skulle tages familiebilleder. Måske fordi hun havde taget fejl af ordene fotograferes og vaccineres. Hun var lige fyldt 16 år den 30. august 1962, da hun tog på efterårsferie til Athen og allerede den 23. januar 1963 kom det frem, at hun ville forlove sig med kronprins Konstantin af Grækenland. Forlovelsen blev officielt proklameret kl. 12 på tronfølgeren, prinsesse Margrethes fødselsdag den 16. april 1964. Men hun fik godt nok lov til at vente til, at hun var fyldt 18, før hun fik lov til at gifte sig. Forinden var den græske konge Paul I død den 6. marts 1964, kronprins Konstantin efterfulgte sin far som konge og prinsesse Anne-Marie nåede således ikke først at blive kronprinsesse, men blev ved giftermålet dronning af Grækenland.

Brylluppet skulle finde sted i Grækenland og der blev fra det græske hof oplyst en dato, om hvornår brylluppet skulle finde sted. Ved det danske hof var man ikke opmærksom på, at handlinger i den græsk ortodokse kirke følger den julianske kalender og ikke den gregorianske, som vi normalt bruger. Den gregorianske kalender er som bekendt opkaldt efter en romersk katolsk pave. En dato efter den julianske kalender er for tiden 13 dage senere end den tilsvarende dato efter den gregorianske kalender. Det kom til at give lidt kludder i forberedelserne til brylluppet. Til slut valgtes den 18. september 1964 efter den gregorianske kalender svarende til den 5. september efter den julianske kalender.

Så tidligt som den 24. maj 1963 havde man i finansministeriet diskuteret en særlig mønt i anledning af prinsesse Anne-Maries kommende bryllup. Det var dog kongen, der i henhold til grundloven skulle træffe bestemmelse derom. Det blev nu ikke noget problem, da han jo gerne så sin øjesten erindret på en mønt.

Den 23. marts 1964 fremsendte Den kongelige Mønt til finansministeriet skitser til møntens udseende, hvilke var udført af Møntens medaillør Harald Salomon. Man gjorde specielt opmærksom på, at datoen på tegningen, 6. september 1964 var tilfældigt valgt. Datoen har dog næppe været helt tilfældig; thi netop den 6. september 1964 er den eneste anden dato, der ifølge Kabinetssekretariatets materiale har været overvejet (2).

Ved at sammenligne portrætterne på udkastet og på den endelige mønt, bemærker man, hvorledes prinsessen fra at være en stor pige hastigt har ændret sig til at være voksen og moden til at blive gift.

I januar 1964 havde Vanførefonden og Dansk Røde Kors henvendt sig til finansministeriet om en sådan mønt, for at få provenuet ved møntens salg til overpris. Og ifølge skrivelse af 2. marts 1964 ansøgte de to institutioner formelt om at modtage dette provenu.

Al dette var foregået uden offentlighedens viden.

Endelig den 1. august 1964 blev der udsendt pressefotos af mønten samt givet nærmere oplysninger om dens udseende og salg. Uheldigvis blev der i såvel reklamemateriale som i udsendte pressebilleder vist en forkert forside, idet denne forside var den gamle fremstilling af kongen fra 1947. Blandt møntinteresserede vakte det en del undren og sagens rette sammenhæng om, at det drejede sig om en forkert billedsammensætning, kom først til almindelig kundskab, da mønterne kunne erhverves i pengeinstitutterne fra den 8. september. Ifølge pressemeddelelsen som omtalt i dagbladene skulle mønten sælges for ti kroner. Halvdelen af overskuddet skulle tilfalde Vanførefonden, den anden halvdel skulle kongehuset disponere over og heraf havde kongen på forhånd oplyst, at halvdelen af denne andel skulle tilfalde Dansk Røde Kors (3).

KLIK for forstørrelse!

I alt prægedes 359.473 stykker, som hurtigt blev udsolgt. Desuden prægedes som medailler 100 stykker uden værdiangivelse, de såkaldte ministereksemplarer, hvilke kunne erhverves for 100 kroner stykket. Også uden værdiangivelse prægedes 6 eksemplarer af guld vejende tilsammen 185,1 gram. Foreløbig opbevaredes i de finansministeriets pengeskab, men ved bryllupsfestlighederne overraktes eksemplarerne til kongeparret, brudeparret samt til prinsesserne Margrethe og Benedicte.

KLIK for forstørrelse!

(2004)


Noter:


Tilbage til Dansk Mønt