I 12- og 13-hundredetallet fandtes antagelig 4 nørrejyske møntsteder, nemlig et i hver af byerne Aalborg, Aarhus, Randers og Viborg. Kun det i Randers vides nævnt i samtidige aktstykker. Af de mange "borgerkrigsmønter" er der ikke en eneste, som med bare nogenlunde sikkerhed kan henføres til Aarhus. Mest tænkeligt er det, at man i de 4 byer har udmøntet de samme mønttyper, kun adskilt af nogle for nutiden uforståelige punkter og prikker.
Det har været foreslået, at bogstavet A og billedet af et anker begge henviste til Aarhus. Det beror imidlertid på løst gætværk. Bogstavet A skal ses som et symbol på kongemagten i lighed med krone, sværd og lillie, hvilket sidste i virkeligheden blot er den yderste del af sceptret. Om der i ankeret skal lægges en særlig symbolværdi ud over det rent dekorative er uvist.
Den netop udgivne "Afbildninger af samtlige hidtil kendte Danske Mønter fra tidsrummet 1241-1377" skal kun ses som en hastig statusopgørelse, hvorfra der kan arbejdes videre med mønternes nærmere bestemmelse. Derfor er henvisninger deri ikke endegyldige.
I medlemsblad nr. 286, december 2000 for Mønt- og Medaillesamlerforeningen i Aarhus Stift afbildedes de to ovenfor viste mønter med angivelse af, at de kunne være aarhusianske. Det er næppe tilfældet.
Nr. 222 har med sit særprægede hjortegevirlignende motiv sat fantasien i gang hos mange møntinteresserede. Og den hører blandt samlere til en af de mere eftertragtede mønter. Den er fremkommet i skattefundene fra Adelby, Vorre, Haagendrup, Lille Musse og Fiskbæk. Derudover er den løsfundet på Hjelm. Når den er fundet i Adelby peger oprindelsen hen på Slesvig. Også fundet i Lille Musse har sin overvægt i slesvigske mønter. Der er ingen Hjelmmønter i disse to fund. Vorrefundet er derimod fyldt med Hjelmmønter.
Her bør det indskydes, at marsk Stig Andersen Hvide og hans mænd snarest har betragtet sig selv som en dansk eksilregering, idet man ikke anerkendte Erik Menved som Danmarks retmæssige konge, men derimod ønskede den sønderjyske hertug Valdemar som konge af Danmark. De møntprægere, som virkede på øen Hjelm var heller ikke som af Erik Menved påstået taget til fange og tvunget til at præge mønter, men de var sammen med et antal prægestempler stillet til rådighed af netop den sønderjyske hertug.
Mønten med hjortegeviret eller hvad det nu forestiller er utvivlsomt i sin oprindelse en slesvigsk mønt, men om prægningen er fortsat på Hjelm eller om de på Hjelm og i Vorre fundne eksemplarer stammer fra et pengebeløb kommende fra Slesvig, derom vides intet. Derimod kan mønten med rimelig sikkerhed dateres som værende fra Erik Menved og i alle tilfælde præget før 1292.
Mønten med A, nummer 370 findes kun i ganske få eksemplarer, sporadisk i nogle meget sene skattefund. Tre fund på Fyn, et i Sønderjylland og et på Falster. I sidstnævnte fund drejer det sig om et eneste eksemplar ud af 30.264 mønter. Endnu er der ikke foretaget en ansvarlig optælling af løsfundne stykker, så ud fra skattefundene, hvor spinkelt materialet end er, kan mønten ikke være nørrejysk. Derimod kan man genoptage den gamle diskussion, om der har været et selvstændigt fynsk møntsted eller om Odense var et undermøntsted af Ribes Mønt. Foreløbig bør mønten henføres under en af de to muligheder. Tidsmæssigt må den betragtes som værende fra Christoffer II.
(2000)