Eckersberg-medaillen og 20 kroner 1890

et brev udgivet af Jørgen Sømod

Kjøbenhavn d. 25 Jan. 1890.

Kjære Hr. Mør[c]h (1)!

Det var min Hensigt at søge Dem paa Deres Contor, men da Dagene gaae, den ene efter den anden, uden at jeg har naaet dette, maa jeg dog til at svare Dem paa denne Maade -

Der er for rigtigt præget et Expl. af Eckersbergs Medaille (2) i Bronce, der altsaa maa have en anden Anvendelse end at uddele som Præmiemedaille, da denne kun udgives i Sølv (3); saaledes synes mig der er en Mulighed for at dette kan lade sig gjøre, men jeg maae ikke præge med Stemplerne, som opbevares paa Mønten, uden Kunstakademiets Ordre eller Tilladelse - Har De Lyst til at erhverve Akademiets Tilladelse, ved at s[k]rive et par Ord derom til det, eller vil De henvende Dem til Etatsraad Meldahl derom, muligt giver han en saadan Tilladelse -, eller vil De have Taalmodighed til jeg engang faar ham i tale, da skal jeg spørge ham derom - For Øieblikket vil der dog ikke kunne præges Broncemedailler da vi ere ifærd med at præge 20 Kroner (4) og under saadanne Omstændigheder, lader det sig ikke gjøre - Et Expl: i Sølv vil vel blive mindre omstændeligt at erholde, thi det vil vel næppe vare længe inden nogle Expl. deraf, vandre til Vexelleren (5) - Saaledes er det idetmindste gaaet hidtil med Akademiets øvrige Præmiemedailler, og da denne uddeles aarlig og vel i Reglen i et rundeligt Antal, kan jeg ikke tro andet -

Tilgiv nu al denne megen Tale -
Med venligst Hilsen

Deres meget forbundne

H Conradsen (6).

(2000)

 


Noter:


Tilbage til Dansk Mønts forside