Harald Conradsen blev født 17. november 1817 og allerede som dreng havde han til opgave at være faderen, Johannes Conradsen behjælpelig i dennes medailløratelier. Derfor er det vel ikke så underligt, at han selv kom til at gå samme vej, skønt barndomsdrømmen var at blive skærslipper på landevejene. I 1833 kom han i arbejde hos billedhuggeren H. E. Freund. Afbrudt af udenlandsrejser og andet arbejde udførte han siden arbejde for Mønten indtil han ved medaillør F. C. Krohns pensionering i 1873 selv blev Møntens medaillør. Han døde i en høj alderdom den 10. marts 1905. Allerede i 1838, som godt 20-årig, havde han gjort et udkast til en speciedaler og blev derfor samme år tilkendt præmie i den neuhausenske concours. Året efter, 1839, Frederik VI's dødsår, blev møntudkastet udstillet på Det kongelige Akademie for de skjønne Kunster. Det drejer sig om Frederik VI's såkaldte vildmandspecie med årstallet 1839, der fordi den ikke kendes i sølv ikke altid har været lige påagtet. Som følge af dens enorme sjældenhed, er det kun de færreste, der har stået med et eksemplar i hånden og afbildningerne yder ikke mønten fuld retfærdighed. Dertil, at stemplerne næppe blev hærdet og at eksemplarer derfor enten blev galvanisk fældet i stemplerne eller måske endog blot i tin udstøbt i stemplerne. Akademiet var dog ikke i tvivl om møntens kvaliteter. At den ikke bærer hverken initialer eller signaturer har voldt lidt problemer ganske som en bortløben hund uden mærkning. Frederik VI's portræt er nydeligt, måske en anelse fladere end nødvendigt. Man aner en lighed med portrættet på Christen Christensens dobbelte Frederikd'or fra 1836, der iøvrigt udstilledes på akademiet i 1837. Bagsidens rigsvåben og vildmænd er ligeledes sirlige, ja vildmændene ligefrem livagtige. Til gengæld skriger det bare rum over kronen efter at blive udfyldt. Hertil er kun at sige, at selv om Harald Conradsen var søn af den gamle Johannes Conradsen, var Harald Conradsen i gerningsøjeblikket dog kun 20 år. En større belønning end den neuhausenske præmie må det have været, at Harald Conradsen i 1840 fik til opgave at skabe en virkelig mønt, nemlig Christian VIII's første speciedaler. Man bemærker hvorledes projektet fra 1838 danner forlæg. Kongens portræt udfylder møntens forside på samme måde; dog undrer man sig over, at det heller ikke denne gang er signeret. Bagsidens rigsvåben-fremstilling med vildmændene gentages, men får en langt bedre placering i en hermelinforet våbenkappe. Ydermere har Dannebrogsordenen og elefantordenen nu fundet deres plads hængende i deres respektive kæder. På bjælken, som bærer våbnet og vildmændene anbragte kunstneren sluttelig sit navn: H CONRADSEN. Harald Conradsens sidste møntarbejde blev guldbryllupstokronen 1892.
(1999)