KLIK for forstørrelse!

Erindringsmønterne 1930, 1937 og 1945

af Jørgen Sømod

Som en art forprøve til jubilæumsmønten i anledning af Christian X's regeringsjubilæum i 1937 eksisterer et eneste eksemplar af en særlig udgave, der af den senere møntdirektør A. K. F. Christiansen blev bragt i handelen.

Møntens forside viser et venstrevendt portræt af Christian X og derunder angivelsen (hjerte) HCN. På selve halsafsnittet er anbragt HS. Det er et tidligt arbejde af Harald Salomon, som fra 1925 modtog undervisning fra Gunnar Jensen og i 1927 ansattes ved Den kongelige Mønt som undermedaillør. Forhistorien er, at den hidtidige undermedaillør Andreas Hansen, som skulle have efterfulgt den kongelige Mønts medaillør Gunnar Jensen, pludselig døde i 1924, hvorfor man udså en norskfødt jøde, Harald Salomon (1900-1990) til at have de fornødne evner til at lade sig oplære og erhverve stillingen. Eftersom møntdirektør H. C. Nielsens gerning på Mønten ophørte i 1927, må portrætstemplet være udført senest dette år.

Bagsidestemplet har samme motiv som Harald Salomons fødselsdagsmøntbagside fra 1930, dog med inskriptionen 14 MAI 1912-37. Og man bemærker, at Harald Salomons medaillørmærke - i modsætning til fødselsdagsmønten - ikke findes på prøvemøntens bagside, hvorfor det med rette må antages, at bagsiden er udført på samme tidspunkt som forsiden uanset hvilken datering, der findes. Harald Salomon har sikkert ved sin ansættelse forsøgt at tænke sig til, hvilken mønt der ville være den næste, der skulle præges. I 1927 var der endnu ikke præget og skabt tradition for erindrindringsmønter i anledning af kongelige fødselsdage, hvorfor han har været nødt til at tænke hele ti år frem i tiden til et regeringsjubilæum.

KLIK for forstørrelse!

Den ordinære jubilæumsmønt fra 1937 blev dateret 15. maj 1937 og ikke 14. maj. Frederik VIII døde 14. maj 1912 og Christian X må anses for at være konge fra samme dato. Dateringen på prøvemønten, 14 MAI 1912-37, er derfor den rigtigste.

Når der imidlertid på den normale mønt står 15 MAI 1912-37, skyldes det en udsættelse af regeringsjubilæet, for at kongen ikke samtidig skulle fejre sin faders dødsdag. Benyttelse af datoen 15. maj indtraf først meget sent. Endnu i 1935 benyttedes datoen 14. maj, da Lillebæltsbroen blev indviet. At det ikke var en tilfældig dato ses af, at Storstrømsbroen indviedes på kongens fødselsdag den 26. september 1937.

I 1930 besluttedes det, at der i anledning af kongens 60 års fødselsdag skulle udsendes en særlig erindringsmønt. Kongen har åbenbart ikke brudt sig om Salomons portræt, hvorfor der anvendtes det, som den tidligere undermedaillør Andreas Hansen havde udført i 1912, da kongen var 41 år gammel. Til gengæld fik Harald Salomon, 7 år før antaget, mulighed for at få anvendt sin bagside mod blot at ændre dateringen til 1870-1930. Og da han jo ikke havde udført møntens forside, blev der diskret forneden anbragt hans initialer HS.

KLIK for forstørrelse!

Efter møntens fremkomst, blev det af Harald Salomon modellerede kongevåben grundigt kritiseret af Poul Bredo Grandjean, som kort forinden havde skrevet et heraldisk vigtigt arbejde, Det danske Rigsvaaben. Grandjean opsummerede et antal heraldiske fejl, hvoraf den væsentligste var, at de to slesvigske løver i våbenets andet felt var blevet kronede, hvilket de ikke skal være. På dette område var Grandjean lige lovlig sen med sin kritik, idet ti- og tyvekronemønterne fra såvel Frederik VIII som Christian X og udført af Gunnar Jensen led af samme skavank. Da man umiddelbart efter den modtagne kritik stod for at skulle foretage en ny udmøntning af tyvekronemønter, blev det af hensyn til tiden besluttet ikke at ændre disse guldmønters udseende.

Generelt må fødselsdagstokronen fra 1930 anses for at være faldet uheldigt ud. At anvende et portræt visende kongen i en alder af 41 år når kongen vitterlig fyldte 60 år virker malplaceret. Bagsidens kongevåben er alt for gnidret til en mønt i den størrelse. Det kræver en kraftig forstørrelse at se alle detaillerne, som derefter viser sig slet ikke at stå skarpt. Ordet Danmark på møntens bagside kunne glimrende have været udeladt. Til gengæld savner man på denne som på senere fødselsdagsmønter en dato.

Da jubilæumsmønten fra 1937 skulle fremstilles, var Harald Salomon i mellemtiden avanceret til Den kongelige Mønts medaillør. Og i mellemtiden havde han også tillært sig de nødvendige færdigheder. Til mønten havde han skabt et godt og vellignende portræt af kongen, han havde udviklet et tidssvarende og smukt skriftsnit og videre havde han til møntens bagside modelleret et upåklageligt kronet rigsvåben. Alt i alt må den fremkomne mønt anses som velkomponeret. Portrætsiden blev siden anvendt på enkronen 1942-1947, der første gang udsendtes på kongens 72 års fødselsdag i 1942. Videre blev samme portrætstempel anvendt på fødselsdagsmønten i 1945.

Uagtet jubilæumsmønten opfylder bestemmelserne i møntloven af 23. maj 1873 med hensyn til vægt og lødighed, blev det overfor Sverige af hensyn til valutaternes værdiforskel pointeret, at mønten skulle betragtes som en særskillemønt og at man som følge af den særlige anledning ikke gerne ville forsyne mønten med et midterhul til adskillelse fra de svenske tokroner.

KLIK for forstørrelse!

I anledning af Christian X's 75 års fødselsdag den 26. september 1945 udsendtes nok en særlig fødselsdagstokrone af sølv med forside som jubilæumsmønten fra 1937 og bagside fremstillet specielt til lejligheden. Modellen til mønten modelleres af Harald Salomon. På bagsiden vises i en krans af tjørn og laurbær årstallene 1870-1945; omskriften EET MED SIT FOLK I SORG SOM I SEIR var forfattet af digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersen. Tjørnegrenen og omskriftsteksten er tidstypiske for den almindelige officielle efterkrigsstemning og skal minde om dels genforeningsfestlighederne i 1920, dels om den tyske militære besættelse af Danmark. Harald Salomon havde som jøde opholdt sig i Sverige indtil begyndelsen af maj 1945, hvorfor den samlede tid til møntens projektering og fremstilling androg mindre end 5 måneder. Som følge af knaphed på sølv, prægedes der kun omkring 150.000 eksemplarer af mønten, som på dagen i ét eksemplar til hver kunde, kunne tilveksles i finanshovedkassen, i Danmarks Nationalbank samt i amtstuer, banker og sparekasser. Ved den officielle efteroptælling fandtes det, at der var præget 156.642 eksemplarer.

(1999)


Tilbage til Dansk Mønt