En sensommerdag i 1967, hvor jeg slentrede gennem den indre bys gader, faldt min vej ind i et antikvariat, der havde specialiseret sig i gamle billeder og kobberstik. Jeg spurgte, om der var nogle billeder med mønter på og fik forevist en mappe fyldt med kobberstukne tavler.
På flertallet af tavlerne sås antikke mønter. Det var tydeligvis et ældre numismatisk værk, der var blevet "slagtet". Men midt imellem altsammen var et kobberstukkent blad, som skilte sig ud fra de andre.
Det bar overskriften: "K. Friderics den II Guld oc Sölf Medaglier oc Myndt". Jeg spurgte om prisen. Den var seks kroner. Jeg betalte og gik.
Det var virkelig morsomt. Jeg havde netop i trykken en artikel om apokryfe mønter fra Frederik den Anden. Apokryfe mønter er mønter, som antages at have eksisteret, men som ikke kendes mere. Og hvad fandt jeg afbildet på stikket. Flere af de mønter, som jeg netop havde skrevet om.
Jeg kendte ikke det stik. Havde aldrig hørt om det. Erindrede intet om det i den numismatiske litteratur. På bedste Sherlock Holmes-maner konkluderede jeg: Medaillen nr. 9, som er i anledning af Dronning Sophias død bærer årstallet 1616. Ergo, stikket er nyere. Mønten nr. 34 er ikke fra Frederik den Anden, men fra Frederik den Første. En fejlplacering, som vistnok blev rettet i slutningen af syttenhundredetallet. Stikket måtte altså have en vis ælde. Foroven til højre kunne læses Pag. 138. Stikket hørte naturligvis til i en bog med mindst 138 sider. Teksten på stikket er på dansk - ganske vist i en noget ældre retskrivning. Bogen måtte have en dansk titel. Formatet sagde, at det måtte være en foliant.
En møntbog skulle det ikke kunne være, thi så havde jeg vel kendt den. Jeg gættede på et historisk skrift, eventuelt en monografi over Frederik den Anden. Og så begav jeg mig til Det kongelige Bibliothek. Jeg husker endnu, at det var en lørdag med strålende solskin, at jeg vandrede gennem anlægget foran Det store kongelige Bibliothek.
Jeg blev modtaget af en sur og gnaven bibliothekar, der ikke kunne dele min nysgerrighed om stikkets herkomst. Han henviste mig til at komme igen en anden dag, hvor hans kollega, der havde ældre danske bøger som speciale, ville være tilstede. Så let skulle han ikke slippe. Jeg fremførte mine tanker om, hvilken type bøger der skulle søges i. Antagelig for at slippe for at skulle høre mere på mig, sagde han nu, at jeg kunne gå katalogerne over Det kongelige Bibliotheks bestand igennem, men jeg højst kunne få bragt ti bøger frem på læsesalen. Og iøvrigt var det nok bedre, at jeg kom igen en anden dag.
Der er jo skrevet et utal af historiske bøger, men ved at udelukke dem en for en, når de ikke opfyldte betingelserne, blev der til sidst kun én tilbage:
Peder Hansøn Resen: Kong Frederics Den Andens Krøniche. Trykt i København 1680.
Den bestilte jeg. Ekspeditionen på Det kongelige Bibliothek var noget af det langsommeligste der tænkes kan. Efter to timers ventetid kom bogen. Jeg skyndte mig at slå op på side 138. Ja, naturligvis var den der. Dumt spørgsmål. Skvadderhovede til bibliothekar.
Men stikket var ikke ledsaget af tekst. Jeg bladrede bogen igennem på alle måder. Kobberstikket var ikke ledsaget af nogen forklaringer. Og i de følgende dage konstaterede jeg også, at stikket var ukendt i den numismatiske litteratur.
Til forhåbentlig stor glæde for de få møntsamlere, der var for 11-12 år siden lod jeg stikket reproducere i et par hundrede eksemplarer. Gengivelserne på stikket er behæftet med en del unøjagtigheder. Den interesserede vil ved sammenligninger kunne få megen tid til at gå dermed. Flere af de afbildede medailler og mønter, må med stor sandsynlighed antages aldrig at have eksisteret. Det gælder for eksempel nr.1, der af J. Wilcke blev omtalt i en artikel: Apokryfe Mønter og Medailler. (NFM VI p. 233ff). Ifølge Wilcke blev denne medaille første gang afbildet og beskrevet i 1620 af en tvivlsom engelsk numismatiker Johan Jacob Luckius, der har adskillige fantasier på sin samvittighed.
Mønten nr. 15 har nok heller aldrig eksisteret. Afbildningen er nærmest en grov manipulation med dens forlæg, nemlig en afbildning i Berndt Arndts Møntbog fra 1610. En møntbog, som også indeholder en del opdigtede mønter. Mønt nr. 22 bærer årstallet 1573. Et årstal, som mønten ikke kendes i. Det samme gør sig gældende med mønt nr.28. Man kan herefter diskutere, om de pågældende årstal af mønterne har eksisteret. Mønt nr. 32 bærer årstallet 1576. Og det er morsomt. Mønten kender vi nemlig fra årene 1574, 1575, 1577 og 1578. Men ikke 1576. Endelig skal nævnes mønt nr. 23, der på forsiden (på afbildningen anbragt, hvor man normalt anbringer bagsiden - altså til højre) viser bogstaverne JB i monogram indslået midt i våbnet. En detaille, som siger os, at det afbildede eksemplar, er det eksemplar, der nu befinder sig i L. E. Bruuns samling, der er deponeret på Frederiksborg Slot.
(Mønt-Avisen 11,1979 side 26)