En flittig detectorjæger henvendte sig på Aalborg Historiske Museum med et lille stykke bly vejende 1,40 gram. "Nej, det er ikke noget. Det kan du ikke få danefæbetaling for." Så viste han det til mig og uden diskussion erhvervede jeg det for 25 kroner.
Det er en lille blyplade, hvori der med en ægte 2 skilling klipping, Frederik II fra et af årene mellem 1564 og 1566 som en art stempel er indslået møntens præg, der nu naturligt viser sig både incust og spejlvendt. Blyets patinering og stand i øvrigt lader forstå, at tildannelsen er sket for århundreder siden og dermed bør det så antages, at det er sket, mens Frederik II's klippinger endnu var gangbare.
Det er den lille falskmøntner, der har været på spil og på denne simple måde har han gjort en falsk toskilling. Om nogen hoppede på limpinden, vides selvsagt ikke.
Frederik II's egne klippinger var så undervægtige og underlødige, at de i sig selv burde betegnes som falske mønter. Så umuligt er det jo ikke, at falskneren på Aalborgkanten for at dulme sin slette samvittighed har ræsonnneret, at det kan vel ikke være falskmøntneri at kopiere en falsk mønt.
Den ældst kendte danske trykte møntforordning, som er dateret 27. April 1564 omhandler netop disse klippinger og der trues med, at den, som vægrer sig ved at modtage dem til deres pålydende, skal straffis paa hans Hals, uden all Naade. Snart efter blev der sat galger op, for at enhver skulle forstå, at truslen var alvorlig ment.
(2000)