Da man i 1957 ønskede at supplere den i Grønland cirkulerende møntmasse med et antal enkroner, var det i henhold til bekendtgørelse nr. 5 af 16. januar 1953 Den kongelige grønlandske Handel, der skulle stå som udgiver af de nye mønter. Udstedelsen skete uden forudgående lov og det kan så diskuteres om en bekendtgørelse, der overdrog retten til at udstede grønlandske mønter til Den kongelige grønlandske Handel, kunne være forenelig med den snart efter vedtagne grundlov af 5. juni 1953, der meddelte kongen ret til at slå mønt i henhold til loven. I virkeligheden kan svaret være fuldstændig ligegyldigt; resultatet ville alligevel blive det samme.
Den kongelige grønlandske Handel påbegyndte sit virke i 1776 med dels styrelse af kolonierne og dels monopolhandel. I tiden 1908-12 var styrelse og handel rent administrativt adskilt. Derfor mente man, at det da blev nødvendigt at lade det kronede grønlandske våben registrere som et simpelt varemærke(!), hvilket skete ved anmeldelse den 27. maj 1909 kl. 10,25 under registreringsnumrene 278 og 279. De indleverede tegninger var helt tydeligt udført af Gerhard Heilmann, der i 1905 havde leveret tegninger til grønlandske pakkeportomærker og som iøvrigt vil erindres for at have tegnet pengesedler til Nationalbanken og for i Frederik VIII’s dage at have leveret forslag til firekantede og ovale mønter.
Det blev i 1957 en mønt af aluminiumbronce med samme størrelse og legering som de med årstallet 1926 for Grønlands Styrelse prægede. Nemlig diameter 27 mm, 92% kobber 6% aluminium 2% nikkel; riflet rand. Et eksemplar er befundet at veje 7,35 gram.
Opgaven med at modellere møntens motiv blev overladt til Den kongelige Mønts medaillør, Harald Salomon.
På forsiden ses under en dansk kongekrone det danske og det grønlandske våben, hvor isbjørnen synes inspireret af den udformning, medaillør Knud Gunnar Jensen i 1922 anvendte på mønter til brug i Ivigtut Kryolithbrud. Isbjørnen har i hvert fald ingen lighed med den af den danske stat i selv samme år, 1957 offentliggjorte autoriserede isbjørn for Grønland. Det er ikke et todelt våben, men to enkeltvåbener. En idé, som tidligere Utzon Frank anvendte, da han i 1920 skabte genforeningsmedailler og tilsvarende jetons med det danske og det slesvigske våben under en fælles krone. Dertil den særlige heraldiske finesse, at man nu har ladet det danske våben med tre tungerækkende kronede løver og ni hjerter spejlvende, således, at de af høflighedshensyn ser mod den grønlandske isbjørn. På julemærket fra 1921, tegnet af grønlandsfareren og maleren Harald Moltke findes det danske og det grønlandske våben som enkeltvåbener. Her er det isbjørnen, som af høflighed måtte lade sig spejlvende. Heraldikere kalder fænomenet courtoisie. Isbjørnen som grønlandsk våben er anvendt siden 1665, hvor den blev anbragt i et af provinsskjoldene på en nu unik dansk speciedaler solgt på J. Wilckes auktion i 1946 som nr. 369 og afbildet i kataloget på siderne 34 og 35. Derefter optræder isbjørnen på et antal stormønter indtil 1726. Siden 1819 har en stående isbjørn som symbol for Grønland haft en fast plads i det danske kongevåben. Udenom møntens dobbeltvåben læses omskriften:
DEN KONGELIGE GRØNLANDSKE HANDELPå bagsiden ses værdiangivelsen 1 KRONE og derunder er krydslagt to blomster. Det er den grønlandske nationalblomst, bredbladet eller storblomstret gederams, chamaenerion latifolium af grønlændere kaldet niviarsia˘, hvilket oversat betyder jomfru. Set med danske øjne er det en ydmyg blomst. Den tynde stængel bliver fra 15 til 40 cm lang, men store arealer fyldt med de små rødviolette, undertiden hvide blomster giver utvivlsomt et voldsomt sanseligt indtryk i det arktiske klima. Dertil den tiltalende egenskab, at såvel blomster som blade endog i rå tilstand er spiselige. Nederst på mønten er anbragt C
S
Mønthandler Johan Chr. Holm påtog sig møntens distribution til samlerne og lod i denne anledning fremstille en særlig pakning, der skulle indeholde to eksemplarer af mønten. På pakningen var påtrykt et sæt af medailløren, Harald Salomons signerede arbejdstegninger til samme mønt og det vil bemærkes, at arbejdstegningerne på et par punkter adskiller sig fra den endelige mønt. C S, hvor C er møntdirektøren Alfred Kristian Frederik Christiansens navnebogstav, hjertet ifølge lov af 23. maj 1873 Den kongelige Mønts mærke og S navnebogstav for medaillør Harald Salomon, var på arbejdstegningerne anbragt nederst på forsiden, men flyttedes på mønten til den tilsvarende plads på bagsiden. Årstalsangivelsen, som på arbejdstegningerne var anbragt ved kronen flyttedes derefter ned, hvor det først havde været tiltænkt, at C S skulle være anbragt.
For en pakning med to mønter krævede Johan Chr. Holm syv kroner, hvilket blev anset for en voldsom pris, idet enhver ved henvendelse til Den kongelige Grønlandske Handels kontor i København kunne erhverve mønten for pålydendet samt et gebyr på 25 øre. Derfor blev der kun solgt ganske få pakninger og arbejdstegningerne har derfor hidtil været ukendte for de fleste.
Der blev snart brug for yderligere grønlandske enkroner og da man i Danmark i mellemtiden havde besluttet at lade de danske enkroner præge i kobbernikkel, 25% nikkel 75% kobber, blev den næste emission af grønlandske enkroner, denne gang bærende årstallet 1960, ligeledes præget i kobbernikkel. Et eksemplar er vejet til omkring 7,6 gram. Ifølge notat har jeg den 1. oktober 1960 købt en sådan mønt på Den kongelige grønlandske Handel og betalt den med kr. 1,25.
I 1963 foretog jeg en numismatisk rejse til provinsen og tilbragte også et par dage i Odense. Jeg benyttede da lejligheden til at opsøge advokat Axel Ernst, den dengang mest kyndige samler. Vi havde en lang samtale og jeg fik da også mulighed for at bese dele af hans samlinger og gjorde vigtige notater. Til almindelig sjakren havde jeg med i lommerne nogle grønlandske enkroner af årgangene 1957 og 1960. Da jeg viste dem til Axel Ernst blev han ganske ophidset. Ikke på grund af mig, men på bestyrelsen i Numismatisk Forening, fordi de ikke havde ladet ham vide om mønternes eksistens og ikke havde fremskaffet ham eksemplarer til hans samling. Da han fra mig havde erhvervet de to mønter, blev han atter rolig.
Med årstallet 1964 prægedes yderligere et oplag af mønten. Det samlede offentliggjorte oplagstal for de tre årgange androg: 1957: 100.209, 1960: 108.500 og 1964: 110.000.
Det var ikke nogen lang levetid Den kongelige grønlandske Handels enkroner fik. Allerede i 1967 blev de sammen med øvrige grønlandske mønter samt pengesedlerne, kaldet anvisninger eller kreditsedler inddraget, hvorefter de eneste lovlige betalingsmidler på Grønland var danske mønter og danske pengesedler, som samtidig var blevet indført.
(2000)