Harald Conradsens speciedaler

af Jørgen Sømod

I anden litteratur er det med urette hævdet, at den da 22-årige Harald Conradsen ikke var ene og alene mester for den af Christian VIII’s speciedalere, som første gang fremkom med årstallet 1840. Det er erklæret, at portrættet er gjort af faderen Johannes Conradsen efter model af Christen Christensen. At portrættet på 2 Christiand’or, som vitterlig er skåret af Christen Christensen, er yderst forskelligt fra speciedalerens portræt, turde være et væsentligt argument imod indblanden fra Christensen. At portrættet heller ikke er skåret af Johannes Conradsen, men af Harald, er tydeligt ved sammenligning med Haralds forslag til Frederik VI’s aldrig udmøntede vildmandsspecie bærende årstallet 1839, som dannede forlæg for speciedaleren 1840. Ganske vist har Harald Conradsen med hensyn til Frederik VI’s vildmandsspecie tydeligvis ladet sig inspirere af Christen Christensen, men det gør ikke Christensen til ophavsmand for hverken vildmandsspecien eller 1840-specien. Imidlertid er den slags argumenter ganske ligegyldige, når der i stedet kan fremføres en primær dokumentation, nemlig Harald Conradsens egen udtalelse:

1840 udførte jeg Stemplerne til Chr Kong Christian den 8des Species med Portrait og paa Reversen det hele Vaaben med Vildmændene.
1841 ansadt ved den Kongelige Mønt som Medhjelper ved Graveringen og forblev i denne Stilling til 1873 – deeltog saaledes i Stempelgraveringen i denne Aarrække og samtidig hermed udførte adskillige Medailler og flere Arbeider i Concylier og tillige arbeidede jeg som Billedhugger.
1873 blev jeg constitueret Medailleur ved den Kongelige Mønt og har saaledes udført hele Rækken af de nye Krone-Mønter.

6. Novbr. 1876.
H. Conradsen

Speciedalerens bagside viser det fuldstændige kongevåben, som det udfærdigedes i 1819. Det består af et kronet hovedskjold, som er firedelt af et Dannebrogskors. I første felt findes tre kronede løver og ni hjerter, som symboliserer Danmark. I andet felt er der to løver for Slesvig. Det tredie felt er yderligere firedelt, og i øverste felt ses mindet om Unionen: de tre kroner. Til venstre, hvilket er heraldisk til højre, Islands kronede stokfisk og til højre, heraldisk til venstre, to felter, hvoraf det øverste viser Færøernes vædder og det nederste Grønlands isbjørn. Det fjerde hovedfelt er todelt. Øverst ses en løve over ni hjerter, som repræsenterer de Gothers og nederst en lindorm for de Venders. I midten er oven på Dannebrogskorset anbragt et mindre firedelt skjold, midterskjoldet kaldet. I første felt ses Holstens nældeblad. andet felt viser Stormarns svane med en krone på halsen. Tredie felt med rytteren er for Ditmarsken og i fjerde felt ses Lauenburgs hestehoved. Det mindste skjold kaldes hjerteskjoldet. Det er todelt. Til venstre, heraldisk til højre, Oldenburgs bjælker og til højre, heraldisk til venstre, Delmenhorsts kors. Hele skjoldet er indsat i en hermelinforet våbenkappe og våbnet, som står på en bjælke holdes af to skægprydede køllebærende vildmænd. Underst hænger Dannebrogsordenen og elefantordenen i deres respektive kæder.
På bjælken læses H CONRADSEN

(2000)

Tilbage til Dansk Mønt