Små håndgribelige minder fra Korups have

af Jørgen Sømod

Ved Kirstinedalsvej, stundom kaldet Kristinedalsvej, lå i udkanten af Søndermarken Korups Have. Som følge af beliggenheden i en forhenværende del af Søndermarken, hørte den i virkeligheden slet ikke til Valby, men Frederiksberg, skønt indgangen altså skete fra Valby. Den var oprettet i 1856 af Jens Rasmussen Korup. Korup havde ikke selv givet ikke stedet navn, men betegnelsen Korups Have var af folkelig art og den vandt hævd. Det var et forlystelsessted i stil med Sommerlyst og Alleenberg på Frederiksberg Allé med koncert, teater, lysthuse, skydetelte og så videre. 1904 erhvervedes Korups Have af P. Henrichsen, der før da havde haft St. Thomas på Frederiksberg Allé. Henrichsen besad Korups Have indtil 1934.

Man kan træffe svenske femører fra Oscar II’s tid, hvorpå der er indslået: KORUPS HAVE. En sådan femøre er registreret første gang i generalmajor C. T. Jørgensens håndskrevne samlingsfortegnelse fra 1901 og ajourført før hans død den 28. august 1902, hvor der under nr. 355 er anført en svensk femøre med årstallet 1898. Sådanne overstemplede femører findes også fra andre tilsvarende etablissementer, således fra den nærliggende Slotskroen og fra Fortunen i Lyngby. Dernæst fra nogle meget ydmyge hoteller i Københavns indre, fra nogle cykelhandlere, fra Svendborg Bryghus, fra en vinhandler, fra "Corset-Huset" og fra "Closet-Huset". Indslagning på de her nævnte femører er næppe påbegyndt tidligere end 1901 eller 1902. Der findes nemlig også bevaret samme generalmajor C. T. Jørgensens samlingsfortegnelse fra 1899 og her findes ingen sådanne femører nævnt. I andre samleres efterladte arkivalier nævnes de først senere.

Desværre er der fra datidens møntsamlere ikke overleveret beretninger om, hvad meningen var med at overstemple sådanne femører. Og man slog sig til tåls med, at det måtte være en billig form for reklame. Imidlertid lod flere af de reklamerende sig ikke en gang finde i datidens vejvisere. Og hvad er en reklame med ordet Closet-Huset værd, når man ikke ved, hvor det findes?

Jeg kom derfor for år tilbage på den tanke, at det ikke var reklame, men at disse femører havde haft en særlig brugsværdi. Problemet var blot at finde en fællesnævner for udskænkningssteder, småhoteller, cykelhandlere, et bryggeri, en vinhandler samt "Corset-Huset" og "Closet-Huset", der ikke lod sig finde i hverken vejviser eller telefonbog.

Hvor lå Closethuset? Jamen, der er da et closethus på hvert eneste udskænkningssted! Hvad så med Corsethuset? Det har som blot været en betegnelse for dem, der ikke kunne få det halvfrække ord closethuset over deres læber. Bryggeriet og vinhandleren? Elementært. De ville da gerne betale lidt omkostninger, for at få navnet nævnt, så folk måske købte produkterne. Jamen, hvad så med cykelsmedene? Cykelsmede i datiden var en slags altmuligmekanikere. De har simpelthen konstrueret nogle simple dørlåsanordninger, hvor der skulle indkastes en femøre, for at kunne åbne døren til closethuset. Gætværk? Måske. Men en af cykelsmedene eksisterer endnu på Frederiksberg. Navnet er er B. Ketner. Jeg opsøgte firmaet og spurgte, om man havde kendskab til, om firmaet i tidernes morgen havde beskæftiget sig med andet end cykler. Ja, lød svaret, der var noget med nogle låse. Og så fortalte man mig, at et ældre menneske for jeg ved ikke hvor mange år siden, havde fortalt den nuværende indehaver af firmaet, at den pågældende som hjemmearbejde havde monteret låse for den gamle cykelsmed. Det vil sige, at hvis den der skulle have opsat en closetdørsautomat ikke gav udtryk for andet ønske, blev det fabrikantens navn, der blev sat på mønten. Købende gæster fik mønten gratis udleveret af kelneren, mens folk udefra måtte finde en normal mønt fra deres egen lomme.

Der er registreret følgende årstal af svenske femører overstemplet KORUPS HAVE: 1875, 1876, 1881, 1882, 1885, 1886, 1887, 1888, 1889, 1891, 1892, 1895, 1896 og 1898.

Fra P. Henrichsens tid i St. Thomas kendes nogle værdimærker af kobber. De vides fremstillet af firmaet L. Chr. Lauer i Nürnberg. Sådanne værdimærker eller poletter findes normalt med værdier helt fra 1 øre og op til 10 kroner og de blev i reglen benyttet af kelnere som afregning ved buffetten. Det var før end bonbøger og kasseapparater havde holdt deres indtog. Blandt samlere kaldes de tjenertegn eller kelnertegn. Imidlertid kendes P. Henrichsens værdimærke, som jævnlig fremkommer, kun med værdien 5 øre. Det bør derfor antages at have haft en anden funktion og som følge af, at udskænkningen foregik udendørs - i stil med de endnu eksisterende små haver i Pile Allé, har det nok været udleveret gæsterne som et flaskepantmærke. Systemet med flaskepantmærker må han have videreført i Korups Have, idet der her kendes hele to forskellige stykker. Det ene er et simpelt stykke kobber eller messing indslået KORUPS-HAVE. | P. H. Stykket, som er unikum er rektangulært med øverste højre hjørne fjernet. Det har størrelsen 34 x 25 mm.

Det andet er ligesom det fra St. Thomas fremstillet hos L. Chr. Lauer i Nürnberg. De anvendte prægestempler antyder, at fremstillingen først kan være sket mellem 1913 og 1915. På forsiden er præget: VÆRDI-MÆRKE | 5 | .............................. og på bagsiden blot et stort femtal. Dernæst er forneden på forsiden indslået: KORUPS-HAVE. | P. H. Det er ligeledes af kobber og har diameteren 28,7 mm.

(2000)


Tilbage til Dansk Mønt