KLIK for forstørrelse!

Anker Jørgensen 5 øren

af Jørgen Sømod

I nyere tid må den mest ildesete mønt have været den lille kobberplatterede jernfemøre, der prægedes i årene 1973-1988. Da socialdemokraten Anker Jørgensen samtidig i tiden 5. oktober 1972 til 6. december 1973 og igen fra 13. februar 1975 til 26. februar 1977 var Danmarks statsminister, blev mønten kort efter dens fremkomst kaldt en Anker Jørgensen, fordi den var lille, rød og ingenting værd. Politikens Slangordbog fra 1986 kalder mønten for en Anker, idet redaktørerne åbenbart er på fornavn med hr. Jørgensen. Videre skriver de, at udtrykket stammer fra 1972, hvilket i alle tilfælde er forkert eftersom mønten prægedes første gang i 1973.

Ved en gennemgang af Frode Bahnsens bevarede arbejdstegninger i Den kongelige Mønts arkiv viste det sig, at der til netop denne usle mønt var gjort en del forslag. Og som det vil ses, blev det næppe det smukkeste af forslagene, som kom til udførelse.

Efterhånden, som tiden er gået, må det erkendes, at Frode Bahnsens mønter når de fremkom generelt ikke aftvang den største beundring, men det har åbenbart heller ikke været meningen. Bahnsen må have tænkt mere langsigtet og udformet mønterne, så de også var til at holde ud at se på, når de havde cirkuleret i 30 år. Man kan blot sammenligne to slidte enkroner. En fra Frederik IX 1960-1972 med de mange detailler og en fra Margrethe II's første regeringsår. Frederik IX blev skaldet på de slidte mønter. Det kan man ikke sige om Margrethe II. Det er Bahnsens mønt, som vinder. Tilsvarende og antagelig også prægemæssige hensyn må have gjort sig gældende ved valget af den lille femøre. Det var jo ikke Bahnsen, der bestemte materiale, diameter og vægt. At de foreslåede egeblade blev erstattet af grimme lodrette bjælker, var måske fordi man frygtede, at egebladene ikke ville fremstå tydeligt nok. Lad tegningerne iøvrigt tale for sig selv.


Tilbage til Dansk Mønt