Efter at Oliver Cromwell tiltog sig magten i England og nu kom i krig med Nederlandene, steg den almindelige nervøsitet, idet Danmark-Norge i 1649 netop havde indgået en forsvarspagt med Nederlandene. For at støtte hollænderne, forbød man i 1653 engelsk skibsfart gennem Øresund. Med største risiko for, at Danmark skulle gå hen og blive krigsskueplads, så man sig om for at finde allierede. Øjnene faldt på Frankrig, hvor Solkongen, Ludvig XIV residerede. Selvom der vist ikke dannedes nogen egentlig pagt med Frankrig, undgik man ikke på en synlig, omend yderst beskeden måde tilsyneladende at bejle til Ludvig XIV, idet Frederik III på normale dagligdags fire marker med årstallet 1653 lod sit kronede monogram og Danmarks kronede våben utvetydigt omkranse af ordenskæden til den franske Sankt Michaelsorden. Meningen må imidlertid snarere have været at skræmme eller tirre England. Nok næppe af denne årsag undgik Danmark-Norge en krig med England.
Den fornemme Sankt Michaelsorden var en ridderorden stiftet af kong Ludvig XI i 1469 og opkaldt efter den franske skytshelgen. Ordenen eksisterede indtil 1830 dog midlertidig indstillet under den franske revolution.
Som sædvane er med at optage fremmede fyrster i sådanne ordner, må også Frederik III være blevet optaget deri. At konger og kejsere optages i fremmede ridderordener er en ordinær høflighedsprocedure. Såsnart regalierne er modtaget, gemmes de langt væk, for først at komme frem igen, såfremt et nyt møde med giveren finder sted. Ellers nøjes man med at pryde sig med de dekorationer, man selv er ordensherre for. Mønterne med Sankt Michaelsordenskæden prægedes hos møntmester Hendrik Köhler i København, hvis mærke er en glødehage. Man kan ikke betragte mønterne som kunstværker. De er grimme, plumpe og af tarverligt håndværk. Den oprindelige mønt bærer ordenskæden på både forside og bagside. Derefter prægedes mønter, hvor dels forsiden og dels bagsiden er stempelkoblet til ordinære fire marker uden ordenskæde. Derved er ialt fremkommet tre forskellige mønttyper visende Sankt Michaelsordenens kæde. Det kan næsten kun tydes som, at man i al hast har beordret udpræget et større antal mønter, uden at der har været tid til at skære yderligere stempelsæt. Mon størsteparten af mønterne skulle udenlands med et i havnen ventende skib? To eller tre prægere har kunnet arbejde samtidig; en med hver sit stempel kombineret med et stempel af de ordinære, idet forsiden med kongens monogram og værdiangivelsen kendes i to stempelvariationer. Ifølge Schous beskrivelse er hver af de stempler koblet med to andre stempler. Derved kendes ialt 7 variationer, idet mønten med Sankt Michaelsordenskæden på begge sider kun kendes med den ene stempelkombination.
At Sankt Michaelsordenens kæde som skræmmekampagne anbragtes på almindelige cirkulationsmønter, som ganske vist i nutiden er temmelig sjældne, var nødvendigt, hvis man skulle forvente, at eksemplarer ville blive fremlagt for Cromwell. At det kun var kæden og ikke selve dekorationen, der vistes, kunne tyde på, at det kun skulle forstås af den, som havde indblik i ordensvæsenet. Den almindelige bruger af mønten, skulle blot være en intetanende statist i et vel tilrettelagt skuespil. På pragtmønterne af årgangen 1653 skåret af Jeremias Herclus, 10 dukat, 5 dukat, speciedaler, enkelt og dobbelt ses ingen Sankt Michaelsorden eller kæde dertil, men den danske elefantorden. Det ville være mere usikkert, om sådanne mønter ville nå engelskmanden, men de ville være benyttede, såfremt formålet havde været at smigre den franske konge eller at vise denne en form for taknemlighed. Alt andet havde været en fornærmelse overfor Frankrig.