Før i tiden skulle artikler til Møntklubben Poletten såvidt muligt altid handle om sporvogne, men det synes som om, at interessen nu mere er omkring Christian X.
Under Tysklands militære besættelse af Danmark fra 1940-1945 var Danmark fuldt og helt afhængig af Tysklands levering af metaller. Tyskland selv var ophørt med at anvende sølv, nikkel og kobber som bestanddele til møntlegeringerne. Man anvendte i stedet aluminium og zink, hvilke metaller til møntbrug også Danmark igennem varefordelingskontoret i Berlin kunne erhverve og det i så rigelige mængder, at møntdirektøren henimod krigens slutning fik en reprimande fra finansministeriet, fordi han ikke hjemtog al den bevilgede zink.
Ved krigens afslutning ophørte varefordelingskontorets virke og fra tysk planøkonomi gik man over til liberalistisk markedsøkonomi. Det betød, at enhver, hvis han besad den nødvendige valuta, kunne købe hvad han lystede. Imidlertid betød det også, at den der kom først til mølle, kunne købe den samlede produktion til den pris, sælgeren kunne finde på at forlange. Under disse svære efterkrigsforhold var det meget vanskeligt at fremskaffe især zink, hvilket tydeligst kan ses i udmøntningstallene for 1, 2 og 5 øre for årene 1945-1952 sammenlignet med de tilsvarende tal for årene 1941-1944.
I 1946 havde man den fornødne valuta og forbindelse til at indkøbe et parti kobber og nikkel for atter at kunne udpræge 10 og 25 øre af kobbernikkel. Imidlertid var materialemængden begrænset og råvarepriserne var i mellemtiden ændret i en sådan grad, at man besluttede at ville reducere mønternes diametre fra 18 og 23 mm til 16,5 og 19 mm og med vægtene 2 og 3 gram. Dertil skulle mønterne ikke længere være forsynet med et midterhul. De projekterede mønters udseende tegnedes af Den kongelige Mønts medaillør, den fra Sverige hjemvendte jøde Harald Salomon. Forslag om de nye mønter fremsattes i folketinget den 14. juni 1946, men øjeblikkelig indløb der protester fra telefonselskaberne og fra provinsens gasværker, idet man erklærede, at den begrænsede besparelse, der kunne opnås ved et reduceret materialeforbrug, på ingen måde stod i relation til de udgifter, der ville være ved ombygning af de eksisterende telefonautomater og især mange af provinsens gasmålere havde møntindkastet indbygget i selve gasmåleren, hvorfor en ombygning slet ikke lod sig gøre. Protesterne toges til følge og forslaget blev trukket tilbage. I stedet prægedes mønterne med deres hidtidige udseende, diameter og vægt, men altså nu, som før krigen, i kobbernikkel.
Året efter i 1947 døde Christian X og man benyttede da anledningen til ikke længere at lade 10 og 25 øre være forsynet med et midterhul. Ved udarbejdelsen af nye 10 og 25 ører fremkom Harald Salomon for bagsidernes udseendes vedkommende med samme forslag som i 1946, hvorved mønternes størrelse i virkeligheden blev lidt større end oprindelig planlagt.
(2000)