Jørgen Sømod:
Poletter & Pengetegn i Danmark siden stenalderen og indtil omkring 1960, 1. del, Tegn indtil 1875

Christian VII

1766-1808

Selvom,der fra Christian VII's tid kan nævnes en række forskellige formodede tegn, er der kun et  stykke, der med sikkerhed vides at have været anvendt som polet, nemlig tugthusskillingen 1769 fra Christiania Tugthus.

B & NMW

Et messingstykke mærket Christian 7's kronede monogram og indskriften B & NMW findes nævnt i katalogerne over H.H.Frosts og Mann Hartvig kaldet von Essens samlinger. Videre er det katalogiseret af Josef Neumann i Prag, som selv havde erhvervet stykket efter Mann Hartvig kaldet von Essen. Det findes nu i K.K.Münzkabinett zu Wien. Det er ingen polet, men et stempel udklippet af noget defekt messing, idet bogstaverne betyder Brede og Ny Mølle Wercker.

POG   PENG   GER   LGAB

På læge H. D. Linds auktion i 1907 solgtes et tegn fra Christian VII's tid under nr. 788 med følgende beskrivelse:

                      1767              Blymønt. Adv.: Kongens dobbelte, kronede Navnetræk,

                                            omsk. * POG * PENG * GER * LGAB * 1767 * .

                                            Rev.: Kongens dobbelte, kronede Navnetræk,

                                            omsk. * DISSE * PENG * GER * ER * E. . .ER.   Rarissimus [kons.] 2

Stykket genfindes i den trykte fortegnelse over Joh. G.Guildals samling som nr. 2663:

                      1767              Blytegn           * POG  PENG * GER * LGAB * 1767.

                                                                                       * DISSE * PENGER * ER * E . . .ER. (Kons) 2-3

Den pågældende del af Guildals samling solgtes til L. E. Bruun, men stykket synes ikke bevaret i L. E. Bruuns Mønt og Medaillesamling og dets videre skæbne er ukendt.

Et lignende tin- eller blystykke, men præget på Mønten i Kongsberg er kendt i to eksemplarer, i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling og i L. E. Bruuns Mønt og Medaillesamling som nr. 7984. Jævnfør Christian Jürgensen Thomsen 2245 og Lynge 2569. Stykket er  beskrevet af H. H. Schou som u.a. 2 og 2a og rapporterer der, at det også kendes i sølv, hvilket dog er en urigtig beskrivelse af Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings eksemplar.

På forsiden ses kongens dobbelte kronede spejlmonogram af en type, der kun anvendtes i de første par år af hans regeringstid; dertil hans titel i omskrift: D·G·DAN·NOR·VAN·GOT·REX·   På bagsiden er en krone hvorom kongens valgsprog i omskrift: GLORIA·EX·AMORE·PATRIÆ·  Forneden Kongsberg Mønts mærke K. Stykkets diameter er blot 13 mm. Det har været foreslået, at det skulle være et afslag af en påtænkt guldmønt. Forslaget virker ikke sandsynligt. Graveringen er ikke fornemt nok udført. At stykket er uden årstal, taler for, at det ikke er en mønt. I det attende århundrede var årstalsangivelser på mønter en for kongen vigtig kontrolforanstaltning. En prægning på en statslig møntfabrik behøver nødvendigvis ikke være en mønt. Til gengæld kunne man udmærket forestille sig, at forsendelser af nye mønter fra Mønten i Kongsberg var forsynet med en plombe af udseende som netop dette stykke.

Nok en mærkværdighed fra Christian VII’s tid er et stykke fra F. C. Krohns samling, der på hans auktion i 1884 under nr. 600 blev beskrevet som følger: Paa begge Sider: Kongens kronede dobbelte Navnechiffer 1766, paa Siden ? - S. Kobber.

Stykket solgtes til H. V. Mansfeld-Bûllner for 9,50 kr. Da det i 1924 fremkom på Emil Glückstadts auktion  som nr. 3679 lød beskrivelsen: 1766. 2 Skilling af Kobber, mellem 2 og S kronet dobb. C, indenfor hvilket VII, under Navnetrækket 1766, Av. og Rv. ens, Incusum.

Da solgtes det til Axel Ernst og er nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.

CHRISTIANIA  TUGTHUS

Christiania Tugthus opførtes i årene 1737-41 og de første fanger anbragtes september 1741. Før den tid kendes ingen institution med navnet Christiania Tugthus. Alligevel kendes et tegn for Christiania Tugthus bærende årstallet 1730. Om tugthus-tegns brug i det attende århundrede må vi nøjes med præsten M. J. N. Wilses Reiseiagttagelser udkommet 1790: - - - engang havde Skillinger blot slagne for Tugthuset - - - Videre fortæller præsten, at han ejer et eksemplar fra 1769. Han har således før 1790 ikke fundet tegnene i brug, på trods af, at der også kendes tegn bærende årstallet 1780. Præstens iagttagelse skriver sig således udelukkende fra hans eksemplar med 1769. Derefter begynder tegnene at fremkomme i det nittende århundredes møntsamlinger, startende med etatsrådinde Lugges samling 1818. Der kendes ingen beretninger om jordfundne stykker. Kun eksemplarer med 1769 er fundet blandt gamle mønter hos ikke-samlende mennesker.

Tegnene 1730 og 1780 synes ens i fabrik. At 1730 ikke er et fejlpræg for 1780 ses af den omstændighed, at tretallets øvre del på begge sider af tegnet består af en lige streg. De to tegns stempler synes gjort af samme gravør. Det mere ubehjælpsomme tegn med 1769 er skåret direkte i stålet, hvilket betyder, at det så ikke er præget på Den kongelige Mønt i Kongsberg. Dets forskel i udførelsen gør, at det også er det eneste af tegnene, som kan være ægte. Et tegn uden årstal og af en anden typeopsætning er ensidigt, men ellers af samme størrelse. Under dets værdiangivelse findes bogstaverne HH, hvis betydning ikke kan forklares. Stilistisk minder tegnet om en mønttype, man i Norden forlod i 1682, mens tegn med årstal minder om samtidens enskillinger. Stavemåden TOGTHUS på tegnet uden årstal skal antagelig forestille en ældre skrivemåde, men de benyttede bogstaver er stilmæssigt som tegnene med 1730 og 1780. Tegnene må anses for falske og man fristes til at antage, at de er gjort af samme, som er mester for følgende falske mønter:

I                            Christian IV 2 skilling 1649. Christian IV døde 1648.

II                          Frederik III 2 skilling 1647, Devegge 2879. Frederik III blev først konge 1648.

III                         Frederik III 2 skilling 1653 med dansk forside og norsk bagside. Schou 1653-75, L. E. Bruun 6116

IV                         Frederik III 2 skilling 1656 med dansk forside og norsk bagside. Schou 1656-31

V                          Frederik III 2 skilling 1669 med norsk forside og dansk bagside. Schou 1669-69 noten.

VI                         Frederik III 2 skilling 1671, Devegge 2880. Frederik III døde 1670.

VII                            Christian V 2 skilling 1665 med dansk forside og bagside og  møntmærke GS for Gregorius Sesemann, der blev møntmester 1680. Christian V blev først konge 1670.

VIII                            Christian V 2 skilling 1674, norsk. NNUM 1987 p 141. Mønten kendes ikke som ægte.

IX                            Christian V 2 skilling 1676 med norsk forside og dansk bagside.

X                            Christian V 2 skilling 1667, norsk, Beskrivelsen af 1791 nr. 163, afbildet tavle 11 nr. 19.  Christian V blev først konge 1670.

XI                            Christian V 2 skilling 1678 med dansk forside og bagside og  møntmærke GS for Gregorius Sesemann, der blev møntmester 1680. C. J. Thomsen 1496

XII                            Christian V 2 skilling 1681 med norsk forside og dansk bagside, Schou 1681-55 noten.

XIII                            Christian V 2 skilling 1682 uden møntsteds- eller møntmestermærke, Devegge  3212.  Årstallet kendes ikke som ægte. Mærket bør ikke mangle.

XIV                            Christian V 2 skilling 1687 af type som 1676,  Schou 1687-38 noten. Møntmærket tilhører Gotfred Krüger, som var møntmester indtil 1680.

XV                            Christian V 2 skilling 1689, norsk uden møntstedsmærke, som mønter fra 1684. Schou  1689-21 noten. Udmøntning af småmønt ophører i Christiania 1686.

Hertil skal anføres, at en toskilling fra Christian V med årstallet 1861 ikke er en falsk mønt, men at det fejlagtige årstal skyldes en almindelig stempelskærerfejl. Måske har denne mønt været inspirationskilden til falsknerierne.

Møntserien med de falske mønter antages påbegyndt af en møntkyndig spasmager før 1788, hvilket er yngste mønt i „Beskrivelsen“, måske for at sætte en anden møntinteresseret på en prøve. Stemplerne til nr.VI og  antagelig flere andre, måske alle, er graveret direkte i stålet uden brug af punsel, og er således ikke fremstillet på en regulær møntfabrik.

Et eksemplar af Christiania Tugthus uden årstal i Gluckstads katalog fra 1839 blev beskrevet som følger:

                      1171              Lidet Kobbertegn. Adv. I mellem 2 Stjerner og derunder:                                                                                                             CHRISTIANIA  TUGTHUUS. Rev. det Samme. ej i B[eskrivelsen af                                               1791]. (trit)(Rariss.)

Eksemplaret er antagelig det, som i Mohrs katalog fra 1847 beskrives som:

                      1619              u.A. Blytegn fra Christiania Tugthuus.(detrit)

Hvis materialet måtte være bly, kunne det tyde på, at der er tale om en afstøbning gjort til en samler. Eksemplaret solgtes til von Posern-Klett i Leipzig. Antagelig samme eksemplar blev beskrevet af Leitzmann i Num.Zeitung 1848 s. 183. Leitzmann er en yderst upålidelig kilde, idet han er kendt for skruppelløst at beskrive mønter og tegn, han kun har kendskab til på anden og tredie hånd, næsten som han selv havde set dem. Derved er opstået et utal af misforståelser. Leitzmanns oplysning har ført til en katalogisering hos Neumann under svenske(!) poletter:

                      33781            Av. «I«| CHRISTIA | NIÆ TUAT | HUUS 1765. Die Rückseite                                                                          undeutlich. Blei. Num. Zeitung 1848, S.183

Denne beskrivelse lyder nærmest som et dårligt eksemplar af et stykke fra 1769. Von Posern-Kletts samling indgik i Universitetssamlingen i Leipzig. Her mener man ikke at besidde et sådant stykke. At stykket hos Neumann blev opført blandt svenske poletter skyldes velsagtens, at man som følge af unionen fejlagtig var af den opfattelse, at Norge var blevet en del af Sverige.

Flere af de i omløb værende tegn fra Christiania Tugthus - af samtlige typer, såvel ægte som falske - findes som galvanoplastiske kopier fremstillet til forhåbentlig glæde for samlere.

2130              1 skilling

                      Forside præget: { I  { | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1769 | ydre perlering

                             Bagside præget: û I  û | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1769 | ydre perlering

                             Kobber, 15 mm

2131              1 skilling,  falskneri

                      Forside præget: ¬ I  ¬ | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS |1730.| ydre perlering

                             Bagside præget: ¬ I  ¬ | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1730 | ydre perlering

                             Kobber, 15 mm

2132              1 skilling,  falskneri

                      Forside præget: ¬ I  ¬ | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1780 | ydre perlering

                             Bagside præget: ¬ I  ¬ | CHRISTIA | NIATUGT | HUUS | 1780 | ydre perlering

                             Kobber, 15 mm

2133              1 skilling, falskneri

Forside præget: « I « | .H.H. | derom liniering, omskrift:       CHRISTIANIA TOGTHUS

Bagside blank  

Kobber, 15 mm

DEN  JØDISKE  NATION

I det attende århundrede var fattigvæsenet i København splittet op i en række organisationer, der hver varetog sin gruppe af befolkningen. Den jødiske nation i København klarede selv sine forpligtelser.

Der var på daværende tidspunkt en særlig jødisk kødskat, der androg 2 skilling for 1 pund rituelt schächtet kød, hvilket var en af de væsentlige indtægter for det jødiske samfund. Schächtning, den særlige jødiske slagtemetode, foregår ved, at schächteren med en stor bredbladet kniv overskærer kreaturets hals. Hovedet er tvunget bagud, så halsen står som strakt i en bue. Herved opnås, at kun bløddelene bliver skåret over og indenfor de næste ti til femten minutter sprøjter blodet ud i stødvise stråler følgende hjertets gang indtil dyret mister bevidstheden og sluttelig dør som følge af blodmangel. Ritualets oprindelse findes i 1. Mosebog, 9. kapitel, vers 4, der i den autoriserede oversættelse af 1931 lyder: Dog kød med sjælen, det er blodet, må i ikke spise! Da flere dele af dyret ifølge jødiske regler ikke egner sig til føde, bliver det tilbageværende i sagens natur dyrere og da kødet tillige var belastet af kødskatten, var det for mange især fattige jøder, som København på daværende tidspunkt var oversvømmet af, en stor belastning.

Det menes, at fattige jøder blandt jødernes ældste kunne erhverve særlige rabattegn svarende til kødskatten. Der findes bevaret en enesteskilling af typen Schimmelmann og som derfor er præget 1771, hvorpå er indslået: [| rc| h{hb, Behama Koscher KP (Kopenhagen) - Kreatur rent Køben­havn.

Den hebraiske indskrift har i lighed med Rundetårns rebus været uforståelig for hovedparten af byens øvrige indvånere, dog ikke forfatteren Sigvart Lyche, der som indsat i byens arresthus i en psalmebog med hebraiske bogstaver skrev pik og kusse,, hvilket chokerede fængselspræsten særdeles og følgelig indbragte Lyche 14 dage på vand og brød.

At indskriften  på rabattegnet var på hebraisk, var ikke for at gøre den uforståelig for andre, men fordi det først ved anordning i 1814 blev pålagt jøderne at anvende dansk eller tysk og latinske bogstaver som daglig skriftsprog. Til gengæld opnåede de da rettigheder på linie med den indfødte befolkning.

Det anvendte stempel kan tænkes skåret af gravør, signetstikker og ædelstensskærer Ahron Jacobson (1717-1775) eller en af hans sønner gravør, hofsignetstikker David Ahron Jacobson (1753-1812) og gravør, signetstikker og stempelskærer Salomon Ahron Jacobson (1754-1830), der alle var ivrige bekendere til den mosaiske tro og alle begravet på Mosaisk nordre Kirkegård i København. Videre skal nævnes signetstikker Philip Jacobsen (død 1816) og signetstikker Bendix Aron Jacobsen (død 1779), som også begge er begravet på Mosaisk nordre Kirkegård i København.

Josef  Neumann beskriver under nr. 166 en  polet af lignende art fra den ungarnske by Matzelsdorf med  omtalen:  Ein Fleischzeichen der  Judensteuer.

2140    Rabattegn

            Indslået på dansk enskilling 1771 af typen „Schimmelmann“: en ottekantet dobbelt ramme, der er inddelt i tre vandrette aflange felter, hvert udfyldt med tekst: h{hb | rc| | [|

      Unik (MK)  

F B  1773     F V  1773

Forhen sekretær i Numismatisk Forening, mønthandler Axel Clausen tilbød i sine prislister nr. 2 og 16, januar 1916 og 1918 et tegn,  F V 1773, beskrevet som:

                      1773. Færgebaadstegn fra Vendsyssel.

                      Ensidet, Kobber, perf. .....................Rar.Kons 1       Kr. 2,50

Axel Clausen gav ingen forklaring på, hvorfra han havde sin viden. Måske er det samme eksemplar, der den 9. juli 1936 sælges som nr. 582 på auktion hos Chr. Hee's Efterfølger med betegnelsen: 1773. Færgetegn, Vensyssel. Rar. Et tilsvarende tegn, men med F B 1773, var allerede i 1880'erne fremkommet i København, hvor digteren Vilhelm Bergsøe digtede en historie om, at FB betød FattigBrød, mens den redelige arbejder i numismatikkens urtegård, general-major C. T. Jørgensen i et manuskript forsigtigt og kun med blyant skrev „fri betler?“.

Stykket med FV fremkom første gang på faderen til Axel Clausen, urtekræmmer Chr. A. Clausens auktion i 1902, hvor der ikke blev givet nogen forklaring på tegnets betydning. Stykkerne menes aldrig fundet i København og var indtil  begyndelsen af 1970'erne  ubeskrivelig sjældne. Siden er de til stadighed fremkommet, men bør dog endnu betegnes som sjældne. De synes især at opdukke i Nordvestsjælland og i Nordjylland syd for Limfjorden, hvor deres oprindelse antagelig skal søges i landdistrikter. Eksemplarer vides fremkommet i Rørbæk ved Hobro og i Aalestrup. Et eksemplar med FB er uden oplysninger i 1930 indgået i Holbæk Museum fra en lokal beboer.

Hvis man betragter tegnene nærmere, vil man bemærke, at gennemhulningen er sket med et søm og at udseendet iøvrigt slet ikke berettiger dem til at være poletter, men snarere skilte, som til en angivelse har været fæstnet til måske noget træværk. Den endelige forklaring er desværre endnu ikke fundet.

2150              Tegn?

                      Forside præget: •F • B • | •1773• | perlering

                      Bagside blank

                      Kobber, 24 mm, foroven gennemhullet med et søm

2151              Tegn?

                      Forside præget: •F • V • | 1773 | perlering

                      Bagside blank 

                      Kobber, 24 mm, foroven gennemhullet med et søm  

AM  &  NL

Hele tre eksemplarer af en dansk enskilling 1771 er antruffet med de samme tre indslag. Stykkerne må have haft en særlig funktion ud over den oprindelige. Det drejer sig om to tilsyneladende guldsmedestempler: AM og NL og desuden M. NL kan være Nicolai Johansen Lindenlöw født 1720, etableret ca.1745 i Højer, Sønderjylland som guldsmed. 1758 rejste han til Gotland. Stemplet må i givet fald være kommet på afveje, idet det formodes stadig anvendt i Sønderjylland. AM kan så være enten guldsmed Johan Adolf Müller, Haderslev (1761-1850) eller guldsmed og gårdmand Anders Jørgensen Maler, Skærbæk (ca.1759-1829). Hvis M angiver møntens nye brugsområde, kan NL og AM være garantistempler for indløseligheden.

Mønter i øvrigt, som bærer indslag eller, som kaldet, er kontramarkerede, bør kun med største varsomhed betragtes som selvstændige objekter. Oftest er der tale om, at en tilfældig mønt er blevet benyttet ved afprøvning af et stempel. Selv kongelige monogrammer ses indslået på uvedkommende mønter. Et inventarstempel med Christian VIII’s kronede navnetræk kendes således afprøvet på slesvig-holstensk 1/24 specie 1796, Alfred Benzons samling nr. 348, nu i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling.

2156              1 skilling

                      Ipræget på dansk kobberenskilling 1771 to tilsyneladende guldsmedestempler:

                      AM og NL | indslået: M

                      RRR (P, P, P)

LÆDERPENGE

Der findes efterretninger fra hele Danmark, ja hele Europa om brug af læderpenge. Det er omkring 3 cm store læderstumper hvori er fastgjort en sølvnagle, stundom mange, der da tilsammen viser værditallet.

I Danmark haves første gang efterretninger om læderpenge i et skrift fra 1634, mens de i Frankrig nævnes allerede 1383. De i Danmark omtalte læderpenge nævnes benyttet helt fra kong Amleds(!) tid og indtil statsbankerotten.

I Haandbog for Handels-Correspondents, indeholder tillige Underretning om - - - de vigtigste Steders Mønt, Vægt og Maal Ved Peter N. Skovgaard, Aalborg. Trykt i København 1835 fortælles side 305-306: Et andet Betalingsmiddel, som undertiden bruges af Mangel paa Smaamønt, er de saakaldte Banktegn, som vel ikke kunne være til synderlig Skade, da de kuns bruges ved Haandkjøb i Landet selv, men bedre var det, om de aldeles kunde undværes og virkelig Mønt traadte i deres Sted. Man har havt dem af Læder, af Kobber og i England af omstemplede Spanske Piastre, som under Krigen skulde gaae for noget mere, end deres virkelige Værdi.

I årene umiddelbart efter Første Verdenskrig har læderpenge, dog uden sølvnagle været benyttet for 10 heller i den østrigske by Linz.

En læderpenge solgtes på Peder Pedersen Nygaards auktion i 1781 under nr. 49: En Læder=Penge med  en Sølv=Nagle igiennem.

TRÆPENGE

Betegnelsen træpenge er i sproglig henseende et dybt forankret begreb for penge uden almen brugsværdi.

Eftersom bevarede træpenge fra det nittende århundrede var anvendt blandt bønder i Norge, bør det anses som sandsynligt, at træpenge i Danmark har været benyttet på landet i mellemregninger på et tidspunkt, hvor naturaliehandel var mere udbredt.

Fortsættes