Da kronprins Frederik, den senere konge Frederik VI, i 1788 netop var fyldt 20 år, besluttede han, der allerede i 1784 som sekstenårig havde tiltaget sig den suveræne magt, som traditionen bød, at foretage en rejse til Norge for der at møde sine nordenfjeldske undersåtter. Som ved tidligere kongelige norgesrejser, lod også han efter idé fra Finanskollegiet til brug på turen præge særlige mønter, rejsedalere kaldet.
De prægedes hos møntmester Michael Flor, der ledede Mønten i Altona og undermøntstedet i Poppenbüttel. Ifølge kongelig resolution af 23. april 1788 fik han ordre til at forberede sig på udmøntningen af 5.000 rejsedalere og det meddeltes ham samtidig, at prægestempler kunne forventes leveret om 3 uger. Finans-Cassa-Directionen gav 29. april ordre til udmøntning af de 5.000 stykker. Smeltning af metal foretoges 16. maj og prøver udtoges på undermøntstedet i Poppenbüttel den 17. juli, hvor udmøntningen var foretaget. Af den samlede udmøntning på 5.001 stykker modtog kronprinsen så de 5.000, mens det sidste som pligtaflevering blev fremsendt til kongens møntkabinet.
Mønten udmøntedes efter kurantmøntfoden, som var næsten 1/5 ringere end speciemøntfoden. Den skulle være 14 lødig, svarende til 875 ‰ og efter kurantmøntfoden skulle der udmøntes 11 1/3 rigsdaler på 1 kølnsk mark fint sølv, 233,856 gram. Det svarer med nutidstal til en bruttovægt på 23,582 gram og finvægten 20,634 gram.
Opgaven med at skære stempler blev betroet Daniel Jensen Adzer (1732-1808). Han var i 1766 blevet kongelig medaillør og i 1778 udnævnt til hofmedaillør og var vel den, der på dette tidspunkt blev anset for at være mest habil i stempelskærerkunsten. Han skar, som vanligt var, to sæt prægestempler, hvoraf det ene kasseredes.
Mønten blev i flere henseender enestående. Det er således den ældste mønt, hvor kongens navn og titel er skrevet på dansk eller norsk. Det er også den yngste mønt, som er medtaget i den trykte beskrivelse fra 1791 over den kongelige samling. Og det er den eneste rigsdaler, som er præget efter kurantmøntfoden. At den også rangerer blandt de smukkeste mønter, er en sag, som næppe lader sig måle.
En beskrivelse af mønten er:
Forside: brystbillede af Christian VII iført tidens klædning og om halsen påhængt elefantordenen i dens kæde; på armafsnittet medaillørens signatur: DIA omskrift: CHRISTIAN DEN VII·DANMARKS OG NORGES KONGE
Bagside: den kronede norske løve stående på hellebarden og til anledningen anbragt på toppen af et fjeld. Derom et toliniet vers: UROKKELIG SOM DOVRES HØYE FIELDE STAAER NORGES SØNNERS TROSKAB MOD OG VÆLDE Forneden afsnitsliste og i afsnittet: I·RIGSDALER COUR: 17 M·F: 88·
Randen er dekoreret med en række af cirkulære indprægede ringe.
Det patetiske vers virker som gjort af en lejlighedsdigter på nærmeste gadehjørne.
Ved kronprinsens afrejse i juni skulle han have 24.000 rigsdaler med i rejsepenge. Rejsedalerne androg som nævnt 5.000 rigsdalere, hvis de da ikke kun blev regnet til værdien 4.000 rigsdaler species. Resten må antages at være de i Altona og Poppenbüttel udmøntede slesvig-holstenske mønter, idet ingen anden mønt i længere tid havde været udmøntet. I Beskrivelsen af 1791 meddeles om rejsedaleren: Brugt paa Kronprindsens Reise i Norge dette Aar deels til betaling deels til Uddelelse blant Almuen. Man bør heraf udlede, at småbeløb betaltes med rejsedalere, men at større omkostninger betaltes med vanlig mønt.
Om formiddagen på afrejsedagen havde Ernst Schimmelmann modtaget pengene hos justitsråd I. C. Ryge, taget dem med i sin vogn og kørt til kronprinsen, talt med ham og hans marskal, men intet om pengene. Ved aftenstid, da rejsen skulle påbegyndes, var pengene ikke ankommet. Der blev da sendt bud til Ryge, som meddelte, at Schimmelmann havde fået dem. Videre til Schimmelmann, som nok huskede at have modtaget pengene, men ikke hvad der var sket med dem. Til slut søgtes i hans vogn, hvor de fandtes urørte. De har vejet langt over et halvt ton og fyldt mere, end der kan være i en pæn fastelavnstønde. Luxdorph noterer den 24. juli, at Biskop Schønheider den 8. juli kom til Trondheim, 2 dage før prinsen.
Så gik der næsten 26 år og den senere danske konge Christian VIII lod i sin egenskab af statholder og kommanderende general i Norge den 2. februar 1814 uddele et antal rejsedalere, hvilke var i overskud fra fætteren, kronprins Frederiks rejse i 1788. Netop den nævnte dag var han rejst fra Øjer til Tofte og havde besøgt sognene Øjer, Ringeboe, Froen, Vaage og en del af Læssøe. Dagen efter uddelte han et antal medailler, som må antages også at være rejsedalere fra 1788. Dette skete på rejsen mellem Tofte og Opdal.
Af rejsedaleren 1788 kendes tre guldeksemplarer præget i samme og efterfølgende år. Vægten af to af eksemplarerne, 69,23 gram og 67,91 gram tyder dels på, at udprægningen ikke er sket samtidig og dels på, at selv om vægten af det tungeste af eksemplarerne nærmer sig værdien 20 dukater, såfremt lødigheden er 23½ karat, kan eksemplarerne som følge af vægtforskellen næppe karakteriseres som mønt, men snarere som møntprægede medailler; for ikke at sprede unødig forvirring bør de dog betegnes guldeksemplarer af rejsedaler. Ingen af eksemplarerne befinder sig i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling i København. Derimod et i Universitetets Myntkabinett i Oslo og et i Videnskapsselskabets Myntkabinett i Trondheim. Dette kunne tyde på, at kronprinsen må have haft dem med til Norge, for til særlig betydningsfulde personer ikke blot at kunne give en kurantdaler med indbygget fortjeneste, men så tung og vægtig en guldmønt, som kun en fyrste kunne benåde med. Det tredie eksemplar, som nu findes i L.E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling, stammer fra etatsråd Klemps samling, hvorfor det utvivlsomt før da har været i Frederik VII’s besiddelse. Det må have været et overskydende eksemplar fra kronprinsens norgesrejse, som var forblevet i den kongelige families eje.
Den her vedføjede afbildning af rejsedaleren 1788 er antagelig samme år stukket af Georg Fahrenholtz (1758-1816).
(2000)