Til bladet numismatisk rapport 69 for september 2001 har Carsten Frölich, leveret en artikel kaldet "Slaget på Rheden 2. april 1801". Anledningen er selvfølgelig hændelserne, der skete for 200 år siden. Men som sædvanlig ikke et ord om hvorfor englænderne kom.
Det skyldtes, at de såkaldte barbarstater Tunis, Marokko, Algier og Libyen, der som hovedindtægt ernærede sig ved sørøveri, krævede og fik af Danmark 21% af værdien af den samlede danske varetransport på verdenshavene mod til gengæld, at danske skibe ikke blev kapret. Betalingen foregik fortrinsvis i Frederiksværks kanoner, i kugler og i tovværk. I modsat fald var danske skibe blevet kapret, lasten stjålet, skibene omdannet til nye sørøverskibe og besætningen solgt til det indre Afrika, hvor det var mondænt at holde hvide opvartende slaver, som derfor stod i høj kurs.
Andre lande, som for eksempel England betalte ikke disse blodpenge og det var årsagen til, at England med sine besøg i København i 1801 og 1807 tvang Danmark ind i Napoleonskrigene; thi uden en flåde var der heller ingen betaling at give til sørøverne.
Carsten Frölichs artikel er i det store og hele en forkortet udgave af Johan Chr. Holms arbejde fra 1951 og den blev til i forbindelse med en udstilling på Frederiksborg Slot. Den var ikke tænkt som et numismatisk bidrag, men en spejder fra Dansk Numismatisk Forening øjnede en chance til at udfylde denne forenings blad med en tiltrængt artikel, idet man der ikke har samme muligheder som Fællesmønt.
Frölich lader afbilde et tosidigt jeton og af ukendskab til numismatisk terminologi og med almindelig sammenblanden af tingene, kalder han det en bracteat. Hos Bergsøe beskrives ganske rigtigt under nr. 34 en bracteat som den ene af siderne til det lille jeton. Men en bracteat er en ensidet prægning, hvor bagsiden står negativ spejlvendt af forsiden. Om bracteaten meddeler Bergsøe, at den findes som eneste kendte eksemplar i Den kongelige Mønt- og Medaillesamling. Men møntkabinettets travle og altid beredvillige embedsmænd har efter mange og lange anstrengelser ikke kunnet finde den. Jamen så må jeg forsøge at give lidt hjælp, til hvor den kan være. Der er først den ordinære medaillesamling, der før i tiden fandtes i rum 7. Der har man selvfølgelig ledt forgæves. Så er der en jetonsamling, der tidligere fandtes i et skab indbygget i endevæggen til rum 6 og endelig er der nok en jetonsamling eller samling af møntefterligninger og omdannede mønter, der tidligere fandtes i den skabsmontre i rum 5, der dengang synligt rummede udstillingen af svenske og norske mønter.
Det tosidige jeton har Carsten Frölich erhvervet fra Johan Chr. Holms samling. Og da Holm var en forstandig herre gives nu ordet til Holm, som han skrev det i NNUM 1951 side 67:
Et Par diminutive Prægninger, Prøveafslag, der nu kun kendes i Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, bør ogsaa nævnes. Det ene (B. 34) er eensidigt og bærer blot Indskriften LAS: :SEN. PRØVE: STENEN, det andet, som først fornylig er kommet frem paa Dr. polit Wilckes Auktion 1946, er dobbeltsidigt med samme Fs. og flg. Indskrift paa Bs.: TIL / EVIGT MINDE / D. 2. APR. / 1801. Medailleuren er ukendt, og Projektet er tilsyneladende aldrig bragt til Udførelse.
På den nævnte J. Wilckes auktion blev jetonet beskrevet som følger: 189 1801 2. April Jeton. Lassen. Prøvestenen Vægt 0,5 g cfr. Bg. 34 Kons. 0
Det blev solgt for den dengang fabelagtige pris af 130 kroner + omkostninger. Køberen var kontorchef Martin Petersen, der var kommissionær for en lang række museer og private samlere. Jetonet købte han til museet på Frederiksborg Slot. Efterfølgende lod dette museum Den kongelige Mønt- og Medaillesamling hjemkøbe det, jævnfør Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings årsberetning 1946, NNÅ 1947 side 178. Dette eksemplar, som må være af sølv, lod Johan Chr. Holm afbilde i sin artikel i 1951 og det er ikke samme eksemplar, som Holm siden erhvervede og som Frölich afbilder og ifølge denne er af bronce. Derfor er det nok bedst, at Den kongelige Mønt- og Medaillesamlings flinke og rare embedsmænd finder de to jetons, førend rigsrevisorerne beder om en redegørelse.
Når man betragter afbildningerne af jetonerne, bemærker man, at stemplerne er fremstillet ved brug af løse punselbogstaver. Bergsøe har foreslået, at stemplerne kunne være gjort af Salomon Ahron Jacobson. Trods jetonets lidenhed, bør det alligevel påtales, at bogstaver og tal hopper og danser. Med mit kendskab til Salomon Ahron Jacobsons arbejder i al almindelighed tror jeg næppe, han ville lægge navn til et jeton i den kvalitet. Mest af alt ligner det en formindsket udgave af en ældre skilling, så jeg vil gerne tro, at meningen har været en privat erkendtlighed fra en af Møntens stempelskærere til Lorentz Fjelderup Lassen.
(2001)