Ved Frederik II's død i 1588 stod Danmark reelt uden konge, idet tronfølgeren, prins Christian blot var en dreng og endnu ikke fyldt 11 år. Rigsrådet trådte sammen og styrede derefter rigerne.
Da Christian, kaldet den Fjerde, var godt 19 år gammel, kronedes han i København under stor festivitas, for derefter at overtage den fuldstændige magt.
Til kroningsfestlighederne var indbudt de fornemste folk af adelen, fremmede fyrster, dronninger, prinser og prinsesser. Der afholdtes i dagevis processioner og fester for både de indbudte gæster og for al folket. Medailler og skuemønter blev slagne og mønter kastet i grams, som det hørte sig til ved udråbelsen af en rigtig fyrste.
Selve kroningen fandt sted søndag den 29. august 1596. Et samtidigt kobberstik viser nogle af de bemærkelsesværdige episoder. En hel okse steges på spid over en åben ild. Foran ved et bord får tilløbende folk stillet deres sult. Fra en fontæne springer vin. De tørstige flokkes derom og vinen har gjort sin indflydelse gældende, idet slagsmål allerede er i gang. Det overdøves dog af trommer og trompeter. Kongen ses ridende igennem en æresport opstillet på Amagertorv og foran ham går, foruden en adelsmand med rigsæblet, to herolder kastende penge til folket. Raske ungersvende og ihærdige koner kravler rundt på jorden for at samle rigdommene op. I virkeligheden har mønterne sikkert trillet og hoppet langt mere end meningen var og for at billedet ikke skulle være den rene tumult er ikke hele den virkelige tilstand gengivet. Der er blevet skubbet og mast og den der samlede en mønt op, gjorde det kun med risiko for med en kraftig sko eller støvle at blive jokket over fingrene. Dog berettes, at ingen ved denne lejlighed blev ihjelslået. Begæret efter et par småmønter har i sindet ganske overskygget det faktum, at majestætens skuehandling var et symbol på, at han i al fremtid fik fuldstændig hånds- og halsret over enhver.
Skønt mønterne prægedes specielt til lejligheden, indeholder de dog intet i præget, der skal erindre om begivenheden. Det var blot penge af stil og udseende som faderen, Frederik II's gamle dagligdags mønter af typerne dateret fra 1559 til 1563, men nu med Christian IV's navn og årstallet 1596. Selv i titulaturen er den forældede, urgamle betegnelse SLAVO for Slavorum gentaget i stedet for det ellers gængse VAN for Vandalorum. Også den på toskillingen fra resten af serien forskellige skjoldform er uændret. Kronen har da heller ingen fællestræk med den endnu bevarede krone, som Christian IV kronedes med og som var fremstillet af Didrik Fuiren i Odense. Dertil har man ganske glemt, at rigsvåbnets tre løver skal være kronede og at de skal være flankerede med ni hjerter, hvilket både dengang og nu må betragtes som meget alvorlige heraldiske fejl.
Mønterne blev følgelig ikke gemt som kære minder om begivenheden; de indgik i den normale pengeomsætning, hvorfor de nu alle er meget sjældne.
Udmøntningen foretoges af Geerdt van Campen, der ved den tidligere møntmester Andreas Metzners død tidligere på året netop var tiltrådt som møntmester. Van Campen, der engang i Frederik II's dage er nævnt som møntersvend, antages, som følge af navnet, at stamme fra Holland. Mens Andreas Metzner som sit mærke på mønterne anbragte en halvmåne, benyttede Geerdt van Campen et trekløver; et mærke, som iøvrigt overtoges af hans efterfølger Nikolai Schwabe.
Følgende Schous beskrivelse er der til marken kun kendt et stempelsæt. Til otteskilling et forsidestempel og to bagsidestempler. Til fireskilling ligeledes et forsidestempel og to bagsidestempler. Til toskilling et forsidestempel og tre bagsidestempler og endelig til enskilling to forsidestempler og to bagsidestempler. Stemplerne må alle antages skåret af Nikolai Schwabe, der på dette tidspunkt på Mønten var ansat som stempelskærer.
Som udmøntningsformel for småmønten anvendtes den forordning og befaling, der den 12. januar 1582 var givet til den daværende møntmester Paul Gulden og som på det nærmeste gentoges i Andreas Metzners møntordning mærkværdigt dateret 1. august 1597, idet Metzner, som nævnt var død året forinden. Det er helt igennem en hæderlig mønt, når man tager udmøntningsomkostningerne i betragtning. I ingen af møntordningerne nævnes fireskillinger, hvorfor tallene for denne mønt her er forsøgt skønsmæssigt beregnet ud fra en opgivet nyere lødighedsprøve. Om beregningen for fireskillingen skulle være nok så forkert, vil den samlede vægt af hele udmøntningen næppe variere et par kilogram. Man erindrer, at daleren på daværende tidspunkt deltes i 64 skilling.
1596 | En mark fint sølv (233,856g) skulle omdannes til | Finhed Lod / gren (16 / 18) |
Antal mønter på 1 mark legeret sølv | Bruttovægt gram | Finhed promille sølv | Indhold af fint sølv gram |
4 mark = 1 speciedaler | 9R. | 14 2/9 | 8 | 29,232 | 889 | 25,984 |
1 mark = 16 skilling | 9 R. 3 Mark 2 Alb | 9 5/6 | 24 | 9,744 | 615 | 5,988 |
8 skilling | 9 R.3 Mark 2 Alb | 9 5/6 | 48 | 4,872 | 615 | 2,994 |
4 skilling | 10 R. | 7 1/2 | 75 | 3,118 | 469 | 1,462 |
2 skilling | 10 R. | 5 | 100 | 2,339 | 313 | 0,731 |
1 skilling | 11 R. | 3 | 132 | 1,772 | 188 | 0,332 |
Da tallene for den fine mark sølvs udbringelse, finheden og antallet af mønter på den legerede mark er afhængige af hinanden, har man, for at få regnestykket til at gå op, måttet sætte en mark fint sølvs værdi af marker og otteskillinger ikke til 9 R. 3 M, men tilføjet 2/3 ß eller 2 hvide, så resultatet i stedet blev 9 R. 3 M 2 Alb. En nøjagtighed, der dog ikke lod sig udføre i praksis.
Af småmønten, som her interesserer, idet den jo sloges til udkastning, udmøntedes følgende:
1596 | Udmøntet sum rigsdaler |
Antal mønter | Samlet bruttovægt |
1 mark | 488 1/4 | 1.957 | 19,069kg |
8 skilling | 48 1/2 | 388 | 1,890kg |
4 skilling | 392 | 6.272 | 19,556kg |
2 skilling | 156 | 4.992 | 11,676kg |
1 skilling | 158 | 10.112 | 17,918kg |
Summa | 1242 3/4 | 23.721 | 70,109kg |
Man kan med rette spørge hvorfor den udmøntede sum af otteskillinger er så lille. Og svaret må være, at møntmesteren har fået det samme beløb for at mønte to otteskillinger, som for at mønte én enmark, hvorfor han i stedet lod slå nogle flere marker. Hele udmøntningen, de godt 70 kilogram mønter, hvortil var anvendt godt og vel den halve mængde sølv, ville kunne have været i mindre end to almindelige gulvspande og har snildt kunnet være i de to kraftige sække, der som billedet viser har været påspændt en på hver af de to herolder, der på turen kastede mønterne i grams. En oppakning på 35 kilogram er intet problem for en veltrænet mand.
Det gamle kobberstik er af Philipp Uffenbach og blev anonymt udgivet i Frankfurt am Main året efter i 1597. Det danner forlæg for Otto Baches historiske genremaleri fra 1887 på Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Maleriet kan således ikke betragtes som nogen form for historisk dokumentation, men gerne en illustration.
(1999)