Få dage før prinsesse Margrethes 18 års fødselsdag den 16. april 1958 kundgjordes det, at der i anledningen skulle udgives en særlig sølvmønt med værdien 2 kroner og som skulle sælges for 5 kroner, hvor overskuddet skulle anvendes til velgørende formål.
Forinden havde medaillør Harald Salomon gjort nogle udkast. Bevaret er bagsidetegninger i to forskellige udformninger visende prinsessens blomst, margueritten samt værdiangivelse, dato og årstal samt på den ene af tegningerne C(hjerte)S. I stedet valgtes som bagside et portræt af prinsessen, der var modelleret efter et antal fotografier optaget til lejligheden. Det pointeredes dengang udtrykkeligt, at det var første gang, der fremkom en mønt bærende portrættet af en prinsesse. Som forside anvendtes den samme forside med kong Frederik IX, som anvendtes til de normale dagligdags tokroner. Møntens forside markeredes i henhold til møntloven C(hjerte)S, hvor C er møntdirektøren Alfred Kristian Frederik Christiansens navnebogstav, hjertet ifølge lov af 23. maj 1873 Den kongelige Mønts mærke og S er navnebogstav for medaillør Harald Salomon. Mønten, som er 31 mm i diameter prægedes med riflet rand. Med en vægt på 15 gram og finheden 800 ‰ sølv og 200 ‰ kobber fik den en finvægt på 12 gram rent sølv.
Man kunne forud bestille mønten i pengeinstitutterne, idet den først måtte udleveres på dagen. Samtlige eksemplarer blev øjeblikkelig afsat. Interessen var så stor, at mange, som havde bestilt en mønt, måtte gå forgæves. I anledning af prinsessens fødselsdag, var det officiel skolefridag og da et stedligt pengeinstitut havde ændret min bestilling på 10 erindringsmønter til bare én mønt, benyttede jeg dagen til at opsøge henimod 50 bank- og sparekasseafdelinger, for at købe prinsessemønter. Næsten overalt blev jeg afvist med ord om, at de var forlængst udsolgt. Endelig henimod bankernes lukketid trådte jeg ind i Arbejdernes Landsbank på Vesterbrogade ved Hovedbanegården, hvor man endnu havde et mindre lager og jeg benyttede nu muligheden til at købe 10-12 stykker. I den første tid derefter handledes mønten mand og mand imellem til en betydelig overpris og jeg fik dermed afsat mine prinsessemønter med en god fortjeneste.
Blandt møntsamlere var der utilfredshed med, at de eksemplarer, der kunne købes i pengeinstitutterne fra prægningsøjeblikket og til de var i samlernes hænder havde været udsat for en mere end hårdhændet behandling, der tydeligst sås i småridser i såvel kongens som i prinsessens frisure.
Det var iøvrigt første gang, at også den særlige ministerudgave af mønten, som er uden værdiangivelse, af medaillesølv, 993 ‰ sølv 7 promille kobber og med glat rand kom til offentligt salg. Den kunne på Mønten købes for 100 kroner og blev selvsagt også omgående udsolgt.
(1999)