Mennesker med særligt indblik i Valbys historie vil vide, at i nogle gamle huse omkring Annexstræde var der tradition for, at her boede nogle søfolk. Hvornår denne tradition opstod, er der ingen der ved. Den fortaber sig i fortidens mørke.
At det måske har forholdt sig således allerede i Christian IV’s dage, skal vi helt til Indien, for at erfare mere om.
Blandt Christian IV’s mange påfund var også drømmen om at drive en verdensomspændende handel. Således sendte han i 1618 rigsadmiral Ove Gjedde afsted mod det fjerne Indien. En sørejse dertil tog syd om Afrika det meste af et års tid. Resultatet fremkom, da der efter aftale med rajaen af Tanjore i 1620 oprettedes en koloni i Trankebar, som indtil 1845 var under dansk overhøjhed. Koloni og koloni? Det er som meget sagt. Det var ikke noget med enorme landområder, hvor millioner af indfødte blev gjort til den danske konges undersåtter. Det var en handelsplads, et område på størrelse med en mindre dansk provinskøbstad, hvor der byggedes et fort, der fik navnet Dansborg eller Danisborg og dertil et antal småhuse. Sidenhen en kirke og en kirkegård.
Skibene, der anløb Trankebar, både de der kom helt fra Danmark, som de der blot sejlede i de asiatiske farvande, var ofte opkaldt efter danske områder og byer. I flæng skal nævnes Aalborg, Amager, Bohus, Christianshavn, Køge, Læsø, Sjælland, Skagen, Stege, Sundby og Valby. Hvorfor skibene fik sådanne navne, vides ikke. Men den mest naturlige forklaring turde være, at de fik navnene efter skibsførerens eller en anden betydningsfuld persons hjemsted.
Et fartøj, kaldet en jagt, der i 1638 anløb fra Ceylon, blev af den danske guvernør Pessart i Masulipatam købt for 1.500 pagoder, hvorefter det navngaves Valdebye. I 1644 var det på kapertogt i Den bengalske Bugt. Det vides endnu i 1647 i brug, men i 1652 nævnes det ikke. Om det er blevet solgt, forlist, kapret eller ophugget er uvist, men sikkert turde det være, at skibet ikke sendtes mod europæiske havne.
Lige så mærkværdigt, som at skibene ofte fik danske stednavne, er det, at mønter fra Trankebar i Christian IV’s tid og i begyndelsen af Frederik III’s regering i deres indskrifter ofte blev forsynet med de tilsvarende skibsnavne. Der har i tidens løb været gisnet en del derover, men nogen endelig og tilfredsstillende forklaring derpå er ikke fremkommet.
Mønterne fra Trankebar var helt og holdent meget primitivt udførte. Alle de fra Christian IV og de fleste af de fra Frederik III var blot præget i bly og fremstod mest af alt som efterligninger af samtidens gængse indiske mønter. De virker nærmest klumpagtige. Dertil at de er meget små. Man skulle snarest antage, at det er små metalkugler, der er blevet forsynet et præg, for at kunne fungere som mønt.
En Trankebarmønt fra Christian IV med indskrifterne Valdebye eller måske rettere Valdebve og Danisborg danner ingen undtagelse. Dens diameter er under 13 mm. Præget holder sig ikke indenfor møntblankettens størrelse. Bogstaverne står skævt. De hopper og danser. Det har voldt stempelskæreren betydelige problemer at gravere bogstavet G i Danisborg. Det er også et svært bogstav at skrive. Også rundingerne i bogstavet B har givet vanskeligheder. Derimod synes bogstav E lettere at gravere. Et prægestempel skal selvsagt graveres spejlvendt. Selv det at skrive spejlvendt kan for mange være vanskeligt. Første gang jeg selv prøvede det, genkendte jeg ved læsningen i et spejl min egen håndskrift som syvårig.
Mønten med Valdebve gjaldt for 1 kas. 80 kas blev normalt regnet til 1 fano og på et senere tidspunkt vides det, at 18 fanoer svarede til en dansk speciedaler. En kas var således et yderst ringe beløb, men købekraften i Indien var til gengæld mange gange større.
En anden mønt fra Trankebar anses også for at have relation til Valby. Imidlertid findes på denne mønt ikke hele bynavnet så flot anført, blot forkortelsen W:B, men til gengæld årstallet 1647. Den i givet fald vekselvise anvendelse af enkelt-V og dobbelt-W er ingen hindring i argumentationen for møntens henførsel. Bestemte stavemåder hørte ikke datiden til.
(2000)