Sophus Bergsøe (1838-1896)

Præst i Aalborg, bror til Vilhelm Bergsøe. Sophus Bergsøe har skrevet en del artikler, fortrinsvis om ældre danske mønter og fortrinsvis på tysk. En enkelt dansk titel er: Nogle danske Mønter fra Middelalderen i fremmede Samlinger. I: Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1882. Herudover ligger Sophus Bergsøes numismatiske betydning i det samarbejde, han måske/måske ikke har haft med Mansfeld-Būllner i forbindelse med dennes værk "Afbildninger af ... danske Mønter 1241-1377" (de såkaldte borgerkrigsmønter). Herom skriver Jørgen Sømod:

"Tegningerne i Mansfeld-Būllners bog er for størstedelen kalkeret fra dels Ramus & Devegge, dels Haubergs arbejde. Det kunstneriske i tegningerne er ganske forsvundet hos Mansfeld-Būllner og svagere streger betegnende usikkerhed om den rette læsning er negligeret, ligesom der ved almindelig sjusk er opstået flere unøjagtigheder.

Efter Mansfeld-Būllners død blev hans samling af danske mønter købt af Isak Glückstadt og de mønter fra tiden 1241-1377, som katalogiseres i sønnen Emil Glückstadts auktionskatalog fra 1924, stammer alle fra Mansfeld-Būllners samling.

Det påstås, at Mansfeld-Būllners bog i virkeligheden er skrevet af Vilhelm Bergsøes broder, præsten i Aalborg Sophus Bergsøe. Påstanden stammer udelukkende fra en udtalelse fra Hauberg til Georg Galster. Om det beror på viden eller blot formodning, lader sig næppe afgøre.

Haubergs og seneres erklæringer om, at bogen et fuldstændigt plagiat af Haubergs arbejde, skyder langt over målet. I Mansfeld-Būllners bog er der indføjet afbildninger af mange mønter, som aldrig tidligere har været vist, ligesom der i rigt mål er tilføjet henholdsvis for- og bagsider til en del mønter, hvor Ramus & Devegge kun viser den ene side. Nogle af afbildningerne er ubetinget aftegnet efter eksisterende mønter, andre synes konstrueret efter Haubergs beskrivelse. I sin angrebspjece anfægter Hauberg af disse mønter kun numrene MB 49 og 146 som værende mispræg og af hvilken sidste mønt blandt andre Hauberg endog selv ejede et eksemplar. Dernæst kritiserer Hauberg blot kvaliteten eller rigtigheden af MB 156.

Hvorvidt Sophus Bergsøe, Mansfeld-Būllner eller måske en helt tredie person har siddet i den kongelige samling og aftegnet mønter, nok oprindelig ment som et supplement til Ramus & Devegge, vides ikke, ligesom det derfor heller ikke vides, om en sådan aftegning måtte være sket før eller efter Haubergs ansættelse i den kongelige samling i 1885.

Under alle omstændigheder bør de mange supplerende tegninger antages at være gjort over et længerevarende tidsrum og de må være frembragt efter besøg i adskillige samlinger.

Man kan herefter diskutere, om Mansfeld-Būllner havde tid, tålmodighed eller indsigt til det. I den forbindelse skal bemærkes fortalen til Mansfeld-Būllners bog, som trods nogle fejlslutninger, dog i rigt mål angriber mange svage sider af Haubergs arbejde. Mansfeld-Būllners svarskrift i anledning af Haubergs angrebspjece lever på ingen måde op til fortalen, hvorfor der kan være rimelig grund til at antage, at de to skrifter ikke er forfattet af den samme person.

Når Hauberg udpegede Sophus Bergsøe som bogens egentlige forfatter og såfremt dette måtte være sket ved formodning, kan man forestille sig, at Hauberg ved at udelukke personer i den møntinteresserede kreds er kommet til den konklusion, at kun Sophus Bergsøe havde tid, evner og lyst til det arbejde.

Selvom man kan forestille sig, at en af dem, som Hauberg troede var loyal overfor ham, i virkeligheden havde stået Mansfeld-Būllner bi, da kan man alligevel formentlig godt tilskrive Sophus Bergsøe arbejdet, idet det stort set dækker den indsigt, som Sophus Bergsøe må formodes at have haft og at Mansfeld-Būllner næppe har haft den fornødne kunnen."


Tilbage til Persongalleriet
Tilbage til Dansk Mønt