Værdiangivelse var unødvendig på den tidligere
middelalders danske mønter, idet der kun udmøntedes penninge.
Fra Christian 3.s møntordning 1541 bliver det almindeligt med
værdiangivelse på danske mønter - det galdt dog sjældent
guldmønter og større sølvmønter. Således optræder betegnelsen
Speciedaler, skønt almindelig i sproget, først på en mønt i 1777.
