Valsning

Valsning af møntmetallet til tene som forstadie til møntblanketter afløste i 1600-tallet den mere primitive udhamring af møntmetallet. Teknikken kan studeres på den nyklassicistiske frise fra Mønten på Molkenmarkt i Berlin:

 

 

En anden illustration findes i Bjørn R. Rønning: Den kongelige Mynt 1628-1686-1806, Østerås 1986.

Endvidere henledes opmærksomheden på sammenhængen mellem valsning og fænomenet justérspor, der tidligere forklaredes som afraspning af overskydende sølv fra overvægtige mønter:

"En nøje undersøgelse viser, at disse spor stammer fra blanketternes udvalsning og ligger under præget. Disse spor er ikke blevet slettet i prægeøjeblikket, enten fordi prægestykket ikke har været stort nok, eller fordi møntmetallet har været for hårdt."
(Siegs Møntkatalog Norden 1999 side 11)

Justérsporet må således være fremkommet ved friktion mellem den hårde jernvalse, der måske har fået en eller flere grater, og det blødere møntsølv.

Se også Valseprægning.


Litteratur:


Tilbage til Ordbogen
Tilbage til Dansk Mønts forside