Den trufne Bestemmelse om Rigsdalernes Vægt maa være befunden uheldig. Man var gaaet for vidt med Vægtens Forringelse, maaske tildels under Trykket af de daarlige økonomiske Forhold straks efter Christian IV.s Svenskekrig. 8 1/7 Rdlr. paa Marken brutto var mulig ogsaa en uheldig Størrelse at regne med. Som foran anført kunde den end ikke nøjagtig anføres i Datidens Mønt; 8 Rdlr. 13 ß 2 Alb. 1 Pf. var det tilærmelsesvise Beløb, hvori 8 1/7 Rdlr. kunde udtrykkes, men under alle Omstændigheder et højst brudt og brydsomt Regnechiffer. Heller ikke synes Møntofficererne at være faldne til Ro ved denne Beregning som virkelig overensstemmende med hollandsk Korn og Skrot. De maa være blevne i tvivl om Rigtigheden af de af dem selv til Statholderen i sin Tid indgivne Overslag og Certificationer, paa Grundlag af hvilke Rigsdaler-Udmøntningen var fastsat til 8 1/7 Rdlr. af den 14-lødige Mark som stemmende med hollandsk Dalermønt, thi den 17. Februar 1652 fik Mønten Ordre fra Statholder Gregers Krabbe, hvorefter - da Møntofficererne ikke kan blive klog paa, hvorledes de skal mønte Rdlr., idet de ikke har den hollandske Ordinans - Rdlr. skal slaas saaledes: 8 Rdlr. skal veje 15 Lod 3 Quintin, hver Mark skal holde 14 Lod fint Sølv, alt indtil Kongens egen Resolution falder.
Med andre Ord skulde der gaa 8 1/8 Rdlr. eller 8 Rdlr. 12 ß paa den 14lødige Mark (1), en Lødighed og Bruttovægt, der synes vel at stemme med den rette nederlandske Rigsdalers (2).
I Overensstemmelse hermed udmøntedes Specierne igennem dette og følgende Tidsrum, indtil den almindelige Møntforandring under Christian V fandt Sted den 22. Marts 1671. Krone- og Skillingsmønt udmøntedes i dette Tidsrum som hidtil.
Speciens Udmøntningsforhold er herefter følgende:
/// Skema side 187 ///
Til Sammenligning hidsættes en Oversigt over Resultatet af Vejningen af de bedst konserverede Eksemplarer af Speciemønt i Københavns og Kristianias offentlige Samlinger tor Tidsrummet 1651-1670:
/// Skema side 187 ///
Med de udmøntede Beløbs Størrelse maa nu tages Hensyn til, at Norges Mønt fra 1654 at regne slog Mønt, ikke blot af Bjergværkssølv fra Kongsberg, men ogsaa af indkøbt - fornemlig - engelsk - Sølv, der udelukkende formøntedes til 2 og 1 Mark Stkr.
Kongens Resolution herom af 1. Juni 1653 paa Statholder Hans Gregers Krabbes Indstilling lød saaledes: "Da en Del deroppe skal have begert at ville lade mynte giort Sølff, saa maa det kiøbes efter dets Værd og siden formøntes eftersom dett os til fordeel kand were" (3).
Møntmester Frederik Grüner modtog herefter Ordre fra Statholder Niels Trolle om "til Kongl. Majt. Profit at indkiøbe og formynte, hvis Sølv som til kiøbs præsenteris. Der skulde føres sier Regnskab derover og derudi specificeris alle Personer ved Navn, af hvilke han kiøbte Sølv og hvor meget af hver" (4). Der indkøbtes Stuck van Achten og franske Kroner, men ganske særligt engelske Crowns, Shillings og Halfshillings, der betaltes med fra 48-50 ß d. pr. Lod. I 1654 f. Eks. nævnes, at "udi Marcket thill Christiania, som holdis in february Maaned, er aff Bønder og adskillige andre Personer udi smaa Partzeler indkøbt 29 Marck 4 L. 2 Q. Engelsche penge ... 12. Maj 1654 af Boye Sønnichsen 472 Marck 5 L. smeltet Englisch Sølf, Englische Penge og Stuch van Achten ... 9. Juni af Skipper Ketell Boyssen 41 Marck 8 L. Englische penge ..." (5). Kongens Fortjeneste efter Fradrag af alle Udgifter har andraget fra 6-10 %. Gennem den fremmede Mønts Herkomst har man nogen Adgang til at bedømme, i hvor stort Omfang de engelske Købmænd og Søfolk begyndte at fortrænge Hollænderne i Handelen paa Norge med Træ og Fisk (6).
I nedenstaaende Oversigt over de udmøntede Beløb er angivet, hvilke der hidrører fra Kongsberg Bjergværkssølv (Bj) og hvilke der er fremgaaet af smeltet Købesølv (Kb.). De udregnede Beløb er meget forskellige fra de i Møntdirektør Knophs og General Jørgensens Manuskripter anførte. Det er tidligere fremhævet, hvorpaa Forskellighederne beror. Der er i disse Manuskripter for det første ikke medtaget de af Købesølv udmøntede Summer. Endvidere er 2 og 1 ßs Beløbene kun opførte paa Grundlag af de af Møntmesteren til Møntregnskabet indbetalte Beløb, der imidlertid kun udgør den kontraktmæssig stipulerede Sum, som tilfaldt Kongen, medens Møntmesterens Andel, hvoraf han skulde have sin Fortjeneste og kunne betale sine Folk, ikke fremgaar af Regnskabet.
50. Engelsk "Crown" fra Jacob I.s Tid.
Paa Grund af den særlige, tidligere omtalte Afgiftsberegning for Smaamønt, hvorefter Møntmester Frederik Grüner ligesom sin Fader Peter Grüner i Virkeligheden havde Mønten i Forpagtning, forsaavidt angaar 2 og 1 ß, medens han havde Mønten paa fast Løn med Hensyn til Rigsdaler- og Kronemønt, kan man kun for denne sidstes Vedkommende direkte læse de udmøntede Beløb af Regnskaberne, medens Smaamøntsbeløbene maa udregnes efter det Antal Mark "beskikket Gods", der altid findes angivet i Regnskabet, idet Afgiften rettede sig herefter, nemlig foruden 9 R. 1 1/2 Ort pr. Mark f. Sølv endvidere 40 1/2 R. pr. 100 Mark bestikket 2 ßs Gods og 16 R. 18 ß pr. 100 Mark beskikket 1 ßs Gods. Selve de udmøntede Summer findes efter Udmøntningsformlerne: 180 Stkr. 2 ß pr. Mark 4 1/2 lødigt Sølv (dvs: "beskikket Gods") og 254 Stkr. 1 ß pr. Mark 2 1/2 lødigt Sølv. Endelig har General Jørgensen foretaget nogle Reduktioner af Knophs Rigsdalersummer efter Kurantdaler, hvad der yderligere har virket forvirrende. Efterfølgende Tal stammer udelukkende fra de originale i det norske Rigsarkiv opbevarede Møntregnskaber.
/// skema side 190 ///
Udfor Kronemønten er i Overensstemmelse med Regnskabernes Angivelser tilføjet, i hvilken Mønt, de udmøntede Summer bestod. Der er dog næppe Grund til at skænke Regnskaberne alt for megen Tiltro paa dette Punkt. Naar der for Aaret 1652 udtrykkelig er medtaget "8 ß", er dette saaledes højst mærkeligt, naar man samtidig har i Erindring, at 8 ß netop fra dette Aar betragtes som sjælden, medens der er overleveret Nutiden 8 ß-Stkr. fra en Række andre senere Aar, som ikke anses for saa sjældne, f. Eks. fra Aaret 1661, om end ganske vist 8 ß ikke er nogen hyppig Gæst i Samlingerne i Sammenligning med 2 ß og 16 ß, der er nogle af de talrigst repræsenterede Mønter i alle Samlinger. Der har altsaa i hvert Fald været udmøntet en Række 8 ß, der ikke er Prøvemønt, uden at det er udtrykkelig fremhævet i Regnskaberne; kun ses der at være betalt for 8 ß-Stemplerne og 8 ß-Prøver. Naar Regnskaberne ikke er helt paalidelige paa dette Punkt, er det sikkert ogsaa betænkeligt med al for stor Tillid at regne med, at Opgivelserne af, i hvilken Art Kronemønt, 2 Marck eller 1 Marck Stkr., Købesølvet er udmøntet, er paalidelige.
51. Norsk Dukat 1665.
Det i Oversigten over Udmøntningssummerne opførte Beløb i Dukater maa ikke anses for udtømmende. Der er udmøntet norske Dukater fra flere forskellige Aar (7), uden at dette dog fremgaar af Regnskaberne. Naar det paagældende Beløb er opført, er det, fordi det er det eneste, der udtrykkelig er omtalt i Regnskaberne som udbetalt Dronning Sofie Amalie. Dennes Indflydelse hos Kongen og Kongens Hengivenhed for Dronningen kommer til Orde gennem disse Regnskaber. Allerede paa et ret tidligt Tidspunkt udbetaltes der Dronningen større og mindre Beløb af Mønten i Norge. Den 2. April 1662 udstedte Kongen Ordre om Udbetaling til "unser freundlichen herzgeliebten Gemahlin" af 12.000 Rdlr., der hidtil udbetaltes med 4.000 Rdlr. af Mønten, 4.000 Rdlr. af Rentekammeret og 4.000 Rdlr. af Kongens eget Kammer. For at faa denne Assignation samlet paa eet Sted, skulle det hele Beløb fremtidig udbetales af Mønten "Richtig und unfehlbar für Allen Anderen". I Forbindelse hermed forhøjedes under 8. November s. A. Møntens faste Kapital fra 2.500 til 4.000 Rdlr "paa det Sølvposterne fuldkommen kand betales; hvad der bliver tilovers, skal betales til vor Elskelige kære Gemahl Dronningens Assignation paa 12.000 Rdlr".
Efter Regnskabet for 1663 fik en Bødker 3 Ort 14 ß d. for 5 Ottinger, hvori 6000 Rdlr. til Dronningen blev indpakket og med Landkommissær Johan Gaarmand nedsendt til Hds. Majt.; den 6. Maj 1665 fik Peter Jessen Kong Frederiks Ordre til straks at begive sig om Bord paa den opskikkede Galioth med Dronningens 12.000 Rdlr., Handstene og andet, som Berghauptmand Ditlev Bülche havde samlet. Allerede den 18. Juli har Mønten igen Dronning Sofie Amalies egenhændige Kvittering for de 12.000 Rdlr., der bestod af 9.970 Rdlr. in specie, forommeldte 150 Rdlr. i Dukater og 1880 Rdlr. i Sølvkroner.
Denne Kvittering har paa forskellig Maade Interesse. Speciebeløbet udgør over Halvdelen af den i det paagældende Aar udmøntede Speciesum. Det har sikkert spillet en vis Rolle for Udmøntningen i hele Frederik III.s Tid, at Dronningen aarlig fik saa betydelig en Sum fra Norge. Medens Specieudmøntningen i København er sunket ned til at blive en ren Undtagelse, ja Specierne blevne for Medailler at regne, blev Rigsdalere stadig udmøntet i ikke ringe Omfang i Kristiania, ja tilmed udstyrede med en vis Pyntelighed, der stod i stærk Modstrid med Speciernes Udseende under Christian IV. Selv om man i Norge ganske vist havde Sølvet ved Haanden, er det dog et stort Spørgsmaal, om ikke Fortjenesten paa Mønten under de daarlige økonomiske Forhold vilde have medført, at man havde opgivet Specierne, om ikke Hensynet til Dronningen havde været. Men dette har øjensynlig vejet stærkt.
52. F. Grüner: Norsk Specietyp.
Den 22. Marts 1665 (9) indskærper Kong Frederik saaledes Ditlev Bülche "at huis Penge, som voris Elskelige Kiere Gemahl Dronningen fra Myntten der udi wortt Rige Norge er Assignerit, med wist bud dett forderligste mueligt er, worder hid nedskikket…". Betegnende er ligeledes 2 Ordrer af samme Dato, 6. Maj 1665 (10), som fornævnte Brev til Peter Jessen, den ene til Ditlev Bülche, hvori han beordres at indeholde Bjergbetjentenes Quartal aff Mønten for April, Maj og Juni Maaneder "indtil Voris Elsk. Kiere Gemahl Dronningen de hende assignerte 12.000 Rdlr. først bekommet haver", den anden Ordre til Møntmester Fr. Grüner om at mønte de 2 sidste Sølvposter "udi Rixdlr. in specie uden videre Præjudice, huis tilforn befalet er at mønte".
Hds. Majt. maa have været stærkt i Nød for Penge, ret ødsel og pragtsyg som hun jo ogsaa var.
Ogsaa senere f. Eks. i 1669 ses Dronningen at have kvitteret for større Poster Rdlr. in specie, men tilsidst maa de økonomiske Hensyn have faaet Overtaget, thi den 6. November 1669 (11) giver Frederik III Statholderen i Norge Ove Juel Ordre om, at der indtil videre ikke maa udmøntes Rixdlr., hvilken Ordre bekræftes af Christian V i Brev til Ulrik Fr. gyldenløve af 2. Juni 1670 (12) for at Mønteomkostningerne kan blive mindre, Profitten større og Gælden ved Sølvværket blive afbetalt. Kong Christian tog heller næppe saa store Hensyn til sin Moder som Kong Frederik til sin Gemalinde, der stedse bevarede en ikke ringe Magt over sin Ægtefælle. -
Af Møntofficerkorpset havde Hans Hempel i en Aarrække gjort Tjeneste som Wardein; i Oktober Maaned 1654 afgik han ved Døden; hans Begravelse fandt Sted paa offentlig Bekostning "fordi han ikke efterlod sig saa meget, at han for det kunde begraves, og for hans tro Tjenestes Skyld". I hans Sted Beskikkedes Bergamtskriver Johannes Barth til Wardein og fik Bestalling den 26. Februar 1655 paa 300 Rdlr. aarligt. Allerede den 20. April 1656 avancerede han til Oberbergmester ott samme Dag antoges Hendrich Sigmundt Hassius til Wardein for en tilsvarende aarlig Løn (13). Den 10. December 1659 blev han tillige Oberbergamtsforvalter efter Sebastian Spans Død. Under 20. Juni 1662 fik Møntmester Fr. Grüner sin Bestalling fornyet i Anledning af Statsforandringen: Eftersom vi ... herved udi denne Voris Arfue Regierings tilstand confirmerer ... F. G. til at være Myntmester i Norge ... skal (han) være os som Sin rette Arfue Herre og Konge lydig …" (14).
Blandt Møntofficererne synes der til Tider at have hersket nogen Nervøsitet i Anledning af den Københavnske Revisions Kritik, og nogen Mistænksomhed er ogsaa kommet til Orde fra Centralforvaltningens Side. Det er allerede nævnt, hvorledes Møntmester Frederik Grüner og Møntskriver Peder Jessen i Januar 1652 havde følt sig foranlediget til over for Rigshofmester Joachim Gersdorff og Rentemester Theodor Lente at rense sig i Anledning af nogle i København verserende Rygter om, at de norske 32, 16 og 8 ßr var daarligere end anordnet. Revisionen var undertiden ret smaalig. Møntskriver Jessen havde beregnet sig for 3 Rejser til København 70 Rdlr. for hver Rejse, uagtet han paa Grund af Krigstiden havde afleveret 3 Aars Regnskab paa een Gang, hvad der jo nok heller ikke var ganske korrekt.
Hertil svarede Jessen: "Hans kgl. Højhed, min allernaadigste Printzens hylding udi Christiania og den paafølgende Krig haffuer været mig derudi forhinderlig (dvs: at aflevere Regnskab for hvert Aar), och efterdi Krigen mig allerede haffuer kostet med Ryttere at udgiøre og med stor Indkvartering, een anseligen Summa Penge och denne itzige Rejse og min Underholdning her paa Steden mig møget koster, saa at min fattige Formue derover mest consumeres, Endog jeg erkiender mig allerunderdanigst pligtig och skyldig at wehre, Hans Kgl. Majt. med liff, godtz og blod at thiene, Saa beder jeg dog underdanigst, at mig udi naadig consideration omb denne besverlige tiid, forn. trej Aars Ordinarie Rejse penge Naadt. maa bliffue bevilget og gottgiort, Efterdij jeg nu dennegang her (dvs: under opholdet i København i Anledning af Regnskabsaflæggelsen) mehre fortærer, end det sig beløber. Gud skall det Rigeligen igen belønne"! Efter al denne Begrædelse fik han Penge for 3 Rejser bevilget til een.
Men Mistroen i de ledende Kredse øgedes stærkt, da Bjergværket i 1664-65 ikke kunde levere det fornødne Sølv og Mønten ikke de fornødne Penge til Betaling af Dronningens Deputat, de 12.000 Rdlr., i rette Tid.
Som nævnt udgik der Brev paa Brev fra Kongen om Berigtigelse af denne Post, som sikkert var en for stor Byrde for Mønt og Bjergværk. Som Forholdene nu indviklede sig, maatte Oberbergmester Jo. Barth og vel ogsaa tildels Møntens Folk blive Genstand for Kritik.
Der ansattes en Oberberghauptmann, Ditlev Bülche, Søn af en ved Hoffet vel anskreven Kammerraad Peter Büllich (15). Han skulde nærmere undersøge Forholdene, om den ved Mønten beroende Driftskapital, som nu skulde andrage 8.000 Rdlr., "endnu fandtes ved Mønten i Beredskab heller og hvorledis de befindis at werre forbrugt"; han skulde sørge for, at "de arme bergknaber og bergofficerer i rette Tid fik deres Løn og herefter (ej) vorder forhaanede, ikke at annamme Seddeler eller assignationer til faktorerne, og at de arme Bergknaber af faktorerne forsynes med gode og ustraffelige varer ... " (16). Der har altsaa været Uro blandt Bergfolket, fordi de ikke fik Mønt, men kum Gageanvisninger til at betale med hos Købmændene.
Den 11. Marts 1665 fik Møntskriver Peder Jessen Instrux (17) om ikke at give Forskud eller antage Sedler eller Assignationer, førend Sølvposterne nedkom og i smaat eller grov Mønt var formøntet. Naar dette var sket, skulde han strax hvergang ved Sølvføreren tilbageskikke i Synderlighed af Smaamønten saa og halve og Sletdaler til Bergskriveren saa meget som var fornøden til Værkets Fortsættelse og Bergfolkenes Belønning, saaledes at saavel Møntskriveren, som Bergskriveren til enhver Tid kunde aflægge Kongen à part Regnskab. Hvad der var tilovers af Mønteprofitten i grov og anden Mønt skulde han have i god Forvaring, saa at den naar paafordredes, ufejlbarlig kunde bekommes og følgagtig være. Han skulde derhos føre nøjagtigt Maanedsregnskab og sende Genparter deraf til Berghauptmanden og til København. Heri skulde Beholdningen til enhver Tid specificeres, saa han straks kunde aflevere den paa de Steder, hvor han fik Befaling til at levere Mønt. Han maatte derfor ikke mere betale Købmændene deres Regninger, men de skulde fremtidig henvende sig hos Bergskriveren for at faa deres Leverancer betalte. Heller ikke skulde der mere købes Engelsk Sølv eller Sølvtøj paa Mønten, medmindre baade Skriver og Wardein var til Stede og Sølvet kunde betales strax ved Levering og Probering.
Allerede den 22. April s. A. fik Ditlev Bülche nyt Brev om Inspektion med Mønten i Kristiania (18): Han skulde have flittig Indseende, om den tilbørlig dreves, og hvad Nytte, Fordel og Gavn Kongen havde af Mønten, saa at ingen Underslæb eller Utroskab med Sølvkøbet eller saadant at formønte fandt Sted, ligesom han skulde paase, om Møntordinancen nøje blev efterfulgt og holde Forhør over alle Betjentene, høje og lave!
Ved Ditlev Bülches Udnævnelse følte den hidtil eneraadende Oberbergmester J. Barth sig brøstholden. Der opstod stærke Rivninger mellem de to Embedsmænd. Disse Forhold vedkommer kun Mønthistorien, forsaavidt dette Misforhold indvirkede paa Møntens Virksomhed. Det kunde ikke være anderledes, end at den indbyrdes Rivalitet mellem Bjergværkets højeste Embedsmænd vanskeliggjorde Regnskabsaflæggelsen. Da samtidig Udbyttet af Værket i disse Aar begyndte at aftage, er det ikke mærkeligt, om ogsaa Møntens hele Virksomhed maatte synes lidet tilfredsstillende.
Samtidig voldtes der Mønten særlige Udgifter til Bygningernes Istandsættelse, hvorom Fr. Grüner beretter i 1663 og 1667: "Eftersom forleden Høst jeg højligen var foraarsaget herverende Hs. kgl. Majt. Myntehuus tidi Kristiania at lade opbygge gandske af Grunden nyt og af Bindtwerck doppelt Kohlhuus, saa og en ny Omheigning och Planckwerck med behørige Hundschiuler, og anden Brøstfældighed wed Huset at lade forferdige, formedelst det forrige Kohlhuus och gandsche Planckwerk aff en 30 Aaringer forløb udi grunden forraaden och utienlig at lade reparere. Tilmed kunde Kohlhuset ey entbehres och planckwerck uomgenglig formedelst utro folckes schyld maatte forferdiges ..." saa faar han Statholderens Bemyndigelse til at afholde den derved foraarsagede Udgift 64 Rdlr. 3 Ort 8 ß. Heraf fik 2 Karle i 2 Dage 3 Ort 8 ß for at rive det gamle Kulhus og Plankeværk ned! Senere gik der yderligere 48 Rdlr. 1 Ort 17 ß til nye Tegl, Vinduer, særlig i Proberkammeret og Essen, til Istandsættelse af Eisenschneiderens Cammer og til Stengulv i Smedien. Igennem disse Regninger ser man for sig det gamle Mønthus i Frederik III.s og Christian V.s Tid.
Fortsættes
Tilbage til Wilcke II