(fra: Wilcke, Julius: Kurantmønten 1726-1788, København 1927 (Wilcke III) side 37-39)
Af de norske Regnskaber høstes ingen fyldestgørende Oplysninger om Guldmønt, slaaet paa Møntværkstederne i Kristiania og Kongsberg. Mønten i Kristiania dreves ved Christian V's Tronbestigelse af Møntmester Frederik Grüner med Wardein Hendrik Sigmundt Hassius, Skriver Peter Jessen og Revisor Samuel Biener. Med 1674 (1) overtog Peter Grüner Mønten, idet han dog det første Aars Tid har benyttet alt foreliggende Stempler med F. Grüners Signatur. 1677 blev Axel Petersen Møntskriver, medens Peter Jessen blev pensioneret. 1678 døde Axel Petersen, 1679 blev Jørgen Boye Skriver, men allerede 1680 døde han og afløstes af Mathias Stub, der fik 250 Rdlr. aarlig. Stempelskærer var Caspar Barth. Fra 16. januar 1687 drev Peter Grüner Mønten i Kristiania paa egen Risiko i enhver Henseende, idet han havde Mønten i Forpagtning mod Slagskat til Kongen, medens han hidtil havde erholdt 28 Rdlr. pr. 100 Mark Sølv i Specier, 40 Rdlr. pr. 100 Mark Sølv i Sletdaler og 54 Rdlr. 16 ß pr. 100 Mark Sølv i 2 ß, dog. saaledes at Kongen tillige betalte forskellige Udgifter, f. Eks. Wardein og Skriverløn ekstra. 1695 ophørte Grüner med sin Virksomhed. 31. Marts 1686 forflyttedes den kgl. Mønt til Kongsberg med Henning Christopher Meyer som Møntmester. Der maa vel under Christian V og Frederik IV formodes at være præget nogle enkelte Dukater i eller for Norge (2); de har imidlertid ikke spillet nogen Rolle for Omsætningen eller Møntbestanden, men tjent som en Slags Presentmønt eller Prøvemønt ved særlige Lejligheder. Angaaende Sølvmønten henvises til Axel Nielsens Fremstilling.
Af Guldmønt, der formodes slaaet i Norge, hidsættes:
Endvidere anføres:
U. A. Saakaldt Gyldenløves Dukat.
Efter den norske Løve at dømme, som findes anbragt paa denne Mønt, skulde man antage, at denne Mønt var slaaet i Norge, omend der ikke - i hvert Fald foreløbig - kan fremskaffes dokumentarisk Bevis herfor. Hvis Mønten er norsk, kunde det paa Møntens Forside anbragte Rytterbillede bevirke, at flere af de pag. 30 afbildede Dukater ligeledes maa henføres til Norge. Naar disse Guldmønter er tillagte Statholderen i Norge, Christian V's Halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, skyldes det den Omstændighed, at et lidet Guldstykke (3) med et lignende Rytterbillede, udtrykkelig er forsynet med Indskriften V. F. G., og at et af Gyldenløve 1674 udgivet Hæderstegn for Soldater paa Forsiden bærer den mærkelige, paa ovenstaaende Dukat afbildede Tegning af en Ridder med norske Løve ved sin Side (4). Imidlertid kan alle disse Mønter selvfølgelig godt være slaaede i København til Brug i Norge, f. Eks. under et Kongebesøg dersteds 1685.
For at vinde Oversigt over hele Udmøntningen af saavel Guld- som Sølvmønt hidsættes følgende Tavler i Overensstemmelse med den i Axel Nielsens Værk, Specier, Kroner, Kurant optagne Tabel over de vigtigste Udmøntninger 1671-1726:
(Note fra Dansk Mønt: De omtalte tabeller er (foreløbig) udeladt her).
Noter: