(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 351-364)
B. Fornyet Specieudmøntning. Gerlachs underslæb.
Det var saaledes under ret brogede Forhold - i hvert Fald her i København - at man skred til Udmøntning af Hovedmønten. Da det rygtedes, at en større Udmøntning af 11-lødigt Sølv var umiddelbart forestaaende, blev der for Finanskollegiet fremsat flere mundtlige Ytringer, især fra Folk, der havde med Pengeomsætning at gøre, at Rbdlr. burde være af 14-lødigt Sølv, at den ny Mønt vilde dele Skæbne med Rigsorter, og at de vilde staa nogle % lavere end Specier. Finanskollegiet kunde erkende Rigtigheden heraf, skønt det kun var en "Opinion" det gjaldt, idet Rigsdalerne jo skulde indeholde det samme Sølv som 1/2 Specier. Man maatte da raffinere eller legere det Sølv, man fik, der som Regel ikke var 14-lødigt. Kongen godkendte 31. Marts 1814 den ændrede Lødighed, og den 29. Juni udgik Finanskollegiets Pl. herom. Den 13. September s. A. lod Kollegiet derhos ved Pl. indkalde de ved Pl. 28. April 1813 som midlertidige godkendte 1 ß 1771, 12 ß 1812 og 2 ß 1809-12.
Det blev en af de sidste af Kollegiets Møntbefalinger, thi ved Rescript af 9. Februar 1816 (10) ophævedes Kollegiet og erstattedes af Finansdeputationen, hvorunder Møntvæsenet blev henlagt med Tilføjende, at Kongen ved Lejlighed imødesaa en Indstilling om Altonamøntens Ophævelse.
Efter at det aabne Brev af 6. April 1818 havde draget Betaling i rede Sølv frem ved Siden af Betaling i Sølvværdi efter Kvartalskurs, mente Finansdeputationen, at der vilde opstaa større Trang til mindre Sølvmønt ved Siden af Rigsbankdalere, og det bestemtes derfor den 8. Juli 1818, at de fra 1816 til Circulation i Hertugdømmerne udmøntede 8 og 16 Reichsbankschilling ogsaa skulde gælde i Danmark (11). "Indførelsen af Sølv som Grundbetalingsmiddel ved de aller fleste Omsætninger Mand og Mand imellem (Deputationen var her mere sangvinsk, end Omstændighederne viste berettiget) gør det nødvendigt at skaffe saa meget myntet Sølv som muligt ind i Omløbet." Man foreslog derfor udmøntet 1/3 Rbdlr. eller 2 Mark Stkr. Da disse aldeles vilde svare til de slesv.-holst. 10 ß (10 Styver Stkr.) eller 20 ß gammel dansk Kurant, saa kunde de passende gives Gehalt som Rbdlr. 18 1/2 R. paa Marken f. med samme Lødighed som de slesv.-holst. 10 Styvere, der er udmøntede af 11-lødigt Sølv med Indskrift 32 Rb. ß. Der var derhos Mangel paa Skillemønt, idet Tegnene egentlig kun kunde bruges i Navneværdibetalinger og den forrige Sølvskillemønt 4, 2 og 1 ß Kurant ikke lod sig anvende uden Brøkregning, der medførte Forvirring og Tab for Menigmand, nemlig som 6 2/5, 3 1/5, og 1 3/5, Rb. ß. I Told toges kun ß for ß i Henhold til Frdg. 8. Septbr. og 14. Oktbr. 1813. Den der i Hertugdømmerne af en Amtskasse fik udbetalt 100 Rbdlr. Skillemønt, fik ved Toldbetaling kun 62 1/2 Rbdlr.. i Kongerigerne. Man maatte derfor have slaaet ny Kobbermønt, der for at faa samme Forhold til Rbdlr. som 1 ß 1771 til Specien skulde være af samme Størrelse som de nu brugelige Tegn paa 6 og 2 ß. (12). Samtidig skulde Værdien af forskellig ældre Mønt bestemmes.
Kort Tid efter Bekendtgørelsen af Nationalbankens Octroi af 4. Juli 1818 udgik derfor under 31. Juli 1818 "Frdg. ang. de saavel ældre som nyere Myntsorter, der herefter blive at bruge i alle rede Sølvbetalinger". Ved denne Frdg. sættes i Omløb de fornævnte 32,16 og 8 Rb. h, 11-, 8- og 6-lødige 18 1/2 Rbdlr. Paa Marken fin, samt Kobber 2 og 1 ß, 32 og 64 Stkr. af 1 Pund Kobber. Den ældre og nye Mønts Værdi i Circulation ordnedes saaledes:
I store Betalinger: 1 Specie = 2 Rbdlr. rede Sølv 2/3 - = 1 - 32 ß - 1/2 - = 1 - - 1 Rigsbankdaler = 1 - - 1/3 Specie = 64 ß - 5 Rigsorter = 2 - - 1 - = 38 ß - 1/6 Spec. (10 ß sl.-hol. K.) = 32 ß - 32 Rigsbankskilling = 32 ß - 15 ß dansk Kurant = 24 ß - I mindre Betalinger end 3 Rbdlr.: 5 ß slesv.-holst. Kurant = 16 ß rede Sølv 10 ß dansk Kurant = 16 - 16 Reichsbankschilling = 16 - 1/6 Rigsdaler el. et saakaldt Markstk.= 16 - 2 1/2 Schilling slesv.-holst. K = 8 - 8 Reichsbankschilling = 8 - Skillemønt, hvoraf kun tages 16 Rb. ß ad Gangen: 2 Rigsbankskilling Kobber 1 - -
 |
 |
 |
 |
 |
1818 1 og 2 ß Kobber og 8, 16 og 32 ß Sølv.
De særlige saakaldte Toldspecier (fremmed Guld og Sølv, dansk Sølv m. m.) ophævedes samtidig hermed ved en Toldforordning af s. D. Den 12. Maj 1820 inddrages 1 ß Kurant af Kobber.
Endelig for at sætte Kronen paa Værket, skulde nu ogsaa kunne udmøntes Specier: "Efter Frdg. 5. Januar 1813 maa Rbdlr. anses for den egentlige, autoriserede Mynt her i Landet, men Species ere imidlertid som en ældre ogsaa uden for Landet mere bekendt Mynt og hvis Transport er mindre vanskelig, mere søgte. Det kunde derfor maaske bidrage til at forøge Massen af Sølvmynt, naar det blev Private tilladt at faa Sølv udmøntet i hele Specier ved de kgl. Mønter." Da Specier omtales i Frdg. 31. Juli 1818, kunde der være saa meget mindre betænkeligt ved at lade dem udmønte. I Novbr. 1818 gav Kongen sin Tilslutning hertil l) og den 11. Januar 1819 udstedte de Finansdeputerede en Bek. om Privates Adgang i 1 Aar til at faa udmøntet hele Specier og Rigsbankdalere for modereret Betaling. Specien skulde bære Indskriften I RIGSDALER SPECIES. Tilladelsen fornyedes ved Bek. 31. Decbr. s. A. Hermed var i Virkeligheden Slutstenen sat paa Speciemøntens Genindførelse i Landet, thi det betød jo i Virkeligheden den 14-lødige Rigsbankdaler 18 1/2 Stkr. paa Marken f. S., men Frederik VI og hans Finansdeputerede gjorde sig rigtignok skyldige i en større Misforstaaelse af Situationen, naar de troede, at de ved Rescripter, Resolutioner og Bekendtgørelser paa en Studs kunde faa indført en Sølvcirculation. Det økonomiske Liv havde vist og vilde vise en betydelig Trods imod og Foragt for Frederiks "Enevold"; Pengene førte deres eget Liv uden nogetsomhelst Hensyn til den. Der blev jo udmøntet nogle Specier og Rigsbankdalere, men de kunde paa Grund af Sedlernes Kurs ikke blive i Omsætningen, men forsvandt til Udlandet eller var ligefrem bestilt udmøntede til udenlandske Betalinger eller direkte til Brug i Udlandet som Speciemønt. De lettere Sedler fortrængte det tungere Sølv. Der skulde gaa Aar, før dette Forhold forandrede sig.
Thorvaldsens Buste af Frederik VI.
For at Specierne kunde blive saa nette som muligt, udarbejdede Hofmedaillør Conradsen, mens Etatsraad Thorvaldsen opholdt sig i København, i hans Atelier og under hans Vejledning et Basrelief efter den af Thorvaldsen forfærdigede Buste af Hans Majestæt, saa han med des større Held kunde forfærdige Møntstempler, hvormed Majestætens Brystbillede prægedes (14). Samtidig havde Conradsen skaaret Reversstempler til de nye Specier med det forandrede danske Vaaben, hvoraf den norske Løve nu i Henhold til en særlig Deklaration som Tillæg til Conventionen af 1. September 1819 maatte fjærnes. Dette var ikke medtaget i Kielerfreden, men da Norge nødtørftigt skulde refundere Danmark sit Tilsvar af det fælles Fallitbo, benyttede man Lejligheden til at aftvinge det danske Kongehus Løftet om Fjærnelsen af norske Løve af Vaabnet, hvori den stod med fuldgod Arveret. Medens norske Løve derfor uhindret kunde staa paa Sprang i Skjoldet paa Specien fra 1819, maatte den springe ud af Skjoldet paa Specien 1820. - Samtidig fik denne Mønt til sin Sikkerhed riflet Rand i Stedet for en glat med en Riffelstribe.
Den nye Speciemønt kom ikke til at bære Mønt- og Nationalbankdirektør, Etatsraad, Professor Ole Warbergs Møntmesterbogstaver. Efter længere Tids Svagelighed - hvori maaske ogsaa kan søges nogen Forklaring paa hans Pirrelighed, Uomgængelighed og "Gemytsbeskaffenhed" - døde han først paa Sommeren 1821 og efterfulgtes af Assistenten Conrad Frederik Gerlach som Møntmester i Henhold til Resl. 23. Juni 1821 ; denne havde iøvrigt lige gjort sig fortjen ' t ved Opfindelsen af en Justermaskine (15). Den 23. Januar 1819 var Jacob Gregorius Graah Fabritius ansat som Guardein i Stedet for Tregder, der havde været konstitueret. Den 25. Maj 1822 ansattes Copist i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet Frantz Chr. Günther som Fuldmægtig (16). Efter Conradsens Afskedigelse havde der ikke været ansat nogen Stempelskærer ved Mønten; de simplere Stempler til Kobbertegn og desl. forfærdigedes af Gerlach; de større Stempler bestiltes hos Conradsen, der nu efter Warbergs Død genansattes ved Mønten den 31. Maj 1823 (17). Gerlach, der som tidligere omtalt var Warbergs Protegé og endog hans Universalarving, fik ikke megen Glæde af Boet, da det viste sig, at den afdøde havde Deficit i sin Møntkasse, som Gerlach maatte tilsvare (18).
Specie med Conradsens Portræt af Kongen efter Thorvaldsens Buste.
I 1826 blev Fuldmægtig Günther Maskinmester paa Teatret, og i hans Sted konstitueredes og senere, den 7. Febr. 1826, fastansattes som Fuldmægtig paa Mønten Mekanikus Georg Vilhelm Svendsen, der i længere Tid havde været Lærling hos den bekendte Hofkleinsmed og Møntsamler Georg Friderik Timme.
Fra Udsmeltning dels af Sølv, som Private indleverede paa Mønten for Specier, dels af gamle Kurantmønter, som ikke mere hørte til de gængse Møntsorter og indsamledes i de kgl. Kasser, især paa Island, hvorfra de indkom til Mønten, opsamledes en Del Sølvbarrer. Naar et nogenlunde antageligt Antal var bragt til Veje, foretoges Udmøntninger enten i København, som f. Ex. i 1826, eller i Altona, hvor Udmøntninger jævnlig fandt Sted. Saaledes afgik i April 1831 til Altona 34 Barrer og i November s. A. 19 Barrer til en samlet Værdi af 10.000 Specier, i vore nuværende Penge mindst 100.000 Kr. Da man af Gerlachs, af Guardein Fabritius attesterede Kvartalsextrakter vidste, at der endnu skulde være Barrer til et Beløb af 7000 Specier, fik Gerlach Ordre til uopholdelig at afsende disse til Altona. Da det ikke skete, sendte man Revisorer til Mønten, der hurtigt konstaterede, at hele den kontante Kassebeholdning 3236 Rbdlr. 48 ß manglede, og de fleste af Barrerne. Gerlach suspenderedes og maatte aflevere Mønten til Fuldmægtig Svendsen, hvorved det yderligere kom for Dagen, at nogle Barrer, som Gerlach havde forevist Revisorerne som 8-lødige Sølvbarrer, i Virkeligheden var sølvholdige Blybarrer fra Warbergs Tid, der ved passende Lejlighed skulde være raffinerede. Det viste sig altsaa, at den hele Sølvbeholdning var forvansket. Kammeradvokaten tilkaldtes, Gerlachs Bo sekvestreredes, han selv blev arresteret og Guardein Fabritius for sin Upaalidelighed og Mangel paa Eftersyn suspenderet, Svendsen og Bankassistent Alberts, der tidligere havde været ansat ved Mønten, samt Guldsmed Hinnerup, der med Understøttelse havde foretaget Studierejser i Udlandet, konstitueredes, de første den 8. Marts 1831 som henholdsvis Møntmester og Guardein (19), den sidste kort Tid efter som Fuldmægtig, idet han samtidig fik Lov til at indrette et Guld- og Sølv-Affineri paa Mønten; en større Udmøntning paatænktes for at prøve Svendsens Kvalifikationer til at udnævnes til Møntmester. Kong Frederik viste som saa ofte før sit gode Hjærte ved at bevilge Gerlachs ulykkelige Hustru og Døtre Understøttelse den ene Gang efter den anden. Deflationens tunge Tid var farlig for mange af hans Embedsmænd (20); tit maatte han tilgive, bære over, understøtte og hjælpe. Som allerede nævnt havde Warberg Kassemangel ved sin Død, det samme var Tilfældet med den ansete Møntmester Flor i Altona, der efterlod sig en Underbalance paa 4738 Rbdlr., som Enken maatte skaffe til Veje.
Ved Højesteretsdom af 3. Februar 1835 dømtes Gerlach fra sit Embede og den 25. April s. A. erholdt Svendsen fast Ansættelse som Møntmester.
Medens Regeringen, som nedenfor under Altona Møntsted nærmere udviklet, i Hertugdømmerne kæmpede med de største Vanskeligheder for at faa Rigsbankmøntsystemet gennemført, og der derfor som rimeligt var maatte lægges større Beslag paa Altonamøntens Ydeevne, førte Københavnermønten en mere rolig Tilværelse, ja stod i Virkeligheden i Skygge af Altonamønten, hvortil ogsaa bidrog den Omstændighed, at den derværende Møntmester Freund saa langt overskyggede Kollegerne i København og bragte Altonamønten til en hidtil uanet Blomstring ved Udmøntninger af helt nye Møntsorter til Brug for Udlandet. Kun ved en enkelt Lejlighed tilførtes der udefra, nemlig fra den københavnske Handelsstand, Københavnermønten ny Virksomhed, idet Oldermanden for Urtekræmrnerlauget i Forening med Bager- og Høkerlauget samt Magistraten forlangte Kobber 1/2 ß udmøntet til Bestridelse af den mindste Smaahandel. Man gjorde gældende, at Arbejdsmanden tit var nødt til at købe for 1 ß, hvor han i Virkeligheden kun behøvede for 1/2 ß. Saa smaa var Forholdene dengang! Regeringen vilde helst have haft Nationalbanken til at bekoste denne Foranstaltning ved Tegn, men det vilde Banken slet ikke høre Tale om; den vilde ikke indføre saadanne Smaategn, c. 600 Stk. paa 1 Pund K., den saa tværtimod sin Opgave i at faa de hidtil værende Tegn snarest fjærnet, hvad den havde godt Haab om nu. Saa maatte Regeringen til det, men forinden vilde den have Banken til at inddrage 3 ß Tegnene, der ellers let kunde forvexles med de nye 1/2 ß. Heller ikke det vilde Direktionen indlade sig paa. Bortset fra Bekostningen og Ulejligheden mente den tillige, at Befolkningen foreløbig - da der ikke var megen Skillemønt vilde savne 3 ß Tegn, som Banken derhos ikke fandt det passende at indrage á part nu da Publikum havde gjort sig Forventning om i en nærmere Fremtid at se hele Tegnrnassen inddragen paa een Gang!
1/2 ß Kobber.
"Da denne Autoritet saa bestemt har udtalt sig imod paa nogen Maade at bidrage til K. 1/2 ßs Udmøntning, vil den være at udpræge som Mønt efter samme Møntfod som 2 og 1 ß af 1818, nemlig 128 Stkr. af cølnsk Pund Kobber; for at undgaa Forvexling, maatte den være mindre og tykkere end 2 ß Tegn." Man ansaa 2000 Rbdlr. for tilstrækkelig til København, for hvis Behov den var bestemt; Provinsen kunde formentlig bruge andre 2000 Rbdlr.; de vilde koste 992 Rbdlr. for 1000 Rbdlr. = 192.000 Stkr. (21).
Af de ovennævnte Rigsbanktegn inddrages 16 Rb. ß i Henhold til Bekg. 26. April 1839 og Plakat 14. Aug. 1839, og de øvrige, 6, 4, 3 og 2 Rb. ß, ved Bekg. 11. Januar 1843 og Plakat 5. Juli s. A. 12 ß Tegn var allerede indkaldt 30. Septbr. 1818.
Dobbelt og Enkelt Chr.d'or.
Med Christian VIII.s Tronbestigelse maatte der skaffes nye Stempler til Specier, Rigsbankdalere og Christiand'or. Adversen bestiltes hos Hofmedaillør og Sternpelskærer Johannes Conradsen efter en Model af Medaillør C. Christensen. Reversstemplet forfærdigedes af Conradsens Søn, Harald, der for dette Arbejde var belønnet af Kunstakademiet (22).
I Marts 1840 (23) søgte Stempelskærer Bauert, der nu var 74 Aar og i 50 Aar havde arbejdet for Mønten i Altona, men nu led stærkt af Øjensvaghed, sin Afsked. Det varede nogen Tid, inden der blev truffet endelig Bestemmelse om Stempelskærertjenesten, men i 1841 afgik Johannes Conradsen, og samtidig beskikkedes Frederik Christopher Krohn, der i høj Grad nød Christian VIII.s Bevaagenhed, til Medaillør ved begge Møntværkstederne i København og Altona; ved den første ansattes Harald Conradsen som hans Medhjælper, ved den sidste fungerede Møntfuldmægtig Hans Fr. Alsing tillige som Assistent ved Stempelskæringen; 1 Frd'or skyldes saaledes denne sidste (24).
 |
 |
Chr. VIIIs Rigsbankdaler. Chr. VIIIs Specie.
12. Septbr. 1840 (25) og 1. Maj 1841 udgik Bekg. om de forandrede Præg paa Specie og Chrd'or, 18. Decbr. 1841 om forandret Præg paa Rbdlr. samt om forskellige andre Mønter, der væsentligst udmøntedes af Hensyn til Hertugdømmerne, og som derfor vil blive nærmere omtalt under Altona Møntsted.
Da Udmøntningerne nu tog stærkere Fart, maatte der anskaffes særlige Maskiner, de Uhlhornske Haandpresser, ligesom den tidligere Probering, Coupellering, afskaffedes som unøjagtig; den angav som Regel for lav en Gehalt; i Stedet indførtes Probering "paa den vaade Vej",den saĺkaldte Gay-Lussacske Metode. Endvidere indførtes en skærpet Kontrol ved Møntkontrollører. Denne Kontrol betroedes i København Fuldmægtig Rasmussen, i Altona Fuldmægtig H. F. Alsing (26).
For flere af nedennævnte Mønters Vedkommende er Initiativet taget i Altona og Hertugdømmerne og Aarsagen til deres Fremkomst er derfor forklaret under Altona Møntsted.
Bortset fra Kobbertegnene, der var for Smaasedler at regne, og hvis Vægt derfor er uden Interesse, ja, nærmest vildledende, var Udmøntningsforholdene herefter følgende:
Skema side 363
Udmøntningsbeløbene ved Københavns Møntsted (27) var følgende:
Skema side 364
(fra: Wilcke, Julius: Specie- Kurant- og Rigsbankdaler, København 1929 (Wilcke IV) side 351-364)
Noter: