Julius Wilcke: Borgerkrigsmønternes Ordning

(fortsat)

II. Mønternes Alder

Idet vi bortser fra Mønterne med Kongetitel, skulde det paa Forhaand synes meget mærkeligt, om man, hvor skarpt et Øje man end har for Stilforskelle, kunstneriske Frem- eller Tilbageskridt, Vægt m. m., virkelig skulde kunne drage Skellinier paa Aars Nøjagtighed indenfor det samme Fund med Hensyn til alle de stumme Mønter. Og dog er det dette, Forfatteren har gjort, thi ellers kunde han ikke henlægge Mønterne under de forskellige Konger. Ikke en eneste Mønt i hele den store Bunke har han ladet tilbage som ubestembar. Alle er de indrangerede under bestemte Konger. Hvor meget Forf. end tager Forbehold, synes det dristigt. For at paavise det efter mit Skøn videnskabeligt uholdbare heri, har jeg fremdraget og nummereret en Række Tilfælde nedenfor:

Jeg har herved udelukkende benyttet det Materiale, der laa til Grund for Udarbejdelsen af Haubergs Værk, idet jeg maatte anse dette for rettest, naar Arbejdet skulde kritisk gennemgaas. En helt anden Sag er, at der - som af Musæumsinspektør Galster meddelt - foreligger et ikke ubetydeligt senere fremkommet Materiale, som jeg imidlertid ikke har haft Tid og Lejlighed til at gennemgaa. Hvorledes det vilde gaa, hvis dette inddroges i Undersøgelsen, vilde være interessant at faa konstateret. Men det vil maaske en anden tage sig paa. -

En meget væsentlig Mangel ved hele Arbejdet er, at der savnes Lister over Lødighed, Maal og Vægt til Jævnførelse med Fundenes Nedlægningstider. Men jeg indrømmer, at disse Mønter er saa lidet samvittighedsfuldt udførte, at selvom man ofrede et stort Arbejde paa saadanne Listers Udarbejdelse, vilde man dog næppe komme videre end at fastslaa: ældre eller yngre.

Hauberg har selv udtalt sig "med stort Forbehold om sin Ordnings Rigtighed i alle Enkeltheder" og fremhævet, at "mangt et Spørgsmaal maa lades ubesvaret". Jeg kan ikke indse rettere end at Forf. tilsyneladende dog har besvaret alle Spørgsmaal, idet han har inddelt og rubriceret hver eneste Mønt under Konge og Møntsted, jfr. herved dog "Nørrejylland". Det er dette, jeg anker over. I og for sig er det saare beklageligt at maatte kritisere denne Ordning, der tager sig saa smuk og besnærende ud. Man maa beundre den store Flid og Frejdighed, Hauberg har nedlagt i sit Værk, men hans Forskeriver har ført ham for vidt. Jeg forstaar Møntsamlernes Glæde ved at følge Forf.s Ariadnetraad gennem Borgerkrigsmønternes Labyrinth, men de bør vide, at de ingen Sikkerhed har for, at den Mønt, de holder i Haanden, virkelig er fra en af de os gennem Ingemanns Romaner saa kære Konger. Rigtigere havde det efter mit Skøn været at ordne de sikre Møntet og inddele de usikre i 3 Grupper, den ene nærmest Valdemarstiden, den anden i Midten og den tredje nærmest Margrethetiden.

Hvad der er sagt om Borgerkrigsmønterne, gælder - ogsaa efter Galsters Udtalelser til mig - sikkert tillige Valdemarstidens Mønter. Det er formentlig i høj Grad omtvisteligt, naar Forf. i sit Værk om disse Mønter fordeler dem mellem Valdemar I, Knud VI og Valdemar II. Jeg betvivler, at der kan føres noget Bevis for, at de disse Konger tildelte Mønter virkelig har hidrørt fra dem, og jeg antager, at Grenaa-Fundet leverer fuldgyldigt Bevis for det modsatte. Der er saa mange jævnsides løbende Typer, og de dengang til Grund liggende Funds Bevismateriale er saa spredt og tyndt, at det forekommer mig dristigt at foretage saa detailleret en Fordeling som sket. Efter en Bemærkning af Galster i Num. Foren. Medlblad XII Nr. 15, p. 193 synes ikke heller det nu foreliggende Materiale at yde Grundlag for en videnskabelig Systematisering af Borgerkrigsmønterne.

I det hele taget var der maaske Grund til over for den vidt drevne Systematisering af Middelaldersmønter at vise nogen Mistænksomhed. Vi ved jo alle, at de skriftlige Aktstykker fra disse Tider er faa eller slet ingen. Den vigtigste Støtte for et sikkert Resultat mangler. Den Vejledning man har villet søge gennem Fundene, er efter min Mening noget af en Lygtemand, der fører vild i de Moser og Skjulesteder, hvor Mønterne findes. Mønterne tjente Omsætningen, og selv om denne ikke var saa omfattende som senere, var den dog stor nok til, at man ikke kan knytte Mønterne til den Landsdel, hvor de findes. De engelske Mønter afgiver Bevis herfor. For at vinde Resultater er der kommet for meget Gætteværk ind i Forskningen. En vis Tilbageholdenhed og Resignation, som de ældre forbeholdt sig, vilde atter være paa sin Plads, navnlig overfor de stumme Mønter, hvor ingen Indskrift, ingen Angivelse af Møntherre, Mønter eller Møntsted yder mindste Vejledning.

Dette er ikke uden historisk Betydning, thi ofte bruges Mønter til f. Eks. at tidsfæste Bygninger, hvori de findes. Men enhver maa efter det foranstaaende kunne sige sig selv, at en Bygnings Alder ikke tør bestemmes efter de fundne Borgerkrigsmønter og disses Systematisering.

Denne Afhandling er skrevet længe før Haubergs Død og vilde forlængst være offentliggjort i Danmark, hvis ikke Omstændigheder, hvorover Forf. ikke har været Herre, havde forhindret det. Den er først offentliggjort i Svenska Num. Föreningens Num. Medd. XXV, Stockholm 1930.

(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931 side 185-200)

Noter:

Tilbage til Dansk Mønts forside