I nævnte Aar lod Frederik II slaa følgende rund Guldmønt med F. S. i sammenslynget Monogram paa Forsiden:
| Portugaløser | Beskr. 158 Tavle II.13. | Jørgensen 1 | Vægt 10 1/8 Dukat |
| Rosenobel | Beskr. 159 Tavle II.14. | Jørgensen 2 | Vægt 2 1/4 Dukat |
| Dobbelt Dukat | Beskr. 160 Tavle II.15. | Jørgensen 3 | Vægt 2 Dukat |
| Engelot | Beskr. 161 Tavle II.16. | Jørgensen 4 | Vægt 1 1/2 Dukat |
| Guld-Krone | Beskr. 162 Tavle II.17. | Jørgensen 5 | Vægt 1 Dukat |
| Guld-Gylden | Beskr. 164 Tavle II.18. | Jørgensen 6 | Vægt 15/16 Dukat |
| Ungersk-Gylden | Beskr. 163 Tavle II.19. | Jørgensen 7 | Vægt 1 Dukat |
De er kun kendt i Møntkabinettets Eksemplarer og antages af C. T. Jørgensen at have været Prøvemønter (1). Et Afslag af Portugaløseren i forgyldt Bronce fandtes dog i Direktør Guildals Samling; Eksemplaret er Lynges Nr. 431. Jørgensen anfører, at det sammenslyngede F. S. betyder Kong Frederik og Dronning Sophia (2). Andre har udlagt det som Fredericus Secundus (3) eller som første og sidste Bogstav i Fredericus. I Christoffer Walkendorfs Rentemesterregnskab for Tiden 1. Januar 1584-1. Januar 1585 (4) findes fol. 199 indført følgende Udgiftspost: "22. Maj 1584 antvortet Christoffer Angerer, Isenschnider hos Poul Gulden, Kgl. Majts. Myntmester VII Rosenobler, som han udi Myntemesterens Fraværelse efter Kgl. Majts. naadigste Befaling skal smelte og forfærdige udi et skabbelunn efter een Portugaloes og eftersom højbemeldte Kongl. Majt. det selv naadigst havde angivet forn Poul Gulden, Myntmester. Den 4. Juni blev videre antvortet samme Christoffer Angerer XI Rosenobler at smelte og forfærdige udi nogle Skoupendinge for Kgl. Majt. af Guld eftersom Hans Naade det selv naadigst haver angivet og befallet."
I samme Rentemesters Regnskab i Tiden fra 1. Januar 1585-1. Januar 1586 er fol. 211, den 23. Febrnar 1585, indført en Udgiftspost paa XVIII Guldkroner, der blev anvortet ind "udi min naadigste Frues, højbaarne Fyrstinde Dronning Sophiæ eget Kammer her paa Kjøbenhavns Slot, hendes Naade til Hænde."
I Januar Maaned 1628 midt under Danmarks Deltagelse i Trediveaarskrigen fik Christian IV af sin Moder Dronning Sophia en større Sum, 40000 enkende Daler, hvoraf 32774 enk. Daler den 22. Januar indgik i Rentekammeret fra Kongens eget Kammer (5). Den 26. s. M. "ehr Underdanigst annammit aff Konng. Ma: eigit Cammer her Ind udi Hanns Ma: Rendte Cammer:
1 Portugaløss
1 Rosenobell
1 dobbelt ducat
1 Ungers gylden
1 Cronne gylden
1 Golt gylden
Sallig Høylouglig Ihukommelse, Konng Frederichs Guld Mønndt Møndtid Aar 1584"
Af de citerede Aktstykker synes at fremgaa følgende:
Der kan kun være slaaet ganske enkelte Sæt af disse Mønter. Hvis Stempelskæreren alene har faaet de 18 Rosenobler fra Rentekammeret og intet Guld direkte fra Kongen selv (dennes eget Kammer), vil det sige, at han har faaet 18 x 2 1/4 = 40 1/2 Dukat Rosenobelguld, der tabte noget ved Indsmeltningen og derfor ikke kunde udmøntes til mere end 2 Sæt af de nævnte Mønter.
De har været Skuepenge, for hvis Udmøntning Kongen selv har næret særlig Interesse, og som sikkert paa samme Maade som de 18 Guldkroner (Dukater) - hvis det ikke netop er det herommeldte Sæt Guldmønter til Værdi c. 18 Dukater, der er Tale om - har tjent som en Gave, en fin Opmærksomhed fra Kongen til hans elskede "Soffye" (6), muligen i Anledning af Sønnens Hylding 1584. Lægges Vægten paa denne sidste, er der ingen Grund til at antage andet, end at F. S. betyder Kongens Navn. Foretrækker man i disse Mønter fornemlig at se en Gave til Dronningen, kunde det synes, som Jørgensens Tydning af F. S. var den rette. Det er den imidlertid ikke ubetinget, thi Kongen har benyttet dette Navnetræk før sit Ægteskab 1572, nemlig 1570 i Indskriften paa Skaftet af en Kniv (7) og 1571 i en Indskrift over Kirkedøren til Skanderborg Kirke (8) samt muligvis allerede 1556 som Kronprins (9). Paa disse Tidspunkter kan det ikke vel have betydet andet end Fredericus Secundus. Højst kan man naa til at formode, at dette Navnetræk i 1584 med Forkærlighed er benyttet paa disse Mønter, fordi det tillige kunde udlægges som Frederik og Sophia (Fred og Visdom). En saadan Dobbelttydighed faldt i Tidens Smag (10). Forholdet er da det, at F. S. oprindelig betød Kongens Navn, men senere gik over til at omfatte baade Kongens og Dronningens Navne.
Af det oplyste fremgaar videre, at det ikke var Prøvemønter, her var Tale om, end sige noget Forsøg paa at indføre en helt ny Handelsmønt. Alle Betragtninger, som Scharling og Ramus (11) paa Grundlag af disse "Mønter" kommer til: at der herigennem manifesterede sig Bestræbelser for at ophjælpe Handelen og befrie denne for det hanseatiske Aag m. v., er ganske forfejlede. De paagældende Stykker kan kun betragtes som Medailler til festlig Brug, ikke som Mønter, slaaede i Omsætningsøjemed. Møntbetegnelserne, der er hentede fra en Række udenlandske Mønter, som ikke havde nogen Forbindelse med den hjemlige Mønt i Datiden, men højst var en Mindelse om, en Efterligning af den fornemme fremmede Guldmønt, der kurse rede ved Hoffet, har kun tjent som Paaskud til at forene et helt Sæt Skuepenge til Christian IV.s Hylding 1584 eller til at overrækkes Dronningen.
At de fornemlig var bestemt til hende og er indgaaet i hendes Eje, derpaa tyder deres videre Skæbne. I 1628 overlod Dronning Sophia sin Søn Christian IV en Mængde Mønt til at føre Krigen for. Heriblandt har Kong Frederiks Gave vel været. Som Guldmønt regnedes den saa god som enkende Daler (Specier), hele Sættet til c. 35 enk. Daler. Kun et enkelt Stykke, Engelotten, har Dronningen gemt til Minde om sin Husbond. Resten gik ind i Rentekammeret, hvor de dog er blevet bevaret til Erindring om Frederik II, idet de Aar for Aar kan spores i Opgørelserne over Kammerets Beholdninger fra Regnskab til Regnskab.
I Rentemestrene Jørgen Vinds og Sten Bechs Udgiftsregnskab 1. Maj 1639-31. Juli 1640 (12) findes saaledes folio 333 indført: "Dend 1. Augusty 1640 tilstillet Sigfred Friis (13), som da blev forordnet til øfverste Renteschrifvers Bestilling, huis som da var i forraade och Beholdning ved Kongl. Mayts Rendte Cammer, som effterfølger:
Høijloflig Ihukommelse Konning Fredricks Myndt:
Portugaløser 1.
Rosenobler 1.
Dobbelt Ducater 1.
Ungersk Gylden 1.
Kronegylden 1.
Goltgylden 1.«
etc.
Samme Post er paa samme Maade indført i senere Regnskaber (14). De er altsaa allerede da betragtet som rene Kuriosa værd at gemme, og slet ikke som egentlig Mønt, egnet til Brug, skønt de benævnes saaledes.
Ifølge Rentemestrene Jørgen Rosenkrands og Peder Vibes Udgiftsregnskab for Tiden 1. Juni 1652-1. Juli 1653, fol. 10 Nr.2 indleveredes de 6 Stkr. Frederik II.s Mønt den 31. Decbr. 1652 i Kongens eget Kammer paa Københavns Slot "Hans Ma. Seiffuer til hænde". Heri genkender man Frederik III. Fra sin Ungdom havde han interesseret sig for Kunst og sjeldne Sager. I kunstnerisk Henseende mindes man den ualmindelig lange Række af skønne Specier, der sloges under denne Konge, bl. a. af Kunst-Casper dvs: Casper Herbach. Til Gemme for Kunst og sjeldne Sager oprettede Kongen Kunstkammeret, som nævnes første Gang 1651.1653 fyldte det 8 Værelser i Københavns Slots sydlige Fløj. Af disse hed et Medaillekabinettet. Til dette har Kongen ikke været sen at sikre sig sin Bedstefaders saa sjeldne Mønter.
Jacobæus i Museum Regium kender ikke Engelotten fra 1584, netop den Mønt, der manglede i Sættet, som 1628 indkom i Rentekammeret, medens han meget nøje beskriver og afbilder alle de øvrige. Den maa altsaa være erhvervet efter Udgivelsen af fornævnte Værk dvs: efter Begyndelsen af det l8de Aarhundrede og inden Udgivelsen af den store Beskrivelse 1791.
(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931)