Ifølge Enevold Kruses Rentemesterregnskab for Tiden fra 1. Maj 1591-1. Maj 1592 (1) er der af Lehnsmanden i Svavsted Amt i Sønderjylland til Rentekammeret indbetalt et Beløb i "Prindsens Daller", der angives at gaa i Hertugdømmerne for 36 Skilling lybsk., medens de her i Rigerne af Rentemesteren i Regnskabet er opført med 35 Skilling l., hvad der dog var 3 Skilling l. højere end de sædvanlige "gamle Dallere", der regnedes til 32 Skilling l. = 64 Skilling d. eller 4 Mark d. (2). Ihvorvel Prindsens Daller kan hentyde til hollandske Dalere, slaaede under Prinsen af Oranien og forsynede med en gerustet Krigsmand med Skjold paa Forsiden, er det dog ogsaa muligt, at ved disse Dalere tænkes paa dem, der omtales i en Optegnelse af Peder Brahe fra c. 1588-90 (3), hvorefter "Højbaarne Fyrste, Hertug Christian, Prindts og udvalgt Konning..haffuer naadigst bevilget frue Giørvel, salige Herr Lauge Brahes Efterlefuerske, og Peder Brahe til Krogholm paa sine egne og medarfvingers wegne at lade slaa og mynte et antal Daller aff findt Sølff... hver Daler at slas med Prindsens Vafn og Kontrafey." Hertil svarer et aabent Brev af 27. Febr. 1590 (4), der hjemler Fru Giørvel Fadersdatter og Peder Brahe Ret til "for denne ene Gang til eget Brug" at "lade mønte et Antal Dalere af godt fint Sølv under Kongens Navn og Kontrafej og Danmarks Riges Vaaben enten her i Riget eller andensteds; hver 8 Dlr. skulle veje 15 Lod fint Sølv." Dette giver 8 8/15 Stk. paa Marken (16 Lod), medens der ellers gik 9 til 9 1/4 Stk. paa Marken. Det har altsaa været særlig fine Speciedalere, der godt nok har svaret til det i Rentemesterregnskabet anførte. Da Lauge Brahes Arvinger kunde lade Dalerne slaa "i Riget eller andensteds", er det ikke urimeligt at tænke sig, at de er slagne i Hertugdømmerne, hvor Lehnsmanden i Svavsted har modtaget dem i Oppebørsel. Denne Daler kan formentlig ikke være nogen anden end den bekendte fra 1590 med Christian IV.s Portræt som udvalgt Konge, den eneste Specie fra Aarene før Kongens Kroning: l588-96 (5).
Den paagældende Daler blev som nævnt møntet for Regning Fru Gyrvhild (Giørvel) Fadersdatter, salig Hrr. Lauge Brahes Efterleverske, og Peder Brahe til Krogholm paa egne og Medarvingers Vegne. Der er ikke faa Fejl i General Jørgensens Omtale af denne Tilladelse til at slaa Mønt (6). Han mener, at Bevillingen blev givet "Enken Gjørild Brahe og hendes Søn Peder Brahe", og at den gik ud paa at "mønte Dalere med Enkens Navn og Kontrafei", hvorhos han tilføjer: "Ere saadanne Dalere udmøntede, kjendes de ikke nu."
For det første kendes de paagældende Dalere. Men ikke er det underligt, om Jørgensen ikke kunde finde dem i vor Møntrække, naar han gik ud fra, at de skulde være forsynede med Enkens Navn og Kontrafej. Sligt staar der intet som helst om i det aabne Brev saa lidt som i de paa ovenanførte Sted citerede Optegnelser af Peder Brahe. Tværtimod skulde disse Dalere efter nævnte Aktstykker forsynes med Kongens (Prinsens) Navn og Kontrafei. Nu er det vel saa, at Prinsans Billede paa disse Specier for en flygtig Iagttager kan have en fjern Lighed med en Dames, hvad der skyldes dels den Omstændighed, at han som kun udvalgt Konge ikke bærer Krone, dels hans unge Aar. Billedet paa Mønten er imidlertid paalideligt nok, hvad man bedst vil kunne overbevise sig om, naar man sammenligner det med Hans Kniepers Tapet i Nationalmuseet (7) og Maleri paa Rosenborg (8) af Christian IV. som Barn. Møntbilledet er muligvis skaaret efter dette Portræt eller af samme Kunstner. Hovedets Stilling, Haaret, Kraven, Halskæden, hele Holdningen, kort sagt alt til de mindste Enkeltheder synes overensstemmende. I hvert Fald er Billedet ikke noget Portræt af en Dame, der - som Fru Gyrvhild - i 1590 maa have rundet de 4 Snese!
Man ved ikke nøje hendes Fødselsaar; hun blev født i Sverige og var Datter af Fader Nilsson Sparre til Hjulsta og Bodild Knudsdatter af Slægten Tre Roser (9). 1532 ægtede hun svensk Rigsraad Peder Nilsson Grip, der allerede døde 1533, uden at der var Børn af Ægteskabet. Gennem dette og ved Slægts-Arv erholdt hun vidtstrakte Besiddelser i Sverige og Norge, i sidstnævnte Land bl. a. det store Giskegods, hvis Historie gaar tilbage til Tiden før Harald Haarfager, da Fylkeskongerne paa Søndmør boede dèr (10).
1534 ægtede Fru Gyrvhild den danske Afsending til Stockholm Truid Gregersen Ulfstand, der under Grevens Fejde i Marts 1535 ved Forræderi tabte Fæstet Varberg til den belevne lybske Høvidsmand Marcus Meyer, hos hvem Ulfstands Hustru sad fangen til Maj 1536, da det lykkedes hendes Ægtefælle at befri hende og tage Hævn over Marcus Meyer, som blev halshugget udenfor Helsingør den 13. Juni (11). Under Fangenskabet fødte Fru Gyrvhild den 15. November 1535 sit eneste Barn, Niels Ulfstand, medens Truid Gregersen havde Børn af et tidligere Ægteskab. Sagnet fortæller, at hun ikke levede lykkeligt med denne sin Ægtefælle. Efter dennes Død 1545 indgik hun for tredje Gang Ægteskab - der blev lykkeligt om end barnløst - med Lauge Brahe. Hun blev atter Enke i Marts 1567 og var da - efter al Sandsynlighed - den rigeste Adelsdame i de tre nordiske Riger, men samtidig stod hun uden nogen Livsarving, idet hendes eneste Barn var død af Pest kun 13 Aar gammel i Efteraaret l548 under en Rejse i Skaane (12). Hans Stifsøskende antog ham - aldeles med Urette - for ombragt af Stiffaderen Brahe og opnaaede at faa Kisten aabnet for at syne Liget midt under Gudstjenesten ved Barnets Begravelse i Lunds Domkirke.
Hvad der imidlertid har størst Interesse i denne Forbindelse, er de indviklede Arveforhold og den store Rigdom, som nu omgav Fru Gyrvhild. Begge Dele kunde nok gøre det nødigt, at der opnaaedes Ret til at mønte Dalere af den store Mængde Sølv, der maa formodes at have været til Stede, og som derved bedre kunde fordeles blandt de forskellige Arvinger og Ætter. Men naar Rigsraadet gik med til en paa denne Tid saa enestaaende Begunstigelse, har Jørgensen ikke Uret, naar han anfører Grunden hertil som den, at hun havde foræret saavel Frederik II. som Christian IV. Godser i Norge.
1582 overlod hun Kongen Giske med over 120 Gaarde paa Søndmør, 40 Gaardparter paa Voss, 4 i Hardanger, 57 i Romsdalen, 7 i Ryfylke, 13 i Senjen og en Del Gods paa Hetland for noget Krongods i Skaane. 1599 overdrog hun Kronen sit Gods søndenfjelds, ialt 300 Gaarde og Gaardparter, bl. a. Sørum Hovedgaard (13). 1601 afstod hun til Kongen sit Arvegods i Sverige, Skaane og Halland og indsatte Christian IV. til sin Universalarving. Intet Under om Kongen viste den gamle "Arvetante" alskens Opmærksomheder, aflagde Besøg hos hende osv. Under disse Opmærksomheder indgaar "Prinsens Daler 1590".
(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931)