Af alle vore Hovedmøntsteder København, Kristiania, Kongsberg, Altona og Glückstadt er sidstnævnte vel det der for Møntsamlere mest henstaar i det dunkle. Utallige Gange møder Navnet os i Møntkataloger og Beskrivelser. Hyppigst er det baade sjældne og interessante Mønter, der er er udgaaede fra denne saa lidet kendte By ved Elbens Munding. Med de 4 andre Møntsteder forbinder man altid visse Forestillinger, hvad enten de stamme fra Selvsyn eller Billeder. Men Glückstadt derimod har ingen set. Da jeg derfor i anden Anledning var paa Rejse gennem Slesvig-Holsten, følte jeg Trang til engang at standse i denne Christian IV.s Stad og Fæstning og se, hvilke Minder den gemte fra de svundne Tider. Det var ikke helt let at finde en passende Jembaneforbindelse, thi Hurtigtog langs den slesvigske Vestkyst standser ikke ved denne By, derimod ved Itzeho, et ret betegnende Forhold til Bedømmelse af, hvor langt vor By staar tilbage for sine Naboer for ikke at tale om den Stad, med hvilken den efter Grundlæggeren, Christian IV.s Forhaabninger, skulde optage en økonomisk og handelspolitisk Kappestrid, Verdensbyen Hamburg, der nu med Altona tæller over 1 Mill. Indbyggere, medens Glückstadt maa nøjes med c. 7000. Atter et tydeligt Tidens Tegn paa, hvor lidet fremsynet det Haab var, som Kongen i 1616 nærede om at kunne paaføre Hansestaden ved Elben nogen alvorlig Konkurrence ved Anlæget af "Lykkestaden". Kun en saare krank Lykke blev den beskaaret.
Alene Byens Beliggenhed maatte gøre dette klart. Hamborg ligger paa det Sted, hvor Elben fra en Flod gaar over til at blive en Havarm, hvor der endnu kan færdes fra den ene Flodbred til den anden uden større Besvær, og hvor Udførslen fra hele Nordtyskland derfor kan koncentreres og Indførslen fordeles. Greverne af Holstein-Schaumburg saa derfor heller ikke forkert, naar de begunstigede, maaske delvis anlagde Flækken Altona lige uden for Hamburg i Landskabet Pinneberg. Der var der Konkurrencemuligheder. I Glückstadt derimod næppe. Denne By var bundet til sit ringe Opland nord for Floden, der her er saa bred, at man knapt kan se fra Bred til Bred, og som afskærer i Stedet for at forbinde Færdslen med de i syd liggende Egne. Det opdagede Kongen snart og søgte ved kunstige Midler, Elbtold og lign. at spærre Hamborgs Handel og oparbejde Glückstadts. Det lykkedes aldrig, hvad man hurtigt overbeviser sig om, naar man staar i Byen.
Det er en underlig Ansamling smaa, gamle Huse, der søger til om Torvepladsen midt i Byen. Det ligner Dukkehuse i et Barns Legetøjsæske fra Nürnberg. De allerfleste vender de spidse Gavle mod Gade og Torv. Dette Torv danner Midtpunktet i Byen, hvorfra alle Gader udstraaler og danner omtrent en regelmæssig Sekskant, der har været omgivet af Diger og Fæstningsvolde med Grave, og som er anlagt ved Bækken Rhins Udløb i Elben. Midt over Torvet løber en gravet Rende, Fleth; den er nu tildels tørlagt, men langs denne gaar to Stræder "Am Fleth" med en Række morsomme gammeldags Gavl- og Bindingsværkshuse. Paa Torvet ligger Kirken, i al sin Uanseelighed højst malerisk: et temmelig lavt, undersætsigt firkantet Taarn med et langt ganske tyndt rødmalet Spir, lige saalangt som Underbygningen. Paa Forsiden af Spiret sidder udvendig en Timeslagsklokke. Paa Stangen er anbragt en Vindfiøj, bestaaende af Christian IV.s bekendte Monogram, C med Krone over og et 4-Tal indeni, ganske som paa de ulfeldske Mønter, nedenunder er Lykkens Gudinde anbragt med sit flagrende Gevant, Vimpel eller Sejl, ganske som hun ses paa de glückstadtske Mønter; hun svinger sig der paa Fløjen for hver en Vind, der blæser. Kirken bestaar af 2 Længer, en bag Taarnet, en anden parallelt ved Siden af. Den byggedes til, da Kirken blev for lille, og gør et højst pudsigt puklet Indtryk, hvad enten man ser Kirken indefra eller udefra.
Ligeoverfor Kirken ligger Raadhuset, en smuk og statelig Bygning i Christian IV.s bekendte hollandske Renæssancestil. I Forhallen er opsat et stort Rytterbil lede af Oberst Marquard Pentz, Kongens Guvernør i Wolfenbüttel under Trediveaarskrigen 1627, og Fader til Christian Pentz, Kongens Svigersøn og Guvernør i Glückstadt. Yderst til Venstre for Raadhuset ses et gammelt Hjørnehus mellem "Am Fleth" og Kønigstrasse. Denne Gade, der indtil 1628 kun naaede til første Tværgade, Reichenstrasse, hed oprindelig indtil 1630, da Kongen begyndte Anlægget af et Slot tæt ved Elben, hvortil Gaden førtes hen, Judenstrasse. I denne Gade laa Jødesynagogen. Den næste Gade, der udgaar fra Torvet i Retning af Elben, kaldes Schlachterstrasse, men hed fra først af Münzerstrasse. Naar man erindrer, at den første Møntmester i Glückstadt var den portugisiske jøde Albert Dionis, kan man vel med nogen Føje gaa ud fra, at Mønten, paa hvilken alle de smukke Specier og Halvspecier med Lykkens Gudinde paa den ene Side og den ualmindelig kønne Tegning af Kongen staaende med Danmarks Skjold for højre Knæ paa Forsiden er prægede, har ligget i den Bygningscarré, der begrænses af Judenstrasse (Kønigstrasse), Reichenstrasse, Münzerstrasse (Schlachterstrasse) og Torvet. Allerede 1630 blev Mønten opgivet og Huset nedbrudt (2). Senere blev Mønten som bekendt genoptaget; en mundtlig Tradition vil vide, at den da blev anlagt i Grosse Danneddel Strasse (3).
Albert Dionis, om hvem jeg har givet en Del Oplysninger i "Christian IV.s Møntpolitik 1588-1627", fik øjensynlig Kong Christian interesseret for sine jødiske Fæller af den portugisiske Nation, der udgjorde en finere Portion af Jøderne. Han gav dem Lov til at nedsætte sig i Glückstadt, hvor der endnu findes en malerisk gammel jødisk Kirkegaard, i hvis friske Græs er henlagt en Række irgrønne Gravsten over fremragende Jøder fra den første Grundlæggelses Tid. Hen over de gamle Sten snor sig de hebraiske Skrifttræk og mange besynderlige Tegn og Vaaben. De ældste Gravsten er fra 1625. Nogle bærer Navne, der ogsaa er kendt her, som f. Eks. Gerson og Henriques. - Jøderne maatte betale en vis Afgift aarlig for at bo i Staden. Afgiften findes første Gang indført i Steinburg Amts Regnskab for 1622-23 (4) under
"Thovellige Innahme: Nafolgende Portugisen hebbenn sich inn der Glückstadt tho wohnen gestellet und gevenn Vorbiddelgelt (5), Luht der Konn. Maytt. gnedigt erdehltenn privilegie, sub dato Itzeho am 3. Aug. Anno 1619 (6) Nr.40 (dvs: Bilag), und heft ein ieder, Luht des Muntzmeisters Albertus Dionis Auergevenenn Vorthekenisse Nr.41, beth op Ostern Anno 1623 darsuelvet gewesen, Alls Volgett:
Koep Lude (7), ein jeder des Jahr 10 Rthlr. Abraham Israel Mendis 1 1/2 Jahr Jacob de Silua l 3/4 - Pauwell Diricksen 2 - Daniell de Silua 1 - Abraham Marcus 3/4 - Davidt Khielan 3/4 - Abrahamb de Marcada Doctor 1/2 - Abrahamb de vonn Seca 1 1/4 - Handtwerckere tho 3 Rthlr: Moises Benedictus 1 1/4 - Epidiom de Silua 1 3/4 - Isach Mendis 2 - Abraham Dagilahr 1 1/4 - Johan Lopus 3 - Daniell Calderahn 1 -"
Gennem den gamle plattyske Tilførsel i Regnskabet ser vi Billedet af den Koloni, der har omgivet Albert Dionis under hans Møntmestervirksomhed i Aarene omkring 1623, da den store Specieudmøntning har fundet Sted. Hans virksomme Svoger "Portugiseren" Paul Dirksen (8) har i de senere Regnskaber afgivet Fortegnelse over Kolonien til Amtsregnskaberne og synes saaledes ogsaa at have spillet en fremtrædende Rolle.
For Enden af Kønigstrasse laa som omtalt det af Christian IV i Aarene 1630-31 anlagte Slot: Glücksburg. Det skal have lignet Rosenborg Slot. Fra Slottet i Glückstadt er en stor Mængde kgl. Forordninger og Breve, ogsaa Møntvæsenet og særlig Mønten i Gluekstadt vedrørende, blevet udstedt. Daarlig Opførelse og sumpig Grund bragte hurtigt Bygningen til Forfald, saaledes at dens Saga allerede 1708 var ude. Af Slottet siges kun et Taarn at være tilbage. Et saadant gammelt Taarn i Rosenborg Stil findes indbygget i et Privathus ved Havnen.
Færdes man i Havnegaden, ser man først ret, hvad der har været tilsigtet, og hvad der er opnaaet. Bækudløbet er uddybet allerede 1619-20 dels til Krigshavn, dels til Handelshavn. I den første skulde den danske Flaade, hvis Opgave var at beherske Elbmundingen, kunne søge Tilflugt. Handelshavnen skulde være Grundlaget for Konkurrencen med Hamborg. Men hvor beskedent er det ikke faldet ud. I denne Inderhavn har nu nogle Sildeskuder Ankerplads indenfor en Sluseport, der beskytter dem mod Tidevandet fra Elben. Paa Yderhavnen kommer en Del Skibe med Flodtid, men hvor kan denne Havn og disse Skibe taale Sammenligning med Hamburgs storslaaede Havneanlæg og gigantiske Skibsfart, særligt som den formede sig umiddelbart før Verdenskrigens Udbrud. Med nogen Vemod ser man i Glückstadt et Minde om et af Kong Christians mange feilslagne Projekter, for hvis Skyld han styrtede sig og Riget i Pengenød og bl. a. spekulerede i Fordelen ved Udmøntning af daarlige Rigsmarker og lige saa usolide Sølvkroner. Historien taler saa sært og underligt til den danske Vandrer gennem disse stille Gader med de lave og smaa, gamle og møre Gavlhuse, der alle minder om Sidegader paa Christianshavn. Hvor ironisk lyder ikke selve Navnet Glückstadt?
(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931 side 126-130)
