I Mønt- og Medaillekataloger (1) findes ofte Bogstaverne J. H. paa danske Medailler tydede som Forbogstaverne i Navnene paa de bekendte Medailleurer J. Høhn sen. og junr. i Danzig, men det skulde dog paa Forhaand synes lidet sandsynligt, om en Danzigermester i større Omfang havde udført Stempler til Mønten i København.
I Beskr. Fr. III. Tab. XXIII. Nr.3. er afbildet en Medaille, paa hvis Bagside er gengivet Fr. III. til Hest. Under Hestens Forben staar der efter Beskrivelsens Tekst Nr.895 og fornævte Billed: P. Herclas. Dette Navn er gaaet over i alle Kataloger (2) og videnskabelige Værker (3), uden at det dog er muligt at finde nogetsomhelst om denne Mand i Rigsarkivets Dokumenter. Det er ikke mærkeligt, thi der findes ingen Stempelskærer af det Navn. Undersøger man den paagældende Medaille paa Kabinettet, vil man se, at Navnet er J. Herclus.
I Navneregistret til Emil Marquard: Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian V.s Tid, Kbhvn. 1918, vil man finde opført "Jeremias (Hercules), Stempelstikker (Stempelsnider)". Efterser man Siellandske Tegnelser fra samme Tid, vil man i de til disse hørende Registre finde, at der under Frederik III og Christian V har levet en Stempelskærer, der benævnes snart Jeremias Herculis, snart Hieronimus Hercules. Under 2. April 1653 (4) erholdt han Bestalling som Stempelskærer ved Mønten med en aarlig Løn af 300 Rdlr., dvs: mindst 4000 Kr. i vore Penge, for hvilken han kvitterede med Navnet Herclus. Den hidtidige Stempelskærer Hans Busch blev "kasseret". Der er vel Grund til at tro, at Kong Frederik ikke var tilfreds med sit Contrafey paa Specierne og Kronerne fra 1649-52. I hvert Fald er der jo et betydeligt Fremskridt at spore i Præget paa Specierne fra 1653 at regne. Hans (zum) Busch var ansat den 28. Marts 1644 (5).
Den 20. Juni l654 (6) fik Herclus sin Afsked efter at have gjort Laan baade hos Møntmester og Kleinsmed paa Mønten. I August 1664 erholdt Herclus ny Bestalling (7), ved hvilken han antoges til "Eysen- und Müntz-Stempel Schneider", saaledes at han skulde "zur Gülden und Silbern auch Scheide Muüntze die Stempel schneiden, dieselbe sauber und nett ausarbeiten", og endvidere "Eysen und Stahl zur raritäten und Schow Pennige schneiden". Herfor skulde han have 400 Rdlr. aarlig. Stod Mønten stille, skulde han have sin Løn af Kongens eget Cammer og desuden efter Møje og Flid kunne erholde Betaling à part for Raritäter og Schowpendinge. Under den skriftlige Edsaccept staar Jeremias Herclus.
Videre er bevaret en Ordre fra Christian V til Cammer Collegiet af 16. Oktbr. l57l (8), saalydende:
"at I til Stempelschiereren Jeremias Hercules for et stort Seigl af Staal, hvor paa den ene side Vores Elskl. Faders, Sl. och Høyl. Ihukommelses contrafey og paa den anden Side Danmarchis Vaaben ere udskaarne, saavelsom och for een Perlemors snecke band iligemaade hafuer udskaaret, betaler fire hundrede och 8 Rdlr. och fire marck".
Han har altsaa udført den store Seglmedaillon til Kongeloven (9) og for denne og Snekken faaet en Sum, der i Nutids Penge vel kan sættes til 6000 Kr. Han maa have været en ganske anset Kunstner, siden der betroedes ham Arbejdet med dette Segl, der skulde sættes under Rigernes Grundlov og Kongens vigtigste Dokumenter. Der er et vist gammeldags storstilet og imposant Præg over Kongens Skikkelse paa Forsiden, men nægtes kan det ikke, at Virkningen dog gaar noget i Retning af en Sprællemand. Saa meget kønnere er Bagsiden, der formentlig har dannet Forbillede for en Række senere Mønter.
At han har udført en større Mængde Medailler, fremgaar af en Ansøgning af 13. December 1671 til Peter Griffenfeld. I denne meddeler han, at han har faaet en Del Penge tilgode. Creditorerne har ingen længere Medlidenhed, "og eftersom ingen betaling for mig fattig Mand endnu falden er", saa beder han Griffenfeld intervenere hos Kongen, idet han hentyder til deres tidligere Bekendtskab, vel fra den Gang han arbejdede paa Kongelovens Seglmedaillon. Hjælper Griffenfeld ham ikke, er han "formedelst Manqvement til Livs-Ophold og min Gields Afbetaling nødt til at søge min Fortun paa andre Steder, hvor jeg brødet og mit Nødtørftig ophold kan hafue". Denne Henvendelse affødte en direkte Ansøgning til Kongen af 31. Jan. 1672, der lyder saaledes:
Stormegtigste Arffue Herre, Allernaadigste Konning.
Eders Kongl. May. beder jeg udi dybeste Underdanighed
udi Naade at ville optage, at jeg Allerunderdanigst
foraarsagis Eders May. at andrage, Hvorledes Jeg nu i
Nogle Aar hafuer weret Eders Kongl. May. Alderunderdanigste
Thiener och Stempelsnider och imidlertid Een Deel Arbeid
forfærdiget, Saa mig Een temmelig Summa Penge hos Eders Kongl.
May. Resterer, och saasom mine Creditorer mig nu meget hart paa
adschillige Maader engstiger och om deres betalning angriber
och domb ofuer mig for Hans Kongl. May. Hofret forhuerfuit,
saa Jeg fattige Mand wed mig icke Een times frist,
Indflyer derforr i dybeste Underdanighed til Eders Kongl.
May. och beder Allerunderdanigst, at Eders Kongl. May.
Naadigst wille forunde mig Een befaling til Skatkammeret,
at jeg min betalling maatte erlange, och min Ort
hersted maatte conseruere, Slig Store Kongl. Naade will
Gud Allermegtigste Eders Kongl. May. med det gandske Kong.
Arfue huus Rigeligen igen belønne och forventer herpaa
Eders Kongl. May. Naadigste Resolution.
Hafniæ, d. 31. Januaru, Ao. 1672.
Forblifuer Eders Kongl. May. Allerunderdanigste og troe Thiener Ind til døden
Jeremias Herclus.
Denne Ansøgning bevirkede en kgl. Resolution af 14. Marts 1673 (10), hvorefter der skulde gøres Afregning "med vores Stempelsnider Jeremias Hercules", saa han "med forderligste vorder fornøyet". Det var den sædvanlige Skæbne, som Folk i Datiden var undergivet: ingen Betaling før efter mange ydmyge Bønner og Ansøgninger.
Ifølge Kammerregnskaberne fik han derefter regelmæssigt ned gennem Aarene Betaling for Stempler og Medailler, uden at det dog i Enkeltheder kan ses, hvilke Medailler han har faaet Betaling for. Dette vil først kunne oplyses, naar hans egne Regnskaber og Afregninger maatte findes. Dog er der en enkelt Gang i Kammerregnskaberne givet nærmere Besked, idet der den 23. Maj 1678 (11) staar anført: Jeremias stempelsticker for en sølfmedaille med admiral Hiuls portret och et futral dertil for 6 r 3 m". Dette er Portrætmedaillen, Beskr. Tab. XV, Nr.1, som er signeret J. H. under Armafsnittet, medens den anden Medaille, Niels Juels Sejrvindinger, Tab. XIII, Nr.3, er signeret C. S., dvs: Kongens anden Stempelskærer Christoffer Schneider. Tre Medailler, Besk. Nr.895, Seglmedaillonen og Niels Juels Portrætmedaille, kan herefter med Sikkerhed henføres til Herclus. Men man gør rettest i at gaa ud fra, at de mange andre Medailler med J. H. fra Frederik III.s og Christian V.s Tid maa tillægges ham og ikke henføres til et fjernere Udlands Medailleurer. Særlig synes der Grund til at antage, at den bekendte Medaille over Wismars Erobring 1676, Tab. LIII, Nr.3, der er signeret J. H., og som er samtidig med Niels Juels Med., hidrører fra Herclus Haand. Behandlingen af Billedet paa Reversen af Kongen til Hest svarer i et og alt til Bagsiden af Medaillen, Beskr. Nr.895. Fr. III, Tab. XXIII, Nr.3, der omtales i Begyndelsen af denne Afhandling. Endvidere kan nævnes Med. over Søslaget ved Kronborg 1658, Beskr. 880 a-b, hvis Fremstilling af et Søslag ligner Reversen til Juels Medaille, Med. over Slaget ved Nyborg 1659, Beskr. Nr.370, og den dertil hørende Vox-Rarität paa Rosenborg, forestillende en Elephant, der gør det af med en Stenbuk (den svenske General Stenbock) (12) fremdeles Formælingsmed. 1668, Beskr. Nr.776, og alle de smukke Specier med Revers i Overensstemmelse med Seglmedaillonens.
I Oktober Maaned 1689 afgik Herdus ved Døden; den 22. Oktober 1689 (13) skænkede "H. M. af naade til Jeremias Stempelschniders begrafvelse 20 r".
(J. Wilcke: Daler, Mark og Kroner 1481-1914, København 1931 side 130-134)