I J. Wilckes bog: "Møntvæsenet under Christian 4. og Frederik 3. 1625-1670" omtales side 261-262 under afsnittet "Andre Møntsteder" de mønter, Christian 4 i 1627 lod sin statholder, greve Philip Reinhard af Solms slå i Wolfenbüttel. Der nævnes dobbelt-dukater, dukater, dobbelt-specier, specier, guter-groschen og 12 pfg. En oversigt over disse mønter med undtagelse af 12 pfg. er givet i Holger Hedes Værk: Danmarks og Norges Mønter 1541 - 1814 - 1970 2. udgave s. 140 under nr. 1-6.
Gennem mange år har jeg haft særlig interesse for disse specielle mønter fra Christian 4, og under en studierejse i slutningen af marts 1975 med medlemmer af Dansk numismatisk Forening under ledelse af formanden til museer i Den tyske demokratiske Republik var et af mine specielle ønsker på museerne at få tilladelse til at se beholdningen af Christian 4's mønter, herunder særligt mønterne fra Wolfenbüttel. På Bode-museum i Øst-Berlin fik jeg forevist en bakke med en del af disse mønter. Der var en guldmønt, en smuk række specier, en guter-groschen og en 12 pfg. Guldmønten anså jeg straks efter den størrelse (tykkelse), den havde, for dukaten Hede nr. 1A; den lå med aversen opad og havde Christian 4's navnetræk med kronen, der bryder omskriften, en mønt, jeg længe havde ønsket at se. Den var velbevaret på forsiden, og med spænding vendte jeg mønten for at se, hvorledes det grevelige solmske våbenskjold var bevaret. Spændingen afløstes straks af overraskelse, da jeg så, at våbenskjoldet ikke var der, men at der på skjoldets plads i cirklen inden for omskriften stod som tekst i fire linier: "1 Goldt Gulden 1627", omtrent i samme stil som Wolfenbüttel-gutergroschen og Frederik 2's guldgylden 1584. Jeg havde aldrig hørt om, at en sådan interessant guld-gylden eksisterede. Den er ikke nævnt i nogle af de foran omtalte værker, ej heller i H. Schou's værk om de danske mønter, og den omtales ikke i Axel Ernst's overordentlig detaillerede artikel: "De såkaldte Hanrejsmønter 1627" i Nordisk Unions Medlemsblad maj 1939 nr. 5. men da den meget interessante mønt altså eksisterer, muligt i meget få eksemplarer, måske alene eksemplaret i Bode-museet, bør der formentlig gøres en tilføjelse herom i en kommende udgave af Holger Hedes møntværk.
(NNUM 1975 side 120-121)