KLIK for forstørrelse!

Mønter fra Dansk Vestindien

af Jørgen Sømod

Fortsat

FREDERIK VI 1808-1839

Under Napoleonskrigene var øerne besat af englænderne, hvorfor det vestindiske pengevæsen undgik den omvæltning, som det danske pengevæsen blev udsat for. Der var derfor kun at udregne den kurs, som den vestindiske rigsdaler skulle have i forhold til den danske rigsbankdaler.

125 rigsdaler vestindisk kurant var lig 100 rigsdaler dansk kurant. 125 rigsdaler dansk kurant var lig 100 specier. 100 specier var lig 200 rigsbankdalere.

Herefter kan opsættes:

100 R.v.k. = (100 x 100 x 200) : (125 x 125) = 128 rigsbankdalere.

Den vestindiske daler deltes stadig i 96 skilling. Hertil kom så, at der i 1816 udprægedes 20 og 10 skillingsstykker.

Der gik altså 4,8 (!) 20-skillingsstykker på 1 vestindisk daler. Det var noget rod fra begyndelsen. Allerede på Mønten i Altona i 1816 startede forvirringen. Ifølge mønteprotokollen udprægedes

20 skillinger for   4.125 R.v.k. 64 skilling
10 skillinger for 3.789 R.v.k. 76 skilling
2.836 R.v.k. 48 skilling
1.678 R.v.k. 50 skilling
8.304 R.v.k. 78 skilling
    12.430 R.v.k. 46 skilling

Uanset hvordan man regner på de beløb stemmer det ikke, når man vil dividere tallene med 10 og 20 for at udregne det udprægede stykantal. Den vestindiske befolknings glæde over de nye mønter har sikkert været behersket, idet mønternes finhed endvidere var en smule ringere end de tidligere mønters.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 17. 20 skilling 1816

KLIK for forstørrelse!

Fig. 18. 10 skilling 1816

KLIK for forstørrelse!

Fig. 19. 2 skilling 1816/1837

Toskillingen blev atter præget i 1837. Til glæde for møntsamlere findes den med to forskellige tretaller. Tretallet kan foroven være lige eller afrundet.

I 1819 kan H. A. Martensen fortælle følgende om møntomløbet:

"Af fremmede Myntsorter roullerer her, Spanske, Portugisiske, Danske og andre Pengesorter; de almindeligste deraf ere:

Guld: Hele, halve, 1/4, 1/8 og 1/16 spanske og portugisiske Doublons, til 16, 8, 4, 2 og 1 Patagon eller Piaster, og hele, halve, 1/4 og 1/8 Johannis, til 8, 4, 2 og 1 Patagon eller Piaster.

Sølv: Hele, halve, 1/4 og 1/8 Patagons eller Piastre.

Nota. Ved modtagelsen af ovenanførte Guldmynter, især Johannis, bør man nøie undersøge: a) om de ere fuldvægtige,: b) om de ikke ere randede eller pløkkede, d e. om de ikke ere forsvnede med en falsk Rand eller med en Nagle eller Pløk indslået igennem dem, hvilket ofte giøres af vindesyge Mennesker, for at giøre dem fuldvægtige; dette Bedragerie opdages deels ved Synet, deels ved deres urene Klang; og til at undersøge Vægten betiener man sig almindelig af den engelske Troy=Vægt. En Johannis bør i det mindste veie 8 Pennyweights, halve og 1/4 forholdsmæssig."

 

CHRISTIAN VIII 1839-1848

KLIK for forstørrelse!

Fig. 20. 20 skilling 1840/1845/1847

KLIK for forstørrelse!

Fig. 21. 10 skilling 1840/1845/1847

KLIK for forstørrelse!

Fig. 22. 2 skilling 1847

Da der på mønterne siden 1816 hverken er kongenavn eller møntstedsangivelse, bemærker man ikke, at mønterne nu er præget under en ny konge, og at mønterne er præget i København og ikke i Altona. Mønttypen er uændret.

 

FREDERIK VII 1848-1863

I kongens første regeringsår prægedes med samme præg som hidtil 20, 10 og 2 skilling. Ifølge Møntens regnskaber er 20 og 10 skilling også præget i 1856, men med uændret årstal 1848. Alligevel er det muligt at adskille prægningerne. Alle hidtidige 20 og 10 skillinger har rillet rand, men med 1848 findes også enkelte stykker med glat rand.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 23. 20 skilling 1848

KLIK for forstørrelse!

Fig. 24. 10 skilling 1848

KLIK for forstørrelse!

Fig. 25. 2 skilling 1848

Da udgaven med glat rand er sjældnere forekommende end udgaven med rillet rand, og da prægeantallet i 1856 var tilsvarende mindre, må det antages, at 10 og 20 skilling med 1848 og glat rand er præget i året 1856.

De danske værdiangivelser brugtes ikke som møntnavne i Vestindien.

De gamle 24 skillinger som var reduceret til 20 skilling og 20-skillingsstykkerne kaldtes dobbelt realer. De til 10 skilling reducerede tolvskillinger og tiskillinger kaldtes realer, mens toskillinger kaldtes styvere.

I 1849 fandt man det formålstjenligt at ændre møntfoden til den nordameri kanske dollar, der fra starten blev kurssat til 100 rigsdaler vestindisk kurant = 64 dalere (dollars)

Ved omregning blev det bestemt, at

Ved mindre betalinger skulle en dobbelt real modtages for 13 cents, en enkelt real modtages for 7 cents og en styver for 1 cent.

Imidlertid påtænkte man ikke at udpræge egne mønter efter cents-systemet med det samme.

Finansministeren fik i 1849 bemyndigelse til på en egnet plads i Nordamerika at indkøbe dollars og cents-stykker. Indkøbet skete gennem den danske konsul i Philadelphia Steen Bille, som hos Finlay & Co. i New York købte følgende nordamerikanske mønter:

 5.000 stkr. 1/2 dollars	2.500 $
10.000 stkr. 1/4 dollars	2.500 $
12.500 stkr. 10 cents		1.250 $
25.000 stkr. 5 cents		1.250 $
20.000 stkr. kobbercents	  200 $
				-------
				7.700 $
				=======

Mønterne blev gradvis sendt i omløb, og da der ved indkøbet og forsendelsen havde været forbundet en del omkostninger, blev de halve og kvarte dollars forsynede med et stempel med det kongelige navneciffer, for at mønterne ikke skulle blive udført igen. De gamle mønter forblev i omsætningen, og blev efter deres værdi omregnet til cents. Der blev ligefrem sendt yderligere eksemplarer i omløb.

28. september 1850 indberettede guvernementet, at der af de 7.700 dollars kun var sat 1.140 dollars i omløb. Flere mønter, havde der ikke været brug for, idet man i omsætningen udmærket klarede sig med de ældre mønter. Detailhandlerne nægtede at modtage 10, 5 og 1 cents til deres fulde værdi, idet de erklærede, at mønterne ikke var sat i omløb på øerne. Et 10 centstykke, blev således kun modtaget for mellem 66 2/3 80 % af pålydendet. De 6.560 dollars, som man herefter havde i kassebeholdningen, blev først sendt i omløb i 1855 og 1856 (13).

En mærkværdighed er det, at kun halve og kvarte dollars efter de gamle beretninger blev kontramarkeret, når der i samlinger kendes også hele dollars, cents og enkelte andre mønter. Endnu mærkværdigere bliver det, når man sammenligner de indstemplede navnetræk på de enkelte mønter. Der er benyttet mange forskellige stempler. Det kan tænkes, at de kontramarkerede 1 dollars har været i de vestindiske kasser i forvejen, og at de er blevet kontramarkeret samtidig med de antagelig nye halve og kvarte dollars - vel nok fra årene 1848, 1849 og 1850 - som blev indkøbt i New York.

Det kan endvidere tænkes, at øvrige kontramarkeringer blev foretaget af andre, men med guvernementets stiltiende samtykke.

Disse kontramarkerede mønter er i nyere tid blevet forfalsket til skade for samlere. De skal derfor i det følgende blive behandlet udførligt (14).

Kontramarkeringer ordnet kronologisk efter udbud samt tidligere fortegnelser

KLIK for forstørrelse!

Fig. 39. 20 Cents 1859/1862

Man kunne ikke på længere sigt undlade at slå ny mønt efter centsystemet. I 1854 fremsattes et lovforslag om prægning af 1/2 daler (1/2 $), 10, 5, 3 og 1 cent. Halvdaleren skulle bære kongens brystbillede og i omskriften navn og titulatur på latin. Småmønten skulle vise kongens kronede monogram. Bagsiden skulle bestå af værdiangivelse, årstal, egegrene og teksten DANSK WEST INDIEN. Forinden havde der været tilsvarende forslag, hvor man havde diskuteret, om der i indskriften skulle benyttes ordet besiddelser (48).

KLIK for forstørrelse!

Fig. 40. 10 Cents 1859/1862

KLIK for forstørrelse!

Fig. 41. 5 Cents 1859

KLIK for forstørrelse!

Fig. 42. 3 Cents 1859

I Danmark havde man fået en møntforandring i 1854, og i årene derefter fremkom nye mønter. Endelig i 1859 blev det vestindiens tur. 20, 10 og 5 cents prægedes i København. Under portrættet læses FK, hvilket er medailløren F. C. Krohns initialer. På bagsiden er i omskriften anbragt en kongekrone, hvilket siden 1842 havde været mærke for Mønten i København.

20 og 5 cents viser et skib, mens motivet på 10 cents er sukkerrør. 3 og 1 cents prægedes i Altona, der som møntmærke havde et rigsæble. Stemplerne til disse mønter blev ligeledes skåret af Krohn. At han ikke signerede 1 cent, skyldes, at medailløren på daværende tidspunkt ikke signerede mønter, men portrætter.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 43. 1 Cent 1859/1860

Ideen til mønternes udseende var Krohns. Vi kan følge udviklingen gennem korrespondancen, der blev ført.

"Paa de første danske vestindiske Mønter fra Kong Cristian VIte 1740 findes paa Reversen et Skib, og samme Typ er fulgt under Frederik Vte og Christian VIIde, hvorfor jeg først har genoptaget denne Typ, som Frederik VIte forlod. Dette Skib er et Krigsskib, som vist var rigtigt under de daværende Forhold, hvorimod det mulig nu er mere passende at vælge et Handelsskib. Fra Konstens Side vilde jeg helst beholde Krigsskibet. Efter Capitain Tuxens velvillige Meddelelse er et Barkskib det som almindeligst bruges til vestindisk Fart, hvorfor jeg paa Tegningen har søgt at angive et saadant; men det lader sig vanskeligt tegne saa lidet, hvorimod let gravere. Ved Skibet har man søgt at antyde en fra Moderlandet fjernet Coloni, og dette eller Coloniernes Hovedprodukt, eller et der hjemmehørende Dyr ere de Emblemer man sædvanligt anvender paa Colonimønt.

Paa alle Reverserne (B) paa det første sæt Mønter har jeg derfor anvendt et Barkskib, og paa Aversen paa 20, 10 og 5 Cents H: M: Kongens Hoved i Lighed med Frederik Vtes vestindiske Tolvskilling fra 1748. Da 3 Cents bliver saa liden og især saa tynd, har jeg anseet det for rigtigst paa Aversen (C) ene at anbringe Indskdft og paa Reversen ene Skibet. Bronze 1 Cent vil efter den opgivne vægt blive 20 Cents temmelig lig i Størrelse, hvorfor jeg har anseet det for nødvendigt med Hensyn til Bedrageri ved Forsølvning at gjøre denne aldeles forskjellig fra Sølvmønten, og har derfor troet mest passende paa Aversen (D) at sætte Moderlandets Hovedskjold, men paa Reversen beholdt Skibet.

Paa det andet Sæt har jeg paa alle Reverserne anvendt Coloniens Hovedprodukt: Sukkerrør. Et rør i blomst for at angive Arten bestemt og tvende uden Blomst saaledes som disse høstes.

Det tredie Sæt (G) har jeg søgt at bringe i Forhold til de nyeste Danske Mønter kun har jeg tilføjet en Krone over Tallet. 3 Cents (H) ene Indskrift. Paa Bronze-mønten har jeg udeladt Kronen (J).

Averserne ere A og D som paa første Sæt.

Hermed følger 4 Sølvblanquetter - 10 lødige - 10 3/4 Dollar pr. Mk fin.

Kjøbenhavns Mønt den 14de Juni 1859.
Ărbødigst
Krohn

Til Finants Ministeriets 2det Departement".

I finansministeriet har man hurtigt bestemt sig. Man meddeler medaillør Krohn hvilke for- og bagsider, der ønskes anvendt, og hvilke smårettelser der skal foretages. Herefter kan Krohn allerede den 23. september indsende "de befalede Afslag af de ny 20 og 10 Cents" og han forespørger samtidig, om han må hærde stemplerne og optrække poincons af dem. Endelig meddeler Krohn, at han har haft en sagkyndig til at hjælpe sig med udformningen af sukkerrørene. Det er docent i Botanik ved Botanisk Have F. Didrichsen. Botanisk Have var dengang paa området bag ved Kunstakademiet; indgangen var ved Nyhavn 272, det nuværende nr. 4. Medaillør Krohn boede Nyhavn 279, det nuværende nr. 18. Han havde fra sine vinduer direkte udsigt til Botanisk Have. Mønten var placeret i det senere Nyhavn 26.

Den i skrivelsen af 14. juni 1859 nævnte kaptajn Tuxen, er uden tvivl Captain-Lieutnant i Søetaten, Navigations-Directeur, Ridder af Dannebrog G. C. Tuxen, der ligesom Krohn boede i Nyhavn højre Side 279. Tuxen på 1. sal, Krohn på 3. sal.

Allerede samme dag, som Krohn indsendte afslagene, den 23. september 1859, fik han fra etatsraad Edvard Collin (en søn af H. C. Andersens beskytter Jonas Collin) tilladelse til at hærde stemplerne, og sørge for det videre fornødne (49). Som en randbemrækning skal det lige nævnes, at det var medaillør Krohns søn Johan Jacob Krohn, som skrev "Peters Jul".

Ved bekendtgørelser af 25. juli 1860 og 8. september 1862 indkaldtes de gamle 24, 20, 12, 10 og 2 skillinger til omveksling efter deres hidtidge værdi. Der gaves en omvekslingsfrist på tre måneder. Efter denne tid skulle 24 og 20 skillinger kun modtages for 10 cents, 12 og 10 skillinger kun modtages for 5 cents og 2 skillinger kun modtages for 1 cent.

 

CHRISTIAN IX 1863-1906

Fig. 44. 20 Cents 1878/1879

Mønten i Altona var blevet nedlagt i 1863, hvorfor alle senere mønter er præget i København (50).

Mønterne er meget lig Frederik VII's mønter. 1 cent 1868, som har kongekronen som møntmærke, blev sendt til Vestindien i to lige store portioner. Halvdelen til St. Croix, halvdelen til St. Thomas (51). Portrætterne til sølvmønterne blev skåret af Harald Conradsen. På 20 og 10 cents ses hans initialer HC på portrættets halsafsnit. 5 cents er ejendommeligt nok ikke signeret.

I øvrigt bemærker man, at møntstedsmærket er blevet et hjerte. Denne ændring skete på Mønten ved overgangen til krone- og øremønt i Danmark. De i 1878 prægede mønter blev sendt til St. Croix, mens mønterne fra 1879 sendtes til St. Thomas. Med centen 1883 gik det som i 1868. Halvdelen til St. Croix, halvdelen til St. Thomas (52).

KLIK for forstørrelse!

Fig. 45. 10 Cents 1878/1879

KLIK for forstørrelse!

Fig. 46. 5 Cents 1878/1879

Kursen på dollars og cents i forhold til den danske krone var efterhånden faldet til kr. 3,75. Siden nedsattes kursen yderligere til kr. 3,60.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 47. 1 Cent
a. med møntmærke kongekrone 1868
b. med møntmærke hjerte 1878/1879/1883

Kaptajn Bauer kan i 1882 fortælle, at Nordamerikanske skillemønter modtages ved de kgl. kasser på lige fod med dansk-vestindiske mønter. Endvidere meddeler Bauer om brugen af mexicanske og spanske guld-onze (doblon) til 16 dollars eller pjaster, endvidere de forenede staters guldmønter, de engelske sovereigns (4 pjastre 90-97 1/2 cents) og de franske guld- og sølvmønter (5 franc beregnet til 95-97 cents).

I slutningen af 1880'erne var den mexicanske sølvpeso, der i omsætningen dominerede overalt, i værdi sunket til kun 83 cents. For at de handlende ikke skulle lide tab ved tilbagebetalinger, udstedte de egne mønttegn, de såkaldte checks eller tokens, med værdiangivelser angivet i mexicanske cents.

Private Mønttegn

Efterhånden fandt man det praktisk, at den vestindiske møntfod indrettedes efter det spanske møntvæsen, som var altdominerende i de omkringliggende områder. Da den spanske peseta var tilsluttet den latinske møntunion, kom mønterne i værdi til at svare til unionens mønter. Af lande, som helt eller delvis var tilknyttet unionen skal nævnes: Andorra, Argentina, Belgien, Bulgarien, Columbia, Finland, Frankrig, Grækenland, Haiti, Italien, Paraguay, Peru, Rumænien, San Marino, San Salvador, Schweiz, Serbien, Spanien, Tunis og Venezuela.

I det oprindelige lovforslag skulle møntnavnene være dan og styver. Først blev dan erstattet af franc; siden blev styver erstattet af bit. Iøvrigt bibeholdt man de gamle møntnavne daler og cent, så mønterne fik to sæt værdiangivelser (59).

Fig. 110. 50 francs/10 daler 1904

Fig. 111. 20 francs/4 daler 1904/1905

Møntfoden baseredes på guld, således at af 1 kg legeret guld (900 ‰) udmønttedes 3100 francs.

Guld- og sølvmønterne blev præget med riflet rand, mens nikkel- og broncemønter prægedes med glat rand. Alle mønter signeredes P og GI, hvilket er møntmester V. B. Poulsen og medaillør Gunnar Jensens initialer.

Det kan måske være vanskeligt at se, hvad bagsiden af guldmønterne forestiller. Thi der er mange detailler på møntbilledet, men det er en kvindelig figur, siddende ved en båd med et ror i højre hånd. I båden er en vareballe. Ved hendes venstre fod bananer, kokosnødder, sukkerrør og palmeblade.

Fig. U. Projekteret 5 francs/1 daler

25 francs og 5 francs projekteredes, men blev aldrig udmøntet. Imidlertid lod medailløren Gunnar Jensen skære poinšon til 5 francs (60).

Fig. 112. 2 francs/40 cents 1905

KLIK for forstørrelse!

Fig. 113. 1 franc/20 cents 1905

Bagsidepræget på den projekterede 5 francs, samt på 2 francs og 1 franc er tre kvindelige figurer, holdende i hånden henholdsvis en segl, et ror og en sukkerøkse. Symboler for øernes indtægtskilder.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 114. 50 bit/10 cents 1905

KLIK for forstørrelse!

Fig. 115. 25 bit/5 cents 1905

På bagsiden af 50 bit ses en olivengren med blade og frugter. På de små mønter er motivet en Neptunstav, en segl og en Merkurstav. Loven om den Vestindiske møntreform blev vedtaget 29. marts 1904.

Guldmønterne blev lovligt betalingsmiddel fra den 31. januar 1905. Som regningsenhed blev franc og bit gældende fra 1. april 1905. Fra samme dato blev alle guldmønter præget indenfor den latinske møntunion gyldige på øerne, med mindre mønterne havde lidt voldsom eller ulovlig beskadigelse eller manglede 1/2 % eller derover af den foreskrevne vægt.

Sølvmønterne 2 francs, 1 franc og 50 bit blev lovlige betalingsmidler fra 1. januar 1906. Endelig kunne småmønterne af nikkel og bronce benyttes fra 1. april 1906.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 116. 10 bit/2 cents 1905

KLIK for forstørrelse!

Fig. 117. 5 bit/1 cent 1905

KLIK for forstørrelse!

Fig. 118. 2 1/2 bit/1/2 cent 1905

Kun de færreste vestindiske guldmønter kom i omsætningen. Den 31. juli 1906 var den danske nationalbanks beholdning 1.328.000 francs. Beholdningen var 31. juli 1913 2.027.000 francs. Herefter var beholdningen i mange år næsten konstant 1.877.000 francs. En del mønter solgtes siden til tekniske formål, som det hedder i Nationalbankens årsberetning. I praksis vil det sige, at mønterne blev omdannet til tandguld.

Fig. V. Guldmønter fra den latinske møntunion. Gangbart betalingsmiddel i Dansk Vestindien.

 

FREDERIK VIII 1906-1912

Ifølge kongelig resolution af 5. marts 1907, gaves der tilladelse til at præge 5, 2 og 1 franc stykker med Frederik VIII's portræt på forsiden, mens bagsidepræget bibeholdtes. 5 francs blev aldrig udmøntet.

Fig. 119. 2 francs/40 cents 1907

KLIK for forstørrelse!

Fig. 120. 1 franc/20 cents 1907

Stemplerne blev skåret af Gunnar Jensen.

De gamle mønter, 20, 10, 5, 3 og 1 cents inddroges, og var efter udgangen af marts 1908 ugyldige.

 

CHRISTIAN X 1912-1917

Medaillørassistenten Andreas Hansen nåede kun at udføre få mønter, idet han døde før hans chef Gunnar Jensen stod for at blive pensioneret. Med Christian X's navnetræk skulle han have lavet forsiderne til 25, 10 og 2 1/2 bit. Kun 5 bit blev fremstillet. Man bemærker hans initialer AH. Møntmester V. B. Poulsen lod mønten signere med sine fuldstændige initialer VBP. Bagsiden til 5 bit er den samme som ved Christian IX's udmøntning. Tilsvarende bagsider skulle benyttes ved 25, 10 og 2 1/2 bit.

KLIK for forstørrelse!

Fig. 121. 5 bit/1 cent 1913

I årene 1905-13 blev der ialt præget for nominelt frs. 568.595,15 i skillemønt. Det svarer til 109.480 US guld $. I forbindelse med møntreformen i 1904 oprettedes også Den vestindiske Nationalbank, der fik et 30-årigt privillegium for seddeludstedelse. Uagtet øernes salg i 1917 til USA fortsatte Den vestindiske Nationalbank sin virksomhed indtil 1934 og dansk vestindiske mønter var indtil 1. juli 1934 eneste lovlige mønter på øerne. Først denne dato blev USA $ erklæret lovligt betalingsmiddel og de danske mønter inddroges. Første sending kom til USA med dampskibet Cathrine, der forlod øerne 17. september 1934. Januar 1935 meddeltes, at 60.000 $ i Dansk Vestindiske mønter var sendt til omsmeltning på Mønten i Philadelphia.

Tabeller og oversigter


Tilbage til Mønter fra DVI
Tilbage til Dansk Mønt