Den dansk/norske 1 skilling 1771 prægedes i årene 1771-1785 i Altona, København og Kongsberg. At en specifik mønttype prægedes ved 3 forskellige møntsteder er i sig selv ikke bemærkelsesværdigt - det var ikke ualmindeligt - nej, mere påfaldende er det, at samtlige mønter (i alt ca. 55 mill.) fremstår uden møntstedernes mærke (møntmærke), hvorved mønterne så at sige er blevet anonyme og ikke umiddelbart afslører deres rette proveniens. Med Per Lundgrens banebrydende studie (1) i 1945 og Erik Stolbergs opfølgende arbejder (2) i 1973 er dette spørgsmål dog bragt på plads.
Stolbergs tese om Kongsbergmønterne har siden da, ikke blot stået uimodsagt, men er tillige ved flere lejligheder blevet bekræftet, bl.a. ved et møntfund i Øymark, Norge (3).
I dag vil ingen bestride, at Kongsbergmønterne og dermed den norske type af 1 skilling 1771 er fundet og identificeret. Der kan derfor være grund til at se lidt nærmere på udseendet af denne type (fig. 1 og fig. 2), af Stolberg nummereret S13B og S13C (4).
Prægningen skete i årene 1784 og 1785 (5) i et samlet antal af 2.086.032 stk, svarende til 3,8% af det totale antal udmøntede 1771-skillinger. Kongsbergmønterne er følgelig relativt sjældne.
Stemplerne blev skåret af Anders Lunde, stempelskærer i Kongsberg fra 1777, som skønnes at have tilvirket omkring 40 stempelpar for at dække behovet ved denne skillingsprægning. Hans stempler er skåret bemærkelsesværdigt identiske og er på en række punkter meget karakteristiske og vidt forskellige fra stemplerne skåret af stempelskærerne Wolff og Bauert til skillingsprægningen i henholdsvis Altona og København (fig. 3 og fig. 4).
Via en detaljeret gennemgang af 55 stk. Kongsbergmønter (1 stk type S13B og 54 stk type S13C), der ialt repræsenterer 24 forskellige forsidestempler og 26 forskellige bagside-stempler, har en række karakteristika kunnet konstateres. I det efterfølgende skema redegøres herfor, idet der især er fokuseret på de detaljer, hvor Kongsbergmønterne er unike og/eller særligt karakteristiske.
De undersøgte mønter har en gennemsnitsvægt af 11,04 g. Denne vægt er kun 2-3% under gennemsnitsvægten af de samtidige Altona- og Københavnsprægninger, hvilket kan overraske, da de normalt små Kongsberg-blanketter forleder til den antagelse, at mønternes vægt er endnu mindre. Det viser sig imidlertid, at blanketternes større tykkelse stort set kompenserer for den mindre blanketdiameter.
Som tidligere nævnt er Kongsbergmønterne relativt sjældne. Udmøntningstallene lader forvente, at 4 af 100 1771-skillinger er fra Kongsberg, hvilket da også i praksis viser sig at være tilfældet for såvidt angår type S13C. I Norge træffes typen dog lidt oftere og i Danmark lidt sjældnere. Type S13B er derimod meget sjælden, måske den mest sjældne 1771-skilling-varianttype overhovedet. Men ønskes en Kongsbergmønt i velbevaret tilstand (1+) præget på en blanket uden metalfejl, ja så bliver også type S13C en virkelig sjældenhed.
Konklusjon
Den norske type af 1771-skillingen er fundet. Fremtidens numismatiske kataloger over norske mønter bør selvsagt indeholde illustrationer/beskrivelser af denne mønt. Hvem kommer først?
(NNF-NYTT, nr. 1, 1991, side 44-47, Norsk Numismatisk Forening. Festskrift til Kolbjørn Skaare)
Per Lundgren's pioneer studies (1) in 1945 followed by Erik Stolberg (2) 1973 and recent discussions related to the coins from the Øymark hoard (3) has positively identified the coins struck by the Kongsberg Miint (in 1784 and 1785). These Norwegian coins now deserve a closer examination.
The 1 shilling 1771 die engraver at the Kongsberg Mint was Anders Lunde who can be estimated to have cut some 40 pair of dies to cover the known production of 2.086.032 pieces (3.8% of the total 1 shilling 1771 production leaving the Kongsberg shillings as comparatively rare pieces) .
Erik Stolberg identified the Kongsberg shillings by two reference numbers, S13B and S13C (fig. 1 and 2), of which S13B is very rare. In diagram format on preceding pages is shown the result of a thorough and detailed study of 55 Kongsberg shillings (1 type S13B and 54 type S13C), the coins representing 24 different obverse dies and 26 reverse dies. A number of die characteristics are revealed some of which are unique for the Kongsberg shillings. In conclusion the most important and significant characteristics are:
The Norwegian 1 shilling 1771 is found and identified. Future numismatic catalogues of Norwegian coins should of course contain illustrations/desciptions of this coin. Who will be the first one?
Notes:
Refer to the literature listed at the end of the articie in Danish.