I april 2010 fandt detektorarkæologen Henrik Oldrup en 1 mark klipping 1563 på en mark ved Ågård i Østermarie sogn på Bornholm. Mønten blev GPS-indmålt og afleveret til danefæbehandling på Nationalmuseet via Bornholms Museum. Klippingen er en sølvmønt på 6,38 gram. Den erklæres for danefæ, fordi den er en sjælden fundmønt fra en ny og interessant lokalitet, og fordi det er en speciel mønttype, en dårlig krigsmønt, der må forventes at være brugt på en anden måde end periodens normale 1 marker.
Frederik II (1559-88) lod under den Nordiske Syvårskrig (1563-70) udmønte klippinge med pålydenderne: 2 og 4 skilling samt 1 og 2 mark. Klippingene er underlødige og/eller undervægtige. Det vil sige, de indeholder for lidt sølv i forhold til deres pålydende værdi. Den almindelige runde l mark fra 1563 skulle ifølge udmøntningsformlen veje 9,744 gram, have en finhed på omtrent 649‰ og altså indeholde cirka 6,326 gram rent sølv per styk. Selvom de runde l mark 1563 måske ikke helt levede op til dette, så var de væsentlig bedre end 1 mark klipping 1563, der teoretisk skulle veje 6,878 gram, holde omtrent 437‰ og altså blot indeholde cirka 3 gram rent sølv (1) .
Som det fremgår af nedenstående oversigt, så er der stor indbyrdes vægtforskel på disse 1 mark klipping 1563, og fire af fem eksemplarer i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings Hovedsamling vejer betydeligt mere end de foreskrevne 6,878 gram.
Det gav hurtig fortjeneste til kongens kasse at producere og udgive sådanne underlødige og/eller undervægtige mønter, og der kendes fra 1500-1600-tallets danske mønthistorie adskillige eksempler derpå. Fortjenesten gik i 1563 især til krigsfinansiering, ikke mindst til betaling af lejetropper.
I 1525 gav Frederik I (1523-33) Bornholm som pant til Lübeck for en 50-årig periode. Det er derfor ekstra interessant, at sådan en dansk krigsmønt dukker op på netop Bornholm.
Da den nye mønt indkom til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling var det naturligt at kaste et blik på Hovedsamlingens (den systematiske samlings) øvrige eksemplarer af 1 mark klipping 1563. Der var fire stykker (Schou (2) 8-10), hvoraf det ene - nr. 5 i oversigten - var fejlagtigt registreret i blandt andet Holger Hedes standardværk (3) som Schou 8, der har årstal på bagsiden. Det er i virkeligheden Schou 10, som har årstal på forsiden. Schou 9 har årstal på bagsiden, men er på rund blanket. I tabel 1 bringes en opdateret oversigt over og afbildning af de fem 1 mark klipping 1563 i Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings hovedsamling.
Nr. 3-5 i tabel 1 har været i Møntsamlingen i mere end 220 år, da de er med i Beskrivelsen af 1791 (4), som indeholder i alt fire 1 mark klipping 1563. To af dem, nr. 3 og 5, er illustreret i Beskrivelsen på henholdsvis tavle VIII som nr. 3 samt tavle I som nr. 11. Oversigtens nr. 4 er ikke afbildet i Beskrivelsen og kan teoretisk være ombyttet efter udgivelsen deraf, men der findes ingen indikationer derpå. Mønten på Beskrivelsens tavle VIII nr. 4 (Schou 8, fig. 6) afviger i udseende meget fra mønt nr. l i oversigten, mens der er stor overensstemmelse mellem tegning og mønt ved oversigtens nr. 3 og 5. Den på tavle VIII som nr. 4 afbillede mønt er således næppe mønt nr. l, som den må være ombyttet med efter udgivelsen af Beskrivelsen. Der er ikke fundet yderligere oplysninger om ombytningen. Måske er mønt nr. 1 et af de tre gamle stykker, der allerede var i Møntsamlingen i 1737 og omtales til sidst i denne artikel?
Oversigtens nr. 3-5 samt det på tavle VIII nr. 4 afbillede eksemplar er formentlig kommet til Møntsamlingen i 1739, da højesteretsassessor Niels Foss' (1670-1751) store møntsamling på cirka 5.000 stykker blev erhvervet (5). I kataloget over Foss' samling (6) er nr. 37-40 under Frederik II 1 mark klipping 1563. Ud fra placeringen af årstallet må nr. 37 være Schou 8, mens nr. 38-39 er Schou 10. Nr. 40, der kaldes Numus rotundus frem for Numus quadratus og har årstal på bagsiden, må være Schou 9. De fire mønter fra Foss' samling er antageligt de fire mønter, der er med i Beskrivelsen - ombytninger kan være foretaget mellem 1739 og udarbejdelsen af Beskrivelsen, men der er ikke fundet indikationer derpå. Fordelingen på Schounumre hos Foss, i Beskrivelsen og nu i Møntsamlingen stemmer helt overens. Desuden indeholder det efter erhvervelsen af Foss' samling af Henrik Hielmstierne (1715-80) i 1739-40 udarbejdede katalog (7) over Møntsamlingen blot fire 1 mark klipping 1563. De fire er i Foss' katalog krydshenvist - formentlig som konkret eksemplarhenvisning og ikke blot som 'typehenvisning' - til kataloget fra 1739-40, så nr. 37-40 hos Foss bliver til nr. 24-27 i kataloget fra 1739-40. I 1739 var den kongelig ordre da også, at "De Nye Mynter, som Vi os af Etats Raad Foss have til forhandlet, skal af Eder samtlige imodtages og annames." (8). Med andre ord har mønt nr. 3-5 formentlig proveniensen Foss' samling, og det er som sådan ikke overraskende, da Møntsamlingens beholdninger af nyere tids mønter tilsyneladende blev meget mere end fordoblet ved købet af Foss' samling.
Der var dog flere 1 mark klipping 1563 i samlingen før 1739. Førsteudgaven af Museum Regium (9) fra 1696 indeholder blot en 1 mark klipping 1563 (Schou 8), og i den anden og forøgede udgave fra 1710 er der to stykker, Schou 8 og 10. I en fortegnelse over Møntsamlingen fra 1737 (10) er nr. 8 og 16-17 under Frederik II: 1 Klipping Marck 1563 uden yderligere oplysninger.
De tre 1 mark klipping 1563, der er med i fortegnelsen fra 1737, genfindes ikke i kataloget fra 1739-40. Det er muligt, at samlingen i 1739 blot har beholdt de bedste 4 af i alt 7 eksemplarer - og at de bedste fire ikke alle var fra Foss' samling, men også indeholdt nogle af de tre eksemplarer, som var i samlingen i 1737. Det vides ikke med sikkerhed, men som omtalt tyder krydshenvisningerne i Foss' kalalog ikke derpå.
De tre gamle stykkers skæbne kendes ikke, men de blev måske som dubletter omkring 1740 overført til Rosenborg, da det i 1739 blev besluttet, at guldsamlingen samt dubletterne skulle samles på Rosenborg, mens mønterne i Kunstkammeret og Foss' samling skulle forenes og indrettes i Kunstkammeret. Mange af dubletter blev muligvis givet til kronprinsen eller siden solgt (11).
(NNUM 2011/1 side 17-20)