Dansk Numismatik c. 1650-1800

af Axel Ernst (1)

Interessen for Samling og Studium af gamle Mønter vaktes under Renaissancen i Italien, - Digteren Petrarca var saaledes en af de ældste kendte Numismatikere; men først langt senere træffer man i de nordiske Lande Spor af Møntsamlere og Møntsamlinger. I Sverige skal allerede Gustav Adolf have begyndt at indkøbe Møntfund, og bl. a. den i München 1632 tagne Møntsamling hjemsendtes som Kongens Privateje. Mere bekendt som Samler var Dronning Christina, over hvis romerske Mønter Sigibert Havercamp har forfattet et større Værk (2).

Dr. Kurt Regling har i et Foredrag i "Numismatisk Selskab" i Berlin den 6. Marts 1911, Berliner Münzblätter N. F. IV. S. 66, udtalt den Formodning, at Christian IV har været Møntsamler, navnlig støttende sig til et kronet C, som jævnligt findes indslaget paa antike Mønter, særlig de romerske "Storbroncer", og som utvivlsomt er et Ejermærke for vedkommende Samler. Tidligere har det været antaget, at dette kronede C skulde hidrøre fra Dronning Christina. At det imidlertid ikke kan være hendes Mærke, er paavist af Mowat i Rev. Num. 1910 p. 525. Det kronede C minder om Navnetræk, der findes paa danske Mønter. Naar der da spørges, til hvilken af de danske Konger af Navnet Christian der kan være sigtet, er det givet, at det i hvert Fald ikke kan være nogen tidligere end Christian IV, idet det samme C ogsaa findes paa en Medaille fra Henrik IV fra 1606. At Christian V ikke kan komme i Betragtning fremgaar deraf, at hans Samling af Mønter, som det senere skal paavises, ikke er spredt for alle Vinde, men danner en Del af den nuværende kongelige Møntsamling. Tilbage bliver da alene Christian IV, om hvem Regling derfor antager, at han har ejet en lille udvalgt Møntsamling, som han efter Datidens Skik og Brug har ført med sig paa sine Rejser og Krigstog. Derved er saa formodentlig Samlingen gaaet tabt, stjaalet eller erobret af Fjenden og spredt for alle Vinde. Hvad der dog vækker alvorlig Tvivl om Rigtigheden af Kurt Reglings Anskuelse, er den Omstændighed, at der ingen Steder i "Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve", (udgivne ved C. F. Bricka og I. A. Fridericia, Kbhvn. 1878 ff.) findes Antydninger herom, saalidt som i de opbevarede Skrivkalendere, ført af ham, skønt der ellers disse Steder findes mangfoldige Oplysninger om Kongens Rundhaandethed med Hensyn til Indkøb af Malerier, kostbare Smykker o. s. v.

Fyldigere og sikrere Oplysninger om danske Møntsamlinger har vi først fra det 17. Aarhundredes anden Halvdel. Datidens Møntsamlinger var den Gang - som i det øvrige Europa - gerne et, ofte meget beskedent Led af de vidt omfattende Raritetskabinetter eller Kunstkamre (3). Et af den Tids berømteste Kunstkamre ejedes af den berømte Læge, Runologiens Grundlægger, Ole Worm (4) I det bekendte Katalog over hans Samling: "Museum Wormianum seu historia rerum rariorum" (Amsterdam 1655), findes "Kunstsagerne" inddelt efter det Stof, hvoraf de er lavet. Først kommer saaledes Genstande, lavet af Rav, af Sten, af Guld og Sølv, af Kobber og Jern. Derpaa følger saa i 2. Afdeling, Cap. VI pag. 359-62 et lille Afsnit om hans Møntsamling ("De numismatis"), bestaaende af antike romerske (5), græske, arabiske, indiske (6), siamesiske og kinesiske Mønter samt nogle nyere europæiske, deriblandt ogsaa danske Mønter.

Størst Interesse faar Ole Worms Museum, fordi det kom til at udgøre en saa betydelig Del af Kong Frederik III's Kunstkammer. Ved Ole Worms Testamente (7) var det nemlig bestemt, at hans "Kabinet" efter hans Død ej maatte adsplittes, men skulde forblive samlet under Tilsyn af hans Søn W. Worm (8), som bedst kendte det; men skulde omstændighederne gøre dets Salg nødvendigt, skulde det først tilbydes Kongen. I Skifteefterretningen af 9. juli 1655 hedder det nu om "Raritets-Kammeret", at "efterdi Ingen fandtes, som sig det allene tilforhandle eller dets Værdi nøiagtig betale (vilde), og man vel eragtede, at en Deel deraf vilde med Dag og Tid forderves, ja maaskee ved Forflyttelse af Residentsen hen paa andre Steder meget forrykkes, udi M. Willum Worms Fraværelse udenlands (9); da haver hans Efterleverske med sine Sønners, Svogeres og Formynderes gode Raad og skriftlig Samtykke, ladet det Hs. Kongl. Majestæt ved Hr. Kantzler præsentere, med god Formodning paa alle Sider, at Præsent gelanger dog i sin Tid, baade Moderen og fælles Børn til Gavn og Gode." (10). Dette Haab gik i Opfyldelse, idet Gaven blev modtaget, hvorved Kongens Kunstkammer, som daterer sig fra Frd. III's første Regeringsaar, og som den Gang fandtes paa det gamle Københavns Slot, fik sin første store Udvidelse.

Frd. III's Interesse for Mønter og Medailler, som flere Gange omtales af fremmede Forfattere, viste sig paa flere Maader. Saaledes fik Mekanikeren Niels Gyntelberg den 2. August 1656 142 Rdl. til "Guldgalloner og Læder til kgl. Majestæts Medaillers Behov." (11) Endvidere ved vi, at saavel Caspar Herbach (12) som Christopher Gabel (13) ofte fik Penge til at indveksle gamle Mønter saavel som til at lave nye Skuepenge (14). Selv under Københavns Belejring havde Kongen Tanke for at forøge sin Møntsamling (se J. Wilcke, Kong Frederik III som Møntsamler, Mbl. V, S. 121). Mest bekendt blandt Kongens betroede Indkøbere er vel nok den tyske Kancellisekretær Jodocus Herman Uhlich, senere Landfoged i Krempe Marsk (15). I et Brev fra denne til Kongen, dateret 17. juni 1665, hedder det bl. a.: "... En Medaille af Guld med Fremstillinger af Hertug Maximilian af Østrig og Carl den Dristiges Datter af Burgund, præget i 1478, paa Størrelse med en Portugaløser, er ogsaa at faa. Den vejer til 13 1/2 Dukater; paa Grund af dens Sjældenhed koster den 6 Rth. mere," og i et Brev fra Nürnberg, dateret 4. juli s. A., ønsker Uhlich ogsaa Besked, om Kongen "vil have flere gamle Guld,- eller Sølvmedailler; han finder adskillige sjældne Exemplarer saa hos en, saa hos en anden god Ven, og de vil kunne faaes billigere i Nürnberg end noget andet Steds, da Folkene her lider meget af Pengemangel og derfor nødes til at sælge" (16). Saa hurtigt voksede Kunstkammeret, at det oprindelige Lokale blev for lille. I Løbet af faa Aar lagde Samlingerne Beslag paa 8 Værelser, hvoriblandt et Medaillekabinet, Katalogiseringsarbejderne tager deres Begyndelse, idet Frederik den III den 16. December 1668 gav ovennævnte Villum Worm Ordre til at registrere Kunstkammeret. Dette vistnok ældste Katalog over Samlingerne synes imidlertid at være gaaet tabt.

Den 12. April 1670 faar derpaa Peder Charisius (17) og Villum Worm Ordre til at registrere Samlingen paa ny, og endelig giver Kongen den 17. januar 1673 Corfits Trolle (18) Enevold Parsberg (19) og Thomas Bartholin (den Yngre) (20) Ordre til at registrere Kunstkammeret. 3 Maaneder efter paabegyndtes Arbejdet og afsluttedes den 1. August 1674. Dette ældste existerende Kunstkammerkatalog indeholder ogsaa en meget vidtløftig, men forvirret Fortegnelse over Mønterne. Som den ældste Fortegnelse i Møntkabinettet foreligger en af Luxdorph, I. Harbo og W. Worm underskrevet og 1681 20. Martli dateret Protokol over "Konning Christian den Femtes Guld-Medailler efter Allerhøyest Bemelte Hans Kongl: Majest: Allernaadigste Befalning af os underskrefne Inventerit." I Slutningen af 1670'erne overførtes Kunstkammerets mange brogede Skatte til de nye Lokaler i det nybyggede kgl. Bibliotek, hvor Mønt- og Medaillekabinettet var anbragt i 2. Etage. Over Indgangen dertil stod: "Oculis non manibus", dvs: nok se, men ikke røre (21).

Kataloget trængte imidlertid snart til Afløsning, og i April 1690 beordredes da Poul Vinding (22) Villum Worm og Holger Jacobæus (23) til at registrere Samlingen. Sidstnævnte, der tidligere havde gjort Tjeneste ved Kunstkammeret, idet han den 11/12 1687 havde faaet Ordre til at udarbejde en "fuldkommen Katalog paa Hs. kgl. Majest.s Kunstkammer", besad ikke faa Forudsætninger for at udføre det ham paalagte Hverv, idet han paa en tidligere Udenlandsrejse havde beset i Holland i Læge Hacquets "Museum" "varia numismatum, antiqua et nova" og i 1678 i Oxford Bibliotek saa "mange sjældne Mønter" (24). Affattelsen af Kataloget tilendebragtes 11/12 1689, dog at det stadigt førtes à jour, saaledes at de yngste Mønter og Medailler hidrører fra 1694. I November 1690 skal Trykningen være paabegyndt; den 23. Januar 1693 kunde Jacobæus præsentere Kongen det første trykte Ark, men selve Trykningen var dog først tilendebragt i 1696, og den 27. September 1696 kunde Jacobæus til Kongen aflevere "Museum regium eller Hs. kgl. Majest.'s Kunstkammers Beskrivelse, som nu til Trykken var fuldfærdiget." (25). Værket, hvis Titel lyder: "Museum regium seu catalogus rerum tam naturalium, quam artificialium, quæ in basilica bibliothecæ augustissimi Daniæ Norvegiæq, monarchæ Christiani quinti Hafniæ asservantur, descriptus ab Oligero Jacobæo, med. & phil. prof. regio Hafniæ anno MDCLXXXXVI", vakte stor Opmærksomhed over hele Europa og indbragte Forfatteren store Gaver fra udenlandske Fyrster. Som en af dem, der har haft størst Andel i Værkets Fremkomst, maa nævnes Johannes Laverentzen (26), der vistnok siden c. 1680 havde gjort Tjeneste ved Kunstkammeret, hvor han holdt Repertorier over "Medaillerne", og som tildels bekostede Forlaget af Værket.

I "Museum regium"s 2. Afdeling, sectio V ("de numis variis ac monetis") behandles først danske Mønter og Medailler af Guld ("numismata Danica ex auro"), hvortil slutter sig 20 kobberstukne Tavler (27). Derefter følger danske Middelaldermønter ("Daniæ Norvegiæque regum et episcopum, qui sub iis sederunt, numismata ex argento & viliori materia, ante Familiam Oldenburgicam"), som atter falder i 2 Klasser, første Klasse (ialt 21 Stk.), bestaaende af Mønter med simple Figurer og enten helt uden Indskrift eller med et enkelt eller ganske faa Bogstaver (28), anden Klasse (ialt 22 Stk.), bestaaende af Mønter med læselige Indskrifter og bedre udførte Figurer (29). Herefter følger saa Sølvmønter fra den oldenborgske Kongestamme (30) samt Medailler fra samme, enkelte græske samt en Del romerske Mønter. Medens der som anført fulgte Kobbertavler med Afbildninger af de danske Guldmønter og Guldmedailler, gælder dette ikke de øvrige Mønter. Raritetskabinetternes Inddelinger efter Materialet og "Sjældenheden" har gjort sig stærkt gældende. Behandlingen og Indordningen, navnlig af Middelaldermønterne, er vilkaarlig og uden videre Værdi, givende Plads for dristige, men, som det senere har vist sig, uholdbare Hypoteser.

Imidlertid forøgedes Samlingen hurtigt. Den 29. juli 1698 fik saaledes Bendix Grodtschilling (31) 8 Rdl. for 2 gamle Rigsdalere, købt paa Auktion, og af Peder Kyllings (32) Arvinger købtes "gamle Penge" for 23 Rdl. og i 1692 af Frk. Lindenovs Dødsbo Guldmedailler for 226 Rdl. (33). Bedre endnu viser Forøgelsen sig derved, at der allerede i 1699 udkom et af Lauerentzen forfattet Tillæg: "Auctarium rariorum, quæ museo regio per triennium Hauniæ accesserunt, uberioribus illustrata commentariis, præcipue numismata et aliæ antiquitates parti secundæ aut insertæ aut inserendæ. Anno MDCXCIX" (34).

Hvad der navnlig udmærker Tillæget fra 1699 i Sammenligning med 1. Udgave af "Museum regium" (fra 1696), er den Omhu og Interesse, der nu udvises overfor Middelaldermønterne, som nu afbildes paa 3 kobberstukne Tavler. Foruden de 3 engelske Mønter fra Knud den Store, som var beskrevet i Udgaven fra 1696, var Samlingen nu blevet forøget med 25 engelske fra Knud den Store, 2 Mønter fra Knud den Hellige, nemlig med VLKIL IN OÐE og AILNOÐ IN RO (35), 10 nørrejydske Brakteater fra Prinsekrigen (1146-1157), nemlig Svend Grathe: Kronet Hoved med Skæg og Omskrift S VENO = REX; S = VE = N = O i Vinklerne af et Kors; Kronet Hoved med Skæg og Omskrift RN=ROSI; samme Type med Omskrift HERI=NG; samme Type med Omskrift L=BVRG; Kronet Hoved uden Skæg med Omskrift =HORS; samme Type med Omskrift RVSI; RS i Vinkleme af et Kors; samme Type med RND og Knud V: Kronet Hoved uden Skæg og Omskrift CNVT=REX (36). Foruden den tidligere nævnte Mønt fra Valdemar Sejr og Niels Stigsen (Hauberg Nr. 29) findes nu endvidere 2 Mønter fra samme, nemlig med Adv. WLDEMARVS og i Midten REX og Bs. nICHOLAVS·R og i Midten EPC samt Adv. WLDEMRUS · REX · D og i Midten kronet modvendt Ansigt og Bs. NICHOLVS EPC og i Midten Bispehue (Hauberg henholdsvis Nr. 28 og 30). Fra Erik Plovpenning og Niels Stigsen findes Mønten med Adv. EIRICVS REX og kronet Hoved, Bs. NICOLVS og Bispehoved (37) fra Jacob Erlandsen Mønten med Adv. ERI CVS = R X ved Siderne af et Sværd, foroven en Halvmaane og en Stjerne, forneden 2 Ringe, BS. I=A=C=OB i Vinklerne af et Kors (Hauberg Nr. 7, Roskilde; Mansfeld-Bûllner Nr. 25). Endvidere findes Mønterne fra Ribe (Hauberg Nr. 1 og den tidligere anførte Hauberg Nr. 5). Fra Abel findes Roskilde, Hauberg Nr. 2, samt Afbildninger af de tidligere anførte Lund Nr. 2 og Ribe Nr. 1 (38). Af Christoffer I's Mønter af bildes: Roskilde, Hauberg Nr. 2 og M-B. Nr. 78; Hauberg Nr. 5 (M-B. Nr. 82), Ribe, Hauberg Nr. 1, (M-B. Nr. 91) og Hauberg Nr. 4 (M-B. Nr. 95) samt Hauberg Nr. 5 (M-B. Nr. 96). Endelig findes af Erik Glippings Mønter afbildet Typ. som Hauberg Nr. 2 fra Halland (M-B. Nr. 136) og som Hauberg Nr. 2 fra Ribe samt den usikre Mønt, der er beskrevet ovenfor i Note (29). Paa Afbildningen er dog de 4 Sværd blevet til et Køllekors, i hvis Vinkler læses O=R=E=X. Af Erik af Pommerns Mønter afbildes Kobberpenninge fra Randers og Odense (med OTTOIS og ODENSE), og endelig findes Skillingen fra Christoffer af Bayern. Blandt den nyere Tids Mønter findes 2 lidet varierende Gyldner fra Kong Hans omtalt, og paa en Tavle, omhandlende de sidste Aars Medailler, findes ogsaa en Afbildning af den bekendte Dukat fra "Bestendige Liebe" fra Kongsberg 1697. Her findes ogsaa en Medaille over "Hesten" paa Kongens Nytorv, som ikke nævnes i Beskrivelsen af 1791 og heller ikke nu findes i den kgl. Møntsamling (se Leo Swane i "Fra Arkiv og Museum" 1924 S. 374). Ellers indeholder Tillægets Tekst en Række Oplysninger af især historisk Indhold, saavel til Mønterne som navnlig til Medaillerne, og Forfatteren synes med Flid at have gransket saavel trykte som skriftlige Kilder, navnlig forsaavidt Middelaldermønterne angaar.

Allerede i 1710 udkom en ny Udgave af "Museum regium", betitlet "Museum regium, seu catalogus rerum tam naturalium, quam artificialium, quæ in basilica bibliothecæ augustissimi Daniæ Norvegiæq; monarchæ, Friderici quarti, Havniæ asservantur, gloriosissimæ memoriæ rege, Christiano quinto, regnante, ab Oligero Jacobæo med. & phil. prof. regio quondam descriptus, nunc vero magna ex parte auctior uberioribusq; commentariis, præsertim autem quoad antiquitatis historiamq; numismatum Danicorum, illustratus accurante Johanne Lauerentzen, assessore consistorii Havniensis regio." Med Rette kaldes denne Udgave forøget. Guldmedaillerne og Guldmønterne optager nu 34 tættere fyldte kobberstukne Tavler, men ogsaa de øvrige Mønters Antal er meget stærkt forøget.

Af ny tilkomne Mønter kan anføres Svend Tveskægs bekendte Mønt (henført til Svend Estridsen), endnu 2 engelske Mønter fra Knud den Store, en Mønt fra Hardeknud med Rev. LEOFRIC ON LINCOL, en Viborgmønt fra Svend Estridsen med Adv. SVEIN og Rev. CI=IYI=ED=EI, endvidere Knud den Helliges ovennævnte Mønt fra Roskilde (39). Af Valdemar Sejrs Mønter er afbildet den i Udgaven fra 1696 beskrevne Mønt fra Roskilde med Adv. W (Hauberg Nr. 17), fra Valdemar I en Mønt med Adv. Modvendt Billede med Scepter og Rigsæble, hvorved W = , Rev. Modvendt Bispebillede med Krumstav, tilhøjre en Stjerne (40) , samt en Mønt fra Ribe, Typ. Hauberg Nr. 42, Adv. E, den berømte Mønt fra Valdemar Sejr (eller Erik Plovpenning?) med Aarstallet 1234 (eller 1247 eller 1248) (41). Af Borgerkrigsmønter beskrives og afbildes følgende: Erik Plovpenning, Lund (Hauberg Nr. 5; fandtes allerede beskrevet i Udg. 1696), Roskilde (Hauberg Nr. 5 var., M-B. Nr. 23-24); Christoffer I, Lund (Hauberg Nr. 2, M-B. Nr. 58; fandtes i M. R. fra 1696), Ribe (Hauberg Nr. 2, M-B. Nr. 92), Slesvig (Hauberg Nr. 1, M-B. Nr. 98, (fandtes i M. R. fra 1696) og Nr. 2, M-B. Nr. 99 (i M. R. fra 1696?); Erik Glipping: Lund (Hauberg Nr. 2, M-B. 105), Halland (Hauberg Nr. 2, forskellig fra den i Tillæg fra 1699 afbildede), Roskilde (Hauberg Nr. 11, M-B. 159), Nørre Jylland (Hauberg 20(?), M-B. 209(?), Ribe (Hauberg Nr. 19, M-B. 245), Slesvig (Hauberg 18, M-B. 274); Erik Menved: Roskilde (Hauberg 2, M-B. Adv. 333, Bs. 340); (Hauberg Nr. 8, M-B. 357, men uden Stjerne, og M-B. 359), (Hauberg Nr. 13, M-B. 366, fandtes i M. R. fra 1696), (Hauberg Nr. 16, M-B. 377; fandtes i M. R. fra 1696), (Hauberg Nr. 19 M-B. 396), (Hauberg Nr. 20, M-B. 400), (Hauberg Nr. 21, M-B. 404(?), (Hauberg Nr. 23, M-B. 407), (Hauberg Nr. 25, M-B. 414), (Hauberg Nr. 26, M-B. 415) (42) (Hauberg Nr. 28, M-B 421 var.), Nørre Jylland (Hauberg Nr. 2 var., M-B. 427 var.), (Hauberg Nr. 4, M-B. 429 var.), (Hauberg Nr. 10, M-B. 436 var.; der findes ingen Ring forneden paa Ankeret, og Geviret er finere takket), (Hauberg Nr. 23, M-B. 451), Ribe (Hauberg Nr. 4, M-B. 463 var.; paa Adversen.ses dog kun en Nøgle med et Punkt paa hver Side), (Hauberg Nr. 5, M-B. 464-465 var.; Bygningen, der ikke er omgivet af Punkter eller Halvmaaner, er fremstillet særlig sirligt), (Hauberg Nr. 19, M-B. 480 var.; Liljen er dog af sædvanlig Form), Slesvig (Hauberg Nr. 2, M-B. 491); Christoffer II, Nørre Jylland (Hauberg Nr. 3, M-B. 589? Adv hvorover et lille Kors, Bs. · /Punkt i Firkant/ · ) Slesvig (Hauberg Nr. 3, M-B. 624 var.). Alle foranstaaende Middelaldermønter findes afbildet paa Tavle XXV, men desuden indeholder "Museum regium", Udgave 1710, de samme 3 Tavler med Afbildninger af Middelaldermønter, som fandtes i Tillæget af 1699 (43).

Guldmønterne og Guldmedaillerne fra den oldenborgske Kongestamme findes af bildet paa de samme kobberstukne Tavler, som fandtes i Udgaven fra 1696, dog at der paa den første Tavle yderligere findes Afbildninger af 2 Guldgyldner fra Kong Hans, af hvilke den ene paa Adversen mellem Kongens Fødder har det oldenborgske Vaaben (Tab. I, Nr. 2), den anden det holstenske Neldeblad (Tab. I, Nr. 3) (44). Endvidere findes fra Frd. I den bekendte Guldmønt fra Ribe med Kongens Brystbillede og Bs. MONETA NOVA AVREA RIPENSIS (Jørgensen Nr. 20). Tab. XIX-XXXV i Udg. 1696 svarer ganske til Tab. II-XVIII i Udg. 1710, Tab. XXXVI-XXXVII i Udg. 1696 er identiske med Tab. XXI a og b i Udg. 1710, medens Tab. XXXVIII i Tillæget fra 1699 er identisk med Tab. XX i Udg. 1710. Tab. XXIIXXIV indeholder Afbildninger af Guldmedailler og Guldmønter fra Frd. IVs første Regeringsaar.

Af Guldmønter findes foruden en 5 Dukat fra Guinea fra 1704 (J. 27) bl. a. (Tab. XXII Nr. 11) en XVIII Mark i Guld fra Guinea af Aar 1701 med Adv. som Dobbelt Dukaten fra samme Aar. Reversen har i Exergue forneden CHRISTIANS=BORG. Derover ses indenfor en Ring en stor Krone, hvorunder D·M·A· og derunder igen et Kastel, hvorpaa et Dannebrogsflag. Som Omskrift læses XVIII·MARCK·DANSKE· I den tilhørende Text angives det, at der i Exergue paa Bs. endvidere staar I. G. (dvs: in Guinea); det anføres derhos, at Mønten er præget overensstemmende med de siden Chr. IV prægede Guldkroner, og særlig overensstemmende med Frd. III's bekendte XVIII Mark i Guld fra 1668 (45).

Af ny tilkomne Mønter i Udgaven fra 1710 kan anføres følgende: Kong Hans. Joachimsdaler (saakaldt Sølvstykke) u. A. (J. 5) samt den sjældne Korshvid med Omskriften: "Sit nomen domini benedictum" (J. 9). Chr. II. Joachimsdaler 1516 (J. 3), Skilling fra Malmø 1517 (J. 10 a), der omtales som meget sjælden (46), Skillinger fra 1514 (jfr. J. 8 og 8a) (47), Klumpmønten som J. 7, om hvilken det anføres, at den er i høj Grad sjælden (48). Af Erkebiskop Erik Walkendorfs Mønter findes Brakteat med Erik Walkendorfs Vaaben (J. 27), af Erkebiskop Oluf Engelbrechtsens Mønter Mark u. A. (J. 54). Fra Frd. I findes bl. a. Mark 1514 med DILEXIT:DnS:ANDREAM 151 (J. 3), Husumerdaleren fra 1522, Joachimsdaleren fra 1532 (som J. 27), Halv Joachimsdaler u. A. (J. 25 a), 8-Skillingen fra 1532 (J. 30), 2-Schilling fra Slesvig fra 1533 (J. 10), 1524, 14 Penning fra Ribe som J. 36 b,

Klumpmønten fra København fra 1525 (J. 38). Om 4 Skillingen fra 1535 med Legenden IMMERITI CARCERIS APVD HOLSAT A 3 gives der den Forklaring, at A 3 skal betegne ANNO TERTIO, d. v. s. Fangeskabets 3. Aar (jfr. det tilsvarende Udtryk AN 4 paa Halv Joachimsdaleren fra 1536, Jørgensen Nr. 2). Fra Chr. III. 1545, Species og Halvspecies, 1/2 Species fra 1547, 1/4 Species(?) fra 1545 (J. 32), 2 Mark Klipping fra 1535 (J. 21).

Fra Frd. II er bl. a. tilkommet: 4 Skillinger fra 1573 og 1575 med F i kronet Skjold (J. 20), 4 Skillingen fra 1575 med 3 Løver i Skjold (J. 26), Hvid fra Bergen fra 1576 med Adv. FRIDERIC.D.G.REX DA kronet F imellem 7-6, Bs. MONETA NOVA BERGEN, norske Vaaben, Mark Klipping fra 1563 med Adv. F i Skjold mellem 6-3 (J. 39). Af Prins Magnus fra Øsel findes en Ferding fra Arensborg fra 1564, der benævnes som en overmaade sjælden Mønt ("numus eximiæ raritatis"), ligesom der i Texten omtales en Ferding fra Hapsal fra 1562 (J. 46), som dog ikke fandtes i "Museum regium".

Af Christian IV's Mønter er tilkommet: 4-dobbelt Species norsk fra 1645, Mark fra 1596 (J. 190), 8 Skilling fra 1596 (J. 191), Kvart Species fra 1602 (J. 86), XX Skilling Ulfeldt (J. 176), Hanrejsgroschen fra 1627, Dænning, udmøntet af Johan Post i H. t. Frd. 5/4 1619 (J. 225).

Af Frd. III's Mønter skal anføres: 2-Species fra Bremen fra 1641. Blandt Chr. V's Mønter findes selvfølgelig en Række Species med Randskrifteme: "Nicht aus Silber-Sucht ..." fra 1692, 94 og 96 med Rigsvaabenet; "Store Konge Nordens Ære ..." fra 1694; "I dette Ansigt Dannemark og Norge skuer sin Monark" fra 1695 og 1696, 4-dobbelt og 3-dobbelt Species norsk fra 1678; om 4 Marken fra 1680 med Chr. V's Buste paa Piedestal oplyses det, at den er udmøntet som Medgift til Prinsesse Ulrica Eleonora i Anledning af hendes Bryllup med Carl XI af Sverige. Endelig forekommer Species fra 1704 med Randskrift, der benævnes saare sjælden ("oppido rarus").

Som det vil ses af foranstaaende, var "Museum regium" overmaade vel forsynet med Sjældenheder, men desuden fandtes ogsaa de mere almindelige Mønter, om end disse ikke synes at være beskrevet alle. I hvert Fald savner man i Beskrivelsen en Mængde Smaamønt. Maaske har man dog i Datiden ikke fundet, at disse hørte hjemme i et "Raritetskabinet".

Ligesom i Tillæget fra 1699 forefindes i Udgaven fra 1710 en Række mønthistoriske Oplysninger, der endnu i Nutiden er af Interesse. Beskrivelsen af de enkelte Mønter er mere omhyggelig end i Udgaven fra 1696, for de nyere Sølvmønters Vedkommende er anført Størrelsen, men ikke destomindre maa det indrømmes, at Kataloget - ligesom forøvrigt alle Datidens Møntfortegnelser - maa benyttes med Varsomhed. De anførte Vægte for Guldmedaillerne stemmer forbausende ofte ikke overens med Beskrivelsen af 1791 og med Vægten af de nu i den kgl. Mønt- og Medaillesamling opbevarede Exemplarer.

Til anden Udgave af "Museum regium" knytter sig en ogsaa af Johannes Lauerentzen udgivet og af Historikeren Hans Gram forfattet "Index alphabeticus describtionis musei regii rariorum", i hvis 2. Del (Hauniæ 1726) indeholdes en Del Oplysninger om danske Mønter.

At der fandtes Møntsamlere her i Danmark i Frd. III's Tid fremgaar iøvrigt tillige af det ældste danske numismatiske Værk: Joh. Mulenii: "Numismata Danorum et vicinarum gentium edita a Th. Bartholino" (Hafniæ, anno MDCLXX), hvortil Manuskriptet endnu findes i det kgl. Bibliotek (49). I Forordet meddeler Bartholin, at han meget indstændigt havde bedt Hans Mule om, mens han endnu levede, at forfatte en kort Oversigt over det danske Møntvæsen og offentliggøre Kataloget over hans danske Mønter, som han havde samlet med stor Iver og ikke mindre Bekostning og nu opbevarede i sin Samling, hvor han fremviste dem for sine Venner, og hvor de, der nærede Interesse for vort Fædrelands Historie og dets "Antikviteter", kunde erfare, dels hvad Danmark havde "præsteret" i denne Henseende, dels hvad Mule havde samlet, saa at derved flere kunde faa Smag for i Fremtiden at fuldføre det paabegyndte Arbejde til Berømmelse for vort Fædrelands Antikviteter og til Belysning af dets Historie. Efter Mules Død havde Bartholin imidlertid faaet Tilladelse til at udsende Fortegnelsen. Han er dog selv klar over, at dette kun er en Begyndelse, men at meget maa overlades til senere Tiders Forskning ("Campus amplissimus hic aliis aperitur. -- Viam stravit Mulenius"). Efter Bartholins Forord følger en Indledning af Mule, hvori det hedder: "At samle antikke romerske og græske Mønter med stor Interesse har mange af vore Landsmænd holdt højt i Ære, men at efterforske vort eget Lands Mønter fra de ældste Tider og undersøge deres Indskrifter har de ikke regnet for Umagen værd." (50). Dernæst betoner han den praktiske Nytte, dette kan have for Danmarks Historie, og meddeler, at han i mange Aar har anstrengt sig for at faa samlet danske Mønter, saa vidt de kunde faas ("mihi a multis annis curæ fuit é vernacula moneta undique conquirere quantum nancisci potui"), ja om en enkelt Mønt erfarer vi, at han har gaaet paa jagt efter den i 24 Aar ("numus valde singularis, quem 24 annos ambivi"), og om andre Mønter hedder det, at han forgæves har søgt dem hos sine Venner, som da formentlig har været Møntsamlere lige som han. En Del af disse Mønter har Mule faaet fra Fund i Jylland (saaledes vistnok fra Skagen) (51) og Fyen, hvor de var fremkommet i brændte Lerkrukker. Da de var af Kobber ("ænei"), kunde de frit tilegnes uden at rammes af Danefæbestemmelserne i jydske Lov II 113 og Eriks sjællandske Lov III 69.

Selve Inddelingen af de danske Mønter falder i følgende Klasser:

Omkring Aar 1700 udøvede Otto Sperling (* i Christiania 3/1 1634, +18/3 1715) en meget betydelig litterær Virksomhed paa Numismatikkens Omraade (52). Efter langvarigt Ophold i Udlandet, saaledes i Holland, Frankrig, England og Tyskland, kom han i 1690 til København, hvor han bl. a. fik det Hverv at skrive en "Historia metallica Daniæ et Norvegiæ", dvs: en historisk Beskrivelse af de under den oldenborgske Kongestamme slaaede Medailler, hvorfor Chr. V i 1691 tillagde ham en Aarsløn af 200 Rdl., der formentlig ophørte, da han i 1692 blev Prof. jur. & hist. I de sidste Leveaar maatte han leve af sin knebne Pension og for at friste Livet sælge af sit over 8000 Bind store Bibliotek. Sin Samling af danske og antikke Mønter nænnede han dog ikke at skille sig af med. Efter hans Død skal Frd. IV have købt den for 700 Rdl. Kataloget over hans antikke Mønter indeholder ialt 2 Guldmønter, 1715 af Sølv og 1158 af Bronce, desuden 184 ubekendte og Doubletter, altsaa ialt 3059 Stk. (53). Foruden mange utrykte Arbejder (54) har han efterladt sig en Række Værker, væsentlig omhandlende den antikke Numismatik.

Af størst Interesse er vel nok den Gisbert Cuper (55) tilegnede: Dissertatio de nummis non cusis tam veterum quam recentiorum (Amstelodami, MDCC), der giver en lang Udvikling af Møntvæsenets Oprindelse og Udvikling, stærkt spækket med lærde Citater paa Hebræisk, Græsk og Latin, der vidner om Forfatterens uhyre Belæsthed (56) Paa Side 129-130 omtaler Sperling de ovenfor pag. 83 nævnte nørrejydske Brakteater fra Prinsekrigen, som Johannes Lauerentzen havde gjort ham opmærksom paa (57) og vi erfarer ogsaa, at Biskop Bircherod i Aalborg havde fortalt ham, at disse Mønter i 1696 ved Gravning var blevet fundet af en Kvinde (58). I et andet Værk "De nummorum bracteatorum et cavorum nostræ ac superioris ætatis origine et progressu ad reverend. Dn. Jacobum a Mellen epistola" (Lubecæ MDCC), hvis Forord er dateret Kbhvn. d. 28/10 1699, beskriver han omhyggeligt disse Brakteater, af hvilke han med Rette og med gode Grunde henfører dem med Navnet Sveno til Svend Grathe, medens andre samtidige havde henført dem snart til Svend Tveskæg, snart til Svend Estridsen (saaledes henført hos Th. Bircherod). Ligeledes henfører han med Rette Brakteaten med det kronede C til Chr. III og ikke til Chr. I. Værket er forsynet med 2 Tavler, hvorpaa ialt 59 Mønter er afbildede (59).

Som det første videnskabelige Arbejde over dansk middelalderlig Numismatik i sin Helhed maa nævnes Thomas Broderus Bircherod: Specimen antiquæ rei monetariæ, Danorum, ab antiquissimis temporibus investigatæ cum figuris æneis præsertim a tempore Christianismi in Dania ad initium auspicatissimum imperii stirpis Oldenburgicæ (Hafniæ MDCCI), hvortil Manuskriptet opbevares i det kgl. Bibliotek (60). Værket er tilegnet Frd. IV (61), og som ydre Anledning, som "stimulus", har Forfatteren haft Le Blanc's: "La science des medailles", hvilket oplyses i Forordet. - Som Indledning giver Bircherod en etymologisk Forklaring af Ordene Mark, Skilling, Øre, Ørtug, Ort, Hvid, Penning, Blaffert og Mønt, og efter at have behandlet nogle Guldbrakteater (62) og omtalt Brakteaterne i Almindelighed, behandler han i de følgende Afsnit Mønterne fra de forskellige Konger. Den ældste (en Viborg Mønt fra Svend Estridsen, Hauberg Nr. 56) hen:, føres til Svend Tveskæg; fra Knud den Store beskrives nogle engelske Mønter; fra Hardeknud en engelsk; fra Svend Estridsen nogle Mønter, der imidlertid er fra Svend Grathe (Hauberg Nr. 3, 4 og 5a), og nogle af de nørrejydske Brakteater (Hauberg Nr. 5, 8 og 9). Disse sidste opgives som hidrørende fra et Fund nær Aalborg (63) og det samme er Tilfældet med nogle Mønter, der henføres til Harald Hen (nogle Brakteater fra Svend Grathe og af de ubestemte nørrejydske). Paa en af disse (Hauberg: Svend Grathe Nr. 11) læser Bircherod ABAL som Harald (i Stedet for ALAB = Aalborg) (64). Det kan derfor heller ikke undre, at Mønter fra Knud V gaar for at hidrøre fra Knud den Hellige.

Blandt senere Mønter skal blot end nu en enkelt omtales, nemlig en nu ubekendt Mønt fra Roskilde fra Christoffer I (Mansfeld-Bûllner Nr. 88). Bircherod oplyser (pag. 79), at denne Mønt sammen med andre gamle danske Mønter var fundet i Odense, men senere ved en hændelig Begivenhed var gaaet tabt for ham. Imidlertid havde han sørget for at faa den aftegnet, før han mistede den, og desuden havde mange andre set den (65). Hauberg (66) forbigaar denne Mønt, som han betegner som "højst tvivlsom, trods det tilsyneladende troværdige Præg", og det er vel heller ikke udelukket, at Bircherod kan have haft for sig et slidt eller muligt mispræget Exemplar af Mønten M-B. 82, som han iøvrigt ikke har kendt, og at den misforstaaede (?) Tegning kan skyldes et daarligt eller mispræget Exemplar af denne Mønt.

Bircherod, der var født i Odense 13/8 1661 og død 19/1 1731, var i 1694 bleven Rektor i Odense og Professor phil. & eloquentiæ. Han skal have efterladt sig en betydelig Møntsamling (67).

Hvor fortræffeligt et Værk end "Museum regium" af 1710 var for sin Tid, maatte det efterhaanden forekomme utilfredsstillende paa Grund af de stadige Forøgelser, som Møntkabinettet fik. Efter at Chr. VI den 21/5 1739 havde nedsat en Kommission, bestaaende af Gehejmekonferensraad, Greve J. L. Holstein, Justitsraad Gram og Kunstforvalter J. S. Wahl med H. Henrichsen (der i 1747 blev adlet under Navn af Hielmstierne) som Sekretær, til at ordne og beskrive Samlingens danske Mønter og Medailler, indgav denne Kommission efter et Par Aars Arbejde Forslag til Kongen om at udgive Beskrivelsen i en fransk og dansk Tekst med historiske Oplysninger og at ledsage Teksten med kobberstukne Afbildninger. Dette Forslag blev bifaldet af Kongen, og i 1741 blev Franskmanden Jean B. des Roches de Parthenay (68) antaget til at forfatte den franske historiske og beskrivende Tekst, ligesom han ogsaa paatog sig at gravere Medailler til Kobberne med Linier og uden Skygge, "saaledes som antiqua numismata i de bedste Myntværker, f. Eks. Thesauro Morelliano (69), ere graverede." Herfor bevilgede Chr. VI ham 3/2 1742 en aarlig Lønning af 300 Rdl., og det var Kommissionens Mening, at han, naar han efter sin egen Opgivelse i Løbet af 3 Aar havde fuldført dette Arbejde, "meget bequemmeligen kunde employeres ved Sorøe Academlie." Ligeledes blev Student Ch. Fr. Wadskiær antaget til at oversætte Parthenays franske Beskrivelse paa dansk mod et aarligt Vederlag af 100 Rdl. Imidlertid blev det en lang Tid næsten alene ved Planer, Forslag og Forhandlinger om Arbejdets Pris, dels med Parthenay, dels med Kobberstikker Thiele (70). Medens man ikke kender noget til det Arbejde, Thiele har udført, leverede Parthenay derimod 3 Plader Kobberstik af Chr. I's og Hans' Mønter. Dette er alt, hvad denne Kommission fik udrettet i 3 1/2 Aar. 2 Aar godt og vel synes anvendt til at ordne Samlingen; fra 29/7 1741 til 6/11 1742 var der ialt afholdt 10 Møder.

Af denne Kommission udgik 13/11 1742 "Det kgl. danske Videnskabernes Selskab", hvor Sekretær Henrichsen 15/1 1743 oplæste en Beskrivelse over 6 sjældne danske Mønter og Medailler (71), som han havde erhvervet paa sin Rejse, det første Bidrag, der blev forelæst i Selskabet. Selskabet fik Dispositionsret over de kgl. Gaver og Understøttelser, som allerede var tildelt Møntkommissionen til dens Foretagender, og fik kgl. Konfirmation ved Rskr. 11/1 1743, stilet til Holstein "og flere udi den Commission angaaende de danske Mynter og Medailler". Det er da heller ikke underligt, Selskabets Virksomhed i de første Aar regelmæssigt og uafbrudt var henvendt bl. a. paa Mønt- og Medailleværkets Fortsættelse, ligesom det snart blev sysselsat med nye Medaillers Prægning. Beskrivelsen og Graveringen fortsattes vel i 1743-1745, men uden større Resultat, skønt det var Henrichsens Yndlingsfornøjelse at samle Mønter og Medailler, og skønt Chr. VI i høj Grad interesserede sig derfor, og der hverken fattedes Penge eller Arbejdere, idet foruden Thiele og Parthenay nu ogsaa Medaillør Arbien 18/2 1743 var bleven ansat til at stikke Medailler. Arbejdet blev fordelt saaledes, at Arbien og hans Broder stak Medaillerne, medens Mønterne, som man nu havde besluttet at lade ætse i Stedet for at gravere, blev fordelt mellem Thiele og Parthenay. Snart trak dog Arbejdet i Langdrag, og den franske Tekst af Parthenay er formodentlig lige saa lidt bleven fuldført, som den nogensinde er bleven benyttet.

Ved kgl. Resol. 22/11 1748 blev den kgl. Møntsamling betroet Hielmstierne, som da var Justitsraad og Højesteretsassessor, og til hans Bekvemmelighed blev den danske Samling flyttet fra Kunstkammeret til det danske Kancelliarkiv for der at bevares, indtil den fuldstændig var ordnet og beskrevet (72). Endnu i Videnskabemes Selskabs Møde 16/12 1754 foreviste Hielmstierne Parthenays Beskrivelse over Medailler og Mønter indtil Chr. V, i hvilken Anledning Selskabet vedtog, at Beskrivelsen kunde fortsættes, og at Luxdorph, Langebek, Klevenfeldt og Hielmstierne skulde have Tilsyn med Værket. Parthenays Manuscript, der opbevares i den kgl. Mønt- og Medaillesamling, synes at være afsluttet med Beskrivelsen af Christian Vs sidste Mønter og Medailler i Maj 1758. Det er meget vidtløftigt anlagt med mange - altfor mange - historiske Betragtninger. Ogsaa de Tilsynsførendes Anmærkninger findes vedlagt hans Arbejde. Men skønt Arbejdet nu var unddraget Videnskabernes Selskab som Korporation og kommet i Hænderne paa en Mand, der selv var en ivrig Samler og Kender af danske Mønter, og for hvem Arbejdet var gjort saa bekvemt som muligt ved Kabinettets Overførelse til Kancelliarkivet, forløb der 32 Aar, hvori Hielmstierne ikke foretog sig andet end "forøge Cabinettet anseeligen ved Indkiøb af rare Medailler og Mynter, naar dertil Leilighed gaves" (73). Derimod kom Møntsamlingen ikke i Orden, og ej heller blev den anbragt paa det for den bestemte Sted: "det store Gallerie ved Christiansborg Slot," lige saa lidt som den under den ældre Medaillekommission af 1739 og Videnskabernes Selskabs Bestyrelse paabegyndte Beskrivelse og Aftegning blev fuldført (74).

Efter Hielmstiernes Død blev ved Rskr. 9/8 1780 en Kommission, bestaaende af Konferensraaderne G. Nielsen og F. A. Møller, Etatsraad O. P. Kølle og Kunstkammerforvalter L. Spengler, beordret til af Hielmstiernes Arvinger at modtage den kgl. Møntsamling, bringe den i tilbørlig Orden og forfatte en Beskrivelse derover, som nu efter kgl. Befaling alene skulde skrives paa Dansk. Nu gik Arbejdet ret hurtigt frem. Samme Aar bestemtes det, at Mønterne og Medaillerne for Fremtiden skulde opbevares paa Rosenborg, og Professor Wiedewelt fik Ordre til at indrette og dekorere de 3 Værelser, som tillige med Kongens Garderobe blev indrømmet Møntsamlingen (75). Overflytningen fandt Sted i 1781, og Ordningen blev afsluttet i 1784. Allerede forinden var det bestemt, at de Guldmedailler og andre Skuepenge og Mønter, som fandtes dels paa Rosenborg, dels i andre kgl. Samlinger, skulde afgives til Møntkabinettet. I juni 1785 paabegyndtes Trykningen (76), og det eneste Resultat af tidligere Arbejder, Umage, Tid og Bekostninger var, at man anvendte de tidligere stukne og ætsede Plader, for saa vidt de fandtes brugelige. I 1791 forelaa Arbejdet fuldendt i to store Foliobind, 1 Bind Tekst og 1 Bind Tavler (77). "Et Exempel som dette, at Kongen ikke i 50 Aar kunde faa en Beskrivelse over sin Møntsamling bragt tilveje, er altid værd at bevare og opfriske, som et Bevis paa, hvormeget det ved saadanne Foretagender beror paa, at de fra Begyndelsen kommer i de rigtige Hænder." (78).

Beskrivelsen begynder med en Indledning af Suhm: Historisk Oplysning om Samlingens Oprindelse og om det ældste danske Myntvæsen; derpaa følger nogle Efterretninger om det danske Møntvæsen, leverede fra Rentekammerets Arkiv af Lor. Prætorius, og endelig kommer O. P. Kølles Tabeller over Udmøntninger fra Chr. II's Tid. Saa følger Beskrivelsen over danske Mønter og Medailler lige til 1788. Den senere saa kendte Numismatiker og Biskop Fr. Münter siger i en Anmeldelse (79) af "Beskrivelsen" bl. a.: Det er ej alene vigtigt som numismatisk Værk, men det er ogsaa et af de vigtigste Bidrag til Rigernes Historie. Som Undskyldningsgrunde for den Kritik, han har at fremføre, henviser han selv til, at det næsten er umuligt, at et saa stort Værk skulde være aldeles fejlfrit, og endvidere, at man maa huske paa det lange Tidsrum, der er forløbet siden 1739, da den første Plan blev lagt og de første Plader stukket. Til sidst anfører Fr. Münter et Forlydende om, at der snart skulde udkomme et Supplement, indeholdende, hvad der manglede i Kongens Samling, men fandtes i andre. At dette Forlydende var rigtigt, viser det i 1794 udkomne - ret sjældne - Tillæg til Beskrivelsen, hvor nu ogsaa P. F. Suhm figurerer som Udgiver.

Hvad iøvrigt angaar Dansk Numismatik i det 18. Aarhundrede, saa kan det ikke undre, at vi i en Tidsalder, hvor snart hver Historiker ogsaa var Numismatiker (80), faar en Række numismatiske Oplysninger i Datidens historiske Arbejder, saaledes navnlig i P. F. Suhm's. Denne var - som ovenfor omtalt - Medudgiver af Tillægget til Beskrivelsen (1794), lige som han havde skrevet Indledningen ("Historisk Oplysning om Samlingens Oprindelse og om det ældste danske Myntvæsen") til Beskrivelsen (1791) og efterlod sig en betydelig Møntsamling, hvis første Afdeling solgtes i November 1800. Og det er da ikke underligt, at ogsaa hans historiske Værker indeholder en Række interessante Meddelelser om numismatiske Forhold. Ogsaa Hans Gram og Langebek gav sig med Iver af med Numismatikken. Hans Gram efterlod sig saaledes en Møntsamling, og om Langebek ved vi, at han, naar Lejlighed gaves, aftegnede ukendte og sjældne Mønter, han traf paa (81). Den ihærdige Johann Heinrich Schlegel udsendte endog i Aarene 1771-1776 "Samlung zur Dänischen Geschichte,. Münzkenntnisz --", i alt 8 Afdelinger, samlet i 2 Bind, som indeholder en Række Afhandlinger om nyere Medailler samt en Afhandling "Ueber die Runemünzen", hvori beskrives et Par i Holsteinborg, Fundet i 1739 fremkomne Runemønter fra Svend Estridsen, alle ledsagede af fint stukne Kobbere. Skønt det egentlig historiske Stof udgør Hovedmassen af de to Bind, finder jeg dog denne Samling Omtale værd, fordi den er det første periodiske Værk, der har haft til Opgave at yde Rum og Plads for numismatiske Afhandlinger, og altsaa kan betragtes som en Forløber for senere Tiders numismatiske Tidsskrifter (82).

Iøvrigt er Datidens numismatiske Litteratur ikke righoldig. Hertil kan strengt taget ikke henregnes Ludvig Hemmers 2 henholdsvis i 1732 og 1735 udkomne Smaaskrifter: "… variis antiquitatibus et nummis illustrata" og "Tenediorum respublica", idet Numismatikken her kun fremtræder som et ganske vist betydningsfuldt Hjælpemiddel for hans historiske Arbejder. Udenfor falder ogsaa Christiania-Borgmesteren Jens Alexandersen Hoppeners: "Gammel Dansk oc Norsk MYNTIS Forklaring -- til opliusning udi den Danske oc Norske Lov." Indholdet heraf er i det væsentlige trykt i Suhms Samlinger til den Danske Historie, I. I. p. 93-96 (Kbhvn. 1779), medens selve Arbejdet findes i Manuskript paa det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Sml., 4to, 802 og Thott, Fol. 754).

Blandt egentlige numismatiske Arbejder maa derimod nævnes St. Petri Kirkes tyskfødte Præst, Eberhard David Haubers (83) (*1695, +1765), "Nachricht von den jüdischen insgemein genannten samaritanischen Münzen -- nebst ihrer Abbildung" (Kphagen 1764, 1767 og 1778). For den nationale Numismatiks Vedkommende er Bolle Villum Luxdorphs i "Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter" trykte Afhandlinger: "Anmærkninger over adskillige Mynt-Anordninger under Kongerne Christian II, Friederich I og Christian III", "Anledning til Myntens Udregning her i Landene i det 14. Aarhundrede og fremdeles under Kong Erik af Pommern, med 2 forhen utrykte Myntforordninger" samt "Indberetning om nogle gamle danske Mynters Prøvelse i Aaret 1764" (84) af Interesse, og dette gælder ogsaa "Dansk Mynt-Historie", forfattet i 1777 af Møntdirektør H. S. Knopf (85). Arbejdet forefindes kun i Manuskript (Ny kgl. Sml., Fol. 478b), men kan dog sikkert siges alligevel at være de fleste af vore Møntsamlere bekendt, da det er benyttet flittigt af Udgiverne af Timm's og Kreber's Møntkataloger (86). - Over Frd. IV's Mønter og Medailler findes en Beskrivelse i Andreas Bussæus': "Historisk Dag-Register over den Stormægtigste Monarks Kong Friederich den Fjerdes Ihukommelse". Blandt Mønterne beskrives den ovenfor omtalte 18 Mark i Guld fra Guinea fra 1701. Skønt Bussæus døde den 4. januar 1735, udkom hans Værk, hvortil Manuskriptet var forfattet paa Tysk, først i 1770 i dansk Oversættelse, medens den tyske Udgave saa Lyset 3 Aar senere.

I Slutningen af Aarhundredet, da man var travlt beskadiget med Ordningen af den kgl. Samling, udsendtes paa kgl. Bekostning Zoëga (87), der var udset til at ansættes ved Møntkabinettet, paa en Studierejse til Wien, hvor han i 5 Maaneder studerede under den berømte Numismatiker J. Eckhel. Fra Wien gik hans Rejse til Rom, hvor han paa Opfordring udarbejdede en Beskrivelse over Kardinal Stefano Borgias romerske Kejsermønter fra Ægypten. Først i 1787 udkom i Rom dette hans Arbejde "Numi Ægyptii imperatorli prostantes in Museo Borgiano Velitris, adiectis præterea quotquot reliqua huius classis numismata ex variis museis", et modent og selvstændigt Arbejde, smukt udstyret med 22 Kobbertavler. Et andet Resultataf hans Rejser var, at Møntkabinettet modtog nogle værdifulde Forøgelser. Saaledes indkøbte han bl. a. Baron Alexio di Ricuperi's Samling (særlig syditaliske) og Advokat Bondaccas Samling, som omfattede over 10000 Stykker (88). Ogsaa Jacob Georg Chr. Adler, der i 1783 blev Professor i orientalske Sprog og 1792 Generalsuperintendent i Hertugdømmerne, og over hvem der er præget den bekendte Medaille, har paa Studierejse opholdt sig i Italien, hvor han i 1782 i Rom udsendte "Museum cuficum Borgianum Velitris" (Pars I), der indeholder en Beskrivelse af den ovennævnte Kardinal Borgias kufiske Møntsamling. Som 2. Del af dette Værk udsendte Adler i 1792 i København "Collectio nova numorum cuficorum seu Arabicorum veterum, CXVI continens numos plerosque ineditos e Museis Borgiano et Adleriano". Denne Fortsættelse staar i flere Henseender over 1. Del og indeholder bl. a. en Indledning om det arabiske Møntvæsens Oprindelse. Allerede 2 Aar efter udkom et Tillæg "Editio secunda, aucta supplemento (numorum cuficorum, quibus e munificentia P. F. Suhmii auctum est museum Adlerianum). - Ved Aarhundredskiftet begynder Fr. Münters og Chr. Ramus' litterære, numismatiske Produktion og dermed en ny Periode i vor Numismatiks Historie.

Af Samlere er ovenfor nævnt adskillige, saaledes Hans Mule, Thomas Bartholin, Bircherod, Sperling, Suhm, Gram, Langebek, H. S. Knoph, Hauber og Adler. Imidlertid forefindes der en Række trykte Kataloger over Møntauktioner i det 17. og 18. Aarhundrede, og da en samlet Fortegnelse herover intet Steds findes trykt, vil jeg kort meddele de mig bekendte Kataloger, uden at jeg dog i nogen Henseende vil antage, end sige paastaa, at nedenstaaende Fortegnelse skulde være fuldstændig.

Ved en fornyet Anordning for Bogtrykkere af 10/1 1781 hedder det bl. a.: "... Vi herved anordne og befale, at alle og enhver Bogtrykker i Vore Riger og Lande, saavel i Europa, som i de andre Verdens Parter, ... skal, fra indeværende Aars Begyndelse at regne, til Vores store Bibliothek uden Betaling levere 3 uindbundne Exemplarer af alt det, som ... er blevet trykket ... ; hvorunder endog er at forstaa Auktions- og andre Katalogi over ... Mynte-, og deslige Kabinetter men derimod ikke andre Katalogi, Auktionsplakater ... " Ved Plakat 5/2 1783 bestemtes det, at der i Stedet for ovennævnte 3 Exemplarer for Fremtiden kun skulde leveres 2 Exemplarer, hvoraf det ene paa Skrivepapir. - Allerede ved Anordning 25/4 1732 var det paabudt, at Bogtrykkerne i København skulde levere til Kongens Bibliotek 3 Exemplarer af alt, hvad der tryktes hos dem. Som Følge af disse Bestemmelser kan man vistnok nogenlunde gaa ud fra, at omstaaende Fortegnelse, der for største Delen er uddraget af det kgl. Biblioteks Kataloger, suppleret med enkelte andre Oplysninger, indeholder en, saavidt Bestemmelserne er overholdt, fuldstændig Fortegnelse af Kataloger, trykt siden 1780, og af de i København trykte, alle der er yngre end 1732. Naar Myntkatalogerne udtrykkeligt blev nævnt i Andg. 10/1 1781 som Tryksager, der ubetinget skulde afleveres, staar dette rimeligvis i Forbindelse med de pag. 112 omtalte Bestræbelser paa netop i disse Aar at faa en Afslutning paa Arbejdet med "Beskrivelsen (af 1791)" og Ordningen af den kgl. Samling.

I alt kendes saaledes fra 1684-1725: 8; fra 1726-1750: 9; fra 1751-1775: 23; fra 1776-1800: 23. Stigningen i Fortegnelsernes Antal tiltager for øvrigt i den følgende Tid.

Hvad de Møntfund angaar, der er gjort før Aar 1800, kan det ikke noksom beklages, at de hyppigt er blevet behandlet med stor Skødesløshed. En ordentlig Beskrivelse af Møntfundene fandt ikke - saa lidt som i andre Lande - Sted (91), og skønt vor danske Lovgivning indeholdt og stadig indeholder strenge Regler om Danefæ, synes disse i Datiden ikke at være haandhævet videre kraftigt. Saa langt tilbage i Tiden, som sikre historiske Oplysninger rækker, ses Danefæ (92) som i Lovgivningen har faaet en legal Definition i Frdn. 22/3 1737, nemlig "Guld, Sølv, Metal og al anden Skat, som findes enten nedgravet eller forborget i Jord, Skov, Mark, Hus eller andetsteds, og ingen kender sig ved," at have tilhørt Kongen (93). I Eriks sjællandske Lov, 3. Bøg, Kap. 69, hedder det saaledes: "... gull thet ær hit varthær oc up grauæt af iordh, thet men callæ danæt fæ væræ ... Æn danæt fæ hörir konnungin enum, sum gull ællær silf..." (94). Ligeledes hedder det i Jydske Lovs 2. Bog, Kap. 113: "Hittær nokær man silf æth gull antigh i höghæ æth æftær hans plogh æth nokær andærlund, tha skal kunung thet havæ" (95), hvilket tydeligt genkendes i Chr. V's danske Lov af 1683, 5. Bog, 9. Kap., 3. Art.: "Guld og Sølv, som findes enten i Høje, eller efter Ploven eller andetsteds, og ingen kiender sig ved, og kaldis Dannefæ, det hör Kongen alleene til og ingen, anden." (96).

En nærmere Forklaring af D. L. 5-9-3 blev som ovenfor anført givet ved deri autentiske Fortolkning i Frdn. af 22/3 1737, hvorved Danefæ-Begrebet fik en Udvidelse og Skærpelse, der muligt kan staa i Forbindelse med Chr. VI's Interesse for det kgl. Møntkabinet (jfr. ovenfor pag. 109). Medens saaledes f. Ex. Christen Splid i 1556 ved Dom blev kendt berettiget til nogle i hans Kaalgaard fundne Penge, fordi disse ikke var fundet "efter Ploven", og nogle Mønter, som i 1707 blev fundet i en Mur i Justitsraad Lassens Gaard, ej heller blev anset for Danefæ, vilde nu begge disse 2 Fund falde ind under Danefæbestemmelserne og tilhøre Kongen (Staten). Ved Plakat 7/8 1752 "have Vi dog af høi-kongelig Naade, og til Opmuntring for Vore kjære og troe Undersaatter, som noget saadant (dvs: Danefæ) opdage, allernaadigst for godt befundet at bevilge, ligesom Vi det og hermed til alle og enhvers Efterretning allernaadigst bekjendtgøre: At hvo, som maatte finde gamle Mynter og andet, som formedelst dets Ælde eller særdeles Beskaffenhed af nogen Rarhed kan ansees, skal imod at samme til Vores Rentekammer (97) behørigen indsendes, derfor af Vores Kasse nyde, efter dets Værd, fuldkommen Betaling ..." (98). Imidlertid var det dog ved "Grevemes Privilegier" af 25/5 1671 § 15 udtalt, at "Om og nogen Skat udi Grevskabets District findes under Jorden forgravet og forborgen, skal saadant Greven selv og ingen anden tilhøre;" men denne Ret, som ogsaa omtales i Frdn. 22/3 1737 in fine og i Plakat 7/8 1752, derimod ikke i Chr. V's D. L., bortfaldt som en til Adel, Titel og Rang i Lovgivningen knyttet Forrang ved Grundloven af 5/6 1849 § 97, hvilket ogsaa er udtalt i Justitsministeriets Skrivelse af 8/10 1853. Paa Grund af dette særlige Privilegium er det let forklarligt, at f. Ex. saa mange Mønter fra Holsteinborg-Fundet fra 1739 (jfr. P. Hauberg: "Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146" (Kbhvn. 1900), pag. 177, Nr. 158) var kommet paa private Hænder, saaledes som det fremgaar af Møntkatalogerne fra Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede.

Iøvrigt kan vedrørende Danefæ-Bestemmelseme bemærkes, at det ved Justitsministeriets Cirkulære Nr. 76 af 9/5. 1891 er paalagt Politimestrene at instruere Politibetjente om at overvaage, at ulovlig Tilegnelse af Danefæ ikke finder Sted, samt at det ved Kultusministeriets Cirkulære Nr. 287 af 19/12 1895 er henstillet til Præsterne at modtage Danefæ, give Nationalmuseet Underretning om forefaldne Fund o.s.v. Det samme er udtalt i Finansministeriets Cirkulære Nr. 402 af 23/12 1893 til Overførsterne, i Skattedirektoratets Cirkulære Nr. 3 af 9/1 1894 til Amtsforvalteme og endelig til Amtmændene ved Trafik, ministeriets Cirkulære Nr. 7 af 5/2 1894. - Omend Danefæ i de ældste Retskilder behandles paa lignende Maade som Danearv, hviler Statens Ret dog ikke ved Danefæ paa den særlige Arveadkomst efter D. L. 5-2-11, jfr. Frdn. 21/5 1845 § 8, men selv før nogen Bemægtigelse har fundet Sted, selv før Fundet er fremdraget, tilhører Danefæet Staten (99) saa at Finderen gør sig skyldig i strafbart Forhold ved ikke at aflevere (100). Den redelige Finders Ret er indskrænket til at faa Værdien, se Plakat 7/8 1752, Cirkulære 27/4 1817, Kskr. 14/9 1824, 3/7 1845, Justitsministeriets Skrivelse 8/10 1853, Kultusministeriets Skrivelse 2/12 1901, medens Jordens Ejer som saadan aldrig har nogen Ret dertil, se Kancelliets Skrivelse 3/7 1845, hvor det endvidere er udtalt, at 32 Mønter, som Møntkabinettet ikke ønskede at erhverve, maatte antages at tilkomme Finderen, idet Staten selvfølgelig kan give Afkald paa sin lovbestemte Ret. Den af Sophus Müller i "Nationalmuseet" (Kbhvn. 1907 pag. 73-84) givne overordentlige vide Definition af Begrebet "Danefæ" som "overhovedet gamle og mærkelige Sager, der har Kunstværdi og arkæologisk Betydning" er vel praktisk ud fra et Museumssynspunkt, men lader sig ikke let forene med Lovgivningens Bestemmelser.

Gang paa Gang træffer vi særligt Middelaldermønter, som manglede i den kgl. Samling, anført i Katalogerne over de større Privatsamlinger fra Slutningen af det 18. og fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, og det er da for en stor Del herfra saavel som fra forskellige historiske Skrifter, at vi har vor Viden om de før 1800 gjorte Møntfund. Idet herom henvises til forskellige Bemærkninger i det foranstaaende, skal jeg om vore gamle Møntfund bemærke følgende:

Det vistnok ældste, bekendte Fund blev gjort i første Halvdel af det 16. Aarhundrede paa Møen og omtales i et Dokument af 18/1 1534. Mønterne vejede tilsammen 11 Lod, men nogen nærmere Angivelse af, hvad Møntfundet bestod af, findes ikke (101). Dernæst omtaler Suhm (102) nogle Møntfund fra Syv Kirkegaard ved Roskilde (ca. 1648), ved Viborg (1673) og Strøby Kirkegaard (1693), samt at en Mønt fra Antoninus Pius skal være fundet (før 1624) i Høyby, Bare Herred, Skaane (103). Foruden de af Hans Mule ovenfor pag. 102 nævnte Fund af Borgerkrigsmønter fra Jylland og Fyen kan endvidere nævnes Thomas Bartholin den Yngres Beretning i "Antiquitates Danicæ" (Hafniæ MDCXC) pag. 485-487 om et paa Sjælland gjort stort Møntfund med Borgerkrigsmønter, af hvilke han selv havde erhvervet nogle, hvoraf Afbildninger gives af 9 Mønter (104). Thomas Bartholin den Ældre skylder vi Efterretningen om andre Møntfund (105) og det samme gælder Otto Sperling, der i "Nova literaria", April 1700 og August s. A. pag. 119-120 og 243-246 behandler et i Nørrejylland ved Grenaa gjort Fund af engelske Mønter fra Edward (126 ialt) (106). I Sperlings ovenfor pag. 103-104 anførte Arbejde: "De nummorum bracteatorum --" anføres følgende Møntfund: pag. 35 (fig. 14) en i en Høj paa Sjælland fundet Bracteat fra Hamborg; pag. 52 (fig. 23) en af Svend Estridsens Runemønter med Møntprægernavnet Asfarth Uki Lunt (Hauberg: Lund Nr. 31; omtrent som Ramus & Devegge, Tab. VIII Nr. LVIII); pag. 70 en i 1693 nær ved Viborg fundet Denar fra Antoninus Pius; pag. 70-71 meklenborgske Brakteater med Oxehovedet, fundet 1690 i Nørre-Broby paa Fyen (107). I "Nova literaria" 1700, pag. 111, 242-243 og 373 findes Oplysninger om Aalborg-Fundet (se foran pag. 103). - Bornholmske Møntfund, omfattende f. Ex. øst- og vestromerske Guldmønter (saaledes fra Zeno og Theodosius), angelsachsiske og tyske Middelaldermønter, Erik af Pommern, Sterling fra Lund m. m. er skildret af Amtmanden paa Bornholm (1741-1748) Joh. Chr. Urne i et Manuskript, der findes paa det kgl. Bibliotek (Ny kgl. Sml., 4to, 806).

Præsten Gottlob Lehmann beretter i sit ejendommelige Arbejde (Glückstadt & Leipzig 1709): "Eylfertiges Bedencken über einigen neulich gefundenen Rendesburgischen NAVLIS oder DANICIS. Das ist von demjenigen Gelde, so die vormahlige Cimbrisch-Holsteinische Einwohner ihren Verstorbenen als einen gewissen Reise,- oder Fähr-Pfennig mit auf den Weg gegeben. Dergleichen man vor weniger Zeit zu Rendesburg unweit dem Holsteinischen Thore in einer zustossenen urna oder Todten-Topffe heraus gegraben ..." om nogle Møntfund, der i August 1709 blev gjort ved Udbedringen af Landevejen fra Rendsborg til Kiel og i 1691 ved Udvidelsen af Rendsborg Fæstning, sidstnævnte Fund indeholdende romerske Kejserdenarer fra Vespasian, Nerva, Trajan, Hadrian m. fl. De øvrige af Lehmann omtalte og delvis afbildede Mønter er væsentligt hamborgske Brakteater samt engelske (Henrik III). Tavle I Nr. VII (jfr. pag. 137) afbildes den bekendte Brakteat fra Grev Adolf III af Holsten-Schauenborg, se herom: Chr. Lange's Sammlung schleswig-holsteinischer Münzen und Medaillen I (Berlin 1908) pag. 4; P. Weinmeister: Münzgeschichte der Grafschaft Holstein-Schauenburg (Zeitschrift f. Numismatik, XXVI Bind, pag. 428 (Berlin 1908); H. Buchenau i Bl. f. Münzfreunde, 31. Aargang Sp. 3431-3434. Samme l. c., Mai 1913, Sp. 5308; uden at det dog fremgaar, om Brakteaten er fundet i Rendsborg, i hvilket Fald det vilde dreje sig om Forekomsten af et 3. Expl. af denne i Literaturen saa ofte behandlede Mønt. - Det øvrige Indhold af Lehmann's Arbejde er uden Interesse for Numismatiken, idet hans Opfattelse af de jordfundne Mønter som "Charons-Penge" for. længst er forladt (108). Befæstningsarbejder ved Helsingborg i 1709 skylder vi Fremkomsten af Dronning Sophia's Guldbrakteat ("Beskrivelsen" af 1791: Frd. II, uden Aar Nr. 180, Tab. VII Nr. 5, hvis Vægtangivelse 3/8 Dukat dog ikke stemmer med det i Møntkabinettet opbevarede Expl., der vejer 0,66 gr.). Den i "Beskrivelsen" under 1585 Nr. 167 (Tab. IX Nr. 1) anførte Guldmedaille med Niels Friis' og Vibeke Gyldenstiernes Vaabener stammer, som den latinske Indskrift viser, fra en Skat, opgravet ved Lundeborg i Gudme Herred, der med Rette er blevet karakteriseret som "Danmarks Clondyke" i Num. F. Medlbl. VII pag. 189; det er næppe for dristigt at antage, at et Fund af antike romerske Guldmønter har dannet Materialet for denne Medaille, der indgaaende er behandlet i "Danske Magazin", 2. Bind pag. 129 ff. (Kbhvn. 1746). Den i "Beskrivelsen" anførte Vægt 3 1/2 Dukat stemmer ganske godt med det i Møntkabinettet beroende Exemplar, der vejer 12,01 gr.

I Præsten Peter Friis Edvarsen's "En ringe Underretning om Schielschiør Kiøbstads gamle og nu værende Tilstand (Sorøe 1759)" berettes om nogle ejendommelige Fund, saaledes pag. 69-70:

"Ao 1667 fant Gierdrud i Gavl-Huset ved Brønden boende med andre flere fattige Folk nogle Penge i Daniel Clausens, nu Kirkens mindste Penge, dem Byfogden lod kalde til Tinge og vilde anse det som Danefæe, Pengene vare omtrent et Skienke-Bægere fuld, men de som fant dem, havde da meesten givet dem bort til Børn at lege med, da de ikke kunde give dem ud i Schat og de ikke kunde kiøbe Brød for dem; En gammel da levende Mand kaldte dem Kaars-Hvide, men uduelig, og hvad Slags Kaars-Hvide han meente, meldes ikke, tre af de beste Penge som bleve leverede i Retten og Byfogden prøvede, veiede til 28 Skill. Nok fantes et Par smaa Mynt, hvorpaa et H med Krone over, sluttelig af Kong HANSES Penge, ... Disse Kaars-Hvider, enten de vare Tydske eller Danske Catholske, bleve siden Munkenes Bortgang, og Forbud paa det Tydske Øll indløb, ganske ubrugelig, dog har jeg fundet de er brugte til en vis Brug, endogsaa først i dette Seculo: 2de Ægte-Folk, som for 50 Aar giftede sig og kiøbte sig et Huus her i Byen, fant at der i Begyndelsen var noget skummelt i Huuset, og som de siger spøgte noget, thi nedlagde de under Senge-Stolpen i Jorden 2de Kaarshvide, og siden fornam de ikke mere til Spøgeri; Sengen staaer endnu paa sit Sted og har staaet i 50 Aar, og Pengene skal endnu findes der, om de ikke ere forraadnede." I Møntkabinettets Fundprotokoller findes desværre ingen Oplysning om, at disse kraftige "Kaars-Hvider" senere er bragt for Dagens Lys, saa man eventuelt kunde undersøge, om de endnu besad deres overnaturlige Kraft, men i hvert Fald er de et værdigt Sidestykke til den af Galster i Num. F. Medlbl. VII, pag. 188 under Nr. 23 anførte Broncemønt fra Crispus, der anvendtes som spiritistisk Medium. Friis Edvarsen anfører pag. 123 endnu et Fund: "I afvigte Aar lod en god Mand grave en Kielder under sit Huus, og omtrent 2 Alen under Jorden blev funden adskillige Penge, ikke samlede paa et Sted, men adsprede over den ganske Plads, ved hver Spademaal de grov fik de nu 2 nu 1 nu flere smaa Penge, men alle mortificerede, uden nogle faa, hvor af den ene var en Rostoker Kors-Hvid saa stor som en 10 ß en dito fuldkommen saa stor som en Tomark med stor Vaaben, men mesten ukiendelig, Monet. Nov. Rostock, nok funden en Svensk Kobber-Mynt, hvor R · C 3 Cron S paa den anden Side 1/4 Svensk Vaaben S. M., muelig en af Caroli Gustavi Penge i Beleiringens Tid ..."

Angaaende Møntfund iøvrigt kan henvises til P. Haubergs Fundfortegnelser for Gremmerup (1739. - Halvbrakteater fra Hedeby ca. 940-960), Holsteinborg (1739. - Runemønter fra Svend Estridsen, Mønter fra Harald Hen og rimeligvis tillige fra Knud den Hellige), Glim Kirkegaard (1791. - Mønter fra Niels) (109), det oftere omtalte Aalborg-Fund (1696. - Svend Grathe, Knud V og ubestemte nørrejydske Brakteater), Rendsborg (før 1694. - Valdemar Sejr), Hvidøre (1778. - Erik Menved), Aakirkeby (1776. - Særlig skaanske Mønter fra Erik Menved, Christoffer II og Magnus Smek), Æbeltoft (1792. - Christoffer af Bayern, Chr. I og Hans) (110). "Beskrivelsen" af 1791 omtaler lejlighedsvis Møntfund, saaledes I. Cl. Nr. 57-75 (nordtyske Hulpenninge fra Wilster Marsk), Tab. XX Nr. 27 (Hauberg: Erik Glipping, Nr. Jylland Nr. 27, fundet ved Sorø i 1768), pag. 90-92, (Fundet fra Hvidøre), pag. 93-94 (Tab. XXIII Nr. 1-14, Aakirkeby-Fundet), pag. 103 (Tab. XXVI Nr. 28, Wisby-Mønt, fundet i en Mur paa Brahe-Trolleborg paa Fyen, hvor endvidere bl. a. fandtes Mønter fra Christoffer af Bayern og Chr. I.) - Fund med antike Mønter, hvortil er givet enkelte supplerende Oplysninger i det foregaaende, er refereret af P. Hauberg i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1894 pag. 328 ff. (Fundene Nr. 2 (111)) 119, 128 og 138). Norske Møntfund før 1800 er behandlet af O. Rygh i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1877 pag. 123 ff. (Nr. 22, 23, 51 og 53), og endelig er et Fund fra Island beskrevet i Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1882 pag. 73 (Mønter med ANLAF).

(NFM X 1626-27 side 77-89, 101-105, 109-113, 125-129, 141-146 og 153-157)

 

Noter:

Tilbage til Dansk Mønts forside