Fig. 1. Fig. 1. Første og anden udformning af norske speciedalere 1628
Fig. 1. Fig. 1. Første og anden udformning af norske speciedalere 1628
De to forsidestempler efterfølges af (mindst?) 6 (1) meget ensartede forsidestempler (2), hvor ringene i omskriften erstattes af punkter, ligesom bagsidestemplernes såkaldte ”vilde” løve erstattes af en mere regelmæssig og tydeligvis punslet løve (fig. 1, andet stempelpar).
Disse to nye stempeltyper videreføres med flere stempler til starten af 1629, hvor en ny udformning af forsidestemplet introduceres med kongens valgsprog REGNA FIRMAT PIETAS placeret i en halvcirkel omkring brystbilledet (NMD 28B).
Der er registreret to forskellige stempler med valgsprog (3) (fig. 2), hvoraf det sidste indtil videre kun er fundet på et stanniolaftryk udført af H.H. Schou i det nuværende Norges Teknisk-Naturvitenskapeliga Universitet, Trondheim.
Fig. 2. Parvis identiske forsidestempler fra 1628 og (1628?)1629 henholdsvis uden og med valgsprog
Herigennem har det meget overraskende vist sig, at de to stempler med valgsprog er identiske med de to viste forsidestempler uden valgsprog, som er registreret anvendt henholdsvis i 1628 og 1629 (6). Bortset fra valgsproget er stempelparrene vist fig. 2 således parvis ens. Som det fremgår af koblingsskemaet fig. 3, er det ene stempel (betegnet nr. 6) det sidst anvendte i 1628, mens det andet fra 1629 (betegnet nr. 1) (se dog note 6) optræder i starten af 1629.
Stempelidentitet har ved brug af MDTM ladet sig påvise med stor sikkerhed, da de to oprindelige forsidestempler har kunnet aftegnes fra fotos af velbevarede mønter. Derimod ligger der til grund for de viste tegninger af mønter med valgsprog henholdsvis et fotografi af en relativt slidt mønt og en fotokopi af et løst stanniolaftryk. Dette er forklaringen på de mindre præcist tegnede stempler.
Som det fremgår af fig. 2 er en visuel identifikation alene ud fra stempeltegninger derfor umiddelbart problematisk. Til hjælp kan imidlertid anvendes positionen af de enkelte bogstaver i omskriften i forhold til detaljer i portrættet, hvorved stempelidentitet kan fastslås.
De ændrede forsidestempler med valgsprog er anvendt i kombination med nye bagsidestempler fremstillet i 1629 (fig. 3).
Fig. 3. Koblingsskema over speciedalere 1628-1629 (7). De kraftige pile markerer de i artiklen beskrevne stempelændringer
Disse to ændrede forsidestempler med valgsprog efterfølges frem til 1648 af forsidestempler med en stadig mere stiliseret portrætfremstilling, der i slutningen af udmøntningen nærmest må karakteriseres som karikaturer af kongen (fig. 4). Denne artikels forfatter håber senere at kunne vende tilbage til denne problematik.
Fig. 4. Ny udformning af forsidestemplet i 1629 sammenholdt med et forsidestempel fra 1648
Fig. 5. Bagsidestempel fra 1628, hvis årstal senere er rettet fra 1628 til 1629
For at kunne rette et prægestempel forudsætter det, at stemplet glødes, så ændringer kan foretages ved punsling eller gravering. Efterfølgende hærdes stemplet på ny, så det igen er klar til brug. Om stempelændringen kun berører et årstal eller som i det aktuelle tilfælde punsling af et valgsprog, kræver således principielt samme arbejde for møntstedets smed (10).
Mere omfattende stempelændringer kendes bl.a. for de valseprægede københavnske 8 skillinger 1606-1609 (H. 93) og for de hammerprægede københavnske 1 marker 1612-1618 (H. 99), hvor sammenhængende tekstdele undertiden er rettet ved ompunsling (11). Derimod er punsling af et helt nyt tekstelement som i det aktuelle tilfælde så vidt vides ikke tidligere registreret for dansk-norske 1600-tals mønter.